Indrømmet, væven er ikke til sommerbrug. Og da slet ikke til at tage med ud i sommerlandet. I stedet væbner jeg mig med bomuldsgarn i diverse farver, den lille strikkekurv – og ud fra mine hænder vokser den ene karklud – og et par køkkenhåndklæder – efter den anden. Til mit eget køkken, til små gaver, måske til de snart hjemmefraflyttende børn. Jeg bliver i godt sommerhumør af at se på dem 🙂
Sejr!
O.K., indrømmet 12 meter trend er langt. Meget langt. Især i tyndt Nialin. Men nu, endelig, er væven blevet klippet ned, en stor håndfuld blåt fnuld båret ud til fuglene, og vævestuen gjort ren. Ovenfor ses det færdige resultat. Nej, det er ikke et tæppe, men 12 viskestykker + det løse, og det fylder altså lidt. Nedenfor et lidt tættere kig. Nu forestår så “bare” at vaske og klippe, ordne ender, sy kanter – og meget mere. Det bliver en go’ sommer:-)
Hjælp, det tager tid…
… at opretholde sin fritidsinteresse, når såvel familie som job og alskens festlige og på anden vis tidkrævende begivenheder presser sig på. Derfor har jeg kun kunnet snige mig til at væve på de smukke viskestykker et par gange. Og nu er det udendørstid og knap så oplagt at lukke sig inde i kælderen. Nå, men jeg bliver vel færdig engang. Her et billede af situationen pt. – jeg er nået til viskestykke nr. 7 af 12, og islætfarven er mørk turkis med en kontraststribe i lys grøn.
496 x 12 meter blå optur
En af julegaverne var et helt kilo græskblåt Nialin, som jeg i første omgang syntes var lidt for blåt, og hvad skulle jeg mon bruge det til…? Men nu har jeg bestemt mig; det skal forvandles til 12 viskestykker med islæt i 3 forskellige farver, så der bliver en lille bunke til køkkenet hos hvert af mine børn, når de meget snart flytter hjemmefra. Og hvor er det uforklarligt glædes-indsparkende, nærmest som en autoriseret “Kur mod Januar”, at stå og måle trend op på mit nye trendbord. Er just i gang med forkamning og er stadig glad i låget over det. Dejligt:-)
Strikkeskole for piger
Til min store glæde kom min 18-årige datter og spurgte, om jeg ikke “lige” ville lære hende at strikke, en syssel som hun aldrig har interesseret sig for før. Og inden jeg så mig om, havde både hun, hendes veninde og den yngste datter gang i spæde begynder-strikkearbejder. Og jeg sad midt i det hele og hjalp, når en maske drillede el. lign. Skøn måde at indlede det nye år på!
Til pigen med smag for sødt
Den sidste rest af mit vævede stof til julegaverne blev brugt til en fødselsdagsgave til min niece, januarbarnet der rundede otte år. Stoffet blev syet til en lille, rustik pung, og da hun er vældig glad for søde ting, blev den fyldt med en kage-pynte-dims, som jeg fandt i mine gemmer. PS: Hun fik altså også en “rigtig” gave 🙂
Og dog…
Jeg grublede længe over, hvordan jeg skulle sige ordentligt tak til min far for det trendbord, han lavede til min fødselsdag. Jeg landede på at strikke et grønligt mohairtørklæde til ham. Det gik så godt, at jeg nåede at lave et tilsvarende i rødt, som min mand fik i julegave. De fnulrer lidt, men er skønt bløde og ikke-kradsende.
Julegaveproduktion – The End
Godt 5 meter sort trendtråd – opmålt på mit nye trendbord, jubiii! – og produktionen af øvrige julegaver kunne begynde. Lidt besværligt at holde hemmeligt, men et stort “adgang forbudt”-skilt på døren gjorde en forskel. Resultatet blev et lille stykke stof af nepalesisk genbrugssilke, der senere blev forvandlet til to kosmetikpunge, et råsilketørklæde i cowboyblåt samt tre stykker sort/stribet stof til at sætte i nogle store pudebetræk. Jeg er (selvfølgelig) ikke heeelt tilfreds med resultaterne, men lærer hele tiden, mens jeg udforsker væve-verdenen.
Gardinernes forvandling
Min svigermor vidste nok ikke, hvad hun satte i gang, da hun engang i foråret kom med en bunke stof – gamle køkkengardiner, som hun og min svigerfar har haft hængende i måske 15 år. Nogle måneder senere fik jeg ideen; de skulle selvfølgelig forvandles til et kludetæppe og blive til en julegave. Jeg vævede det på den samme trend som det blåstribede uldtæppe, jeg tidligere har skrevet om. Suppleret med et par udtjente cowboybukser blev resultatet ret smukt, når jeg selv skal sige det 🙂












