496 x 12 meter blå optur

Udgivet den af
Svar

En af julegaverne var et helt kilo græskblåt Nialin, som jeg i første omgang syntes var lidt for blåt, og hvad skulle jeg mon bruge det til…? Men nu har jeg bestemt mig; det skal forvandles til 12 viskestykker med islæt i 3 forskellige farver, så der bliver en lille bunke til køkkenet hos hvert af mine børn, når de meget snart flytter hjemmefra. Og hvor er det uforklarligt glædes-indsparkende, nærmest som en autoriseret “Kur mod Januar”, at stå og måle trend op på mit nye trendbord. Er just i gang med forkamning og er stadig glad i låget over det. Dejligt:-)

Strikkeskole for piger

Udgivet den af
Svar

Til min store glæde kom min 18-årige datter og spurgte, om jeg ikke “lige” ville lære hende at strikke, en syssel som hun aldrig har interesseret sig for før. Og inden jeg så mig om, havde både hun, hendes veninde og den yngste datter gang i spæde begynder-strikkearbejder. Og jeg sad midt i det hele og hjalp, når en maske drillede el. lign. Skøn måde at indlede det nye år på!

Til pigen med smag for sødt

Udgivet den af
Svar

Den sidste rest af mit vævede stof til julegaverne blev brugt til en fødselsdagsgave til min niece, januarbarnet der rundede otte år. Stoffet blev syet til en lille, rustik pung, og da hun er vældig glad for søde ting, blev den fyldt med en kage-pynte-dims, som jeg fandt i mine gemmer. PS: Hun fik altså også en “rigtig” gave 🙂

Og dog…

Udgivet den af
Svar

Jeg grublede længe over, hvordan jeg skulle sige ordentligt tak til min far for det trendbord, han lavede til min fødselsdag. Jeg landede på at strikke et grønligt mohairtørklæde til ham. Det gik så godt, at jeg nåede at lave et tilsvarende i rødt, som min mand fik i julegave. De fnulrer lidt, men er skønt bløde og ikke-kradsende.

Julegaveproduktion – The End

Udgivet den af
Svar

Godt 5 meter sort trendtråd – opmålt på mit nye trendbord, jubiii! – og produktionen af øvrige julegaver kunne begynde. Lidt besværligt at holde hemmeligt, men et stort “adgang forbudt”-skilt på døren gjorde en forskel. Resultatet blev  et lille stykke stof af nepalesisk genbrugssilke, der senere blev forvandlet til to kosmetikpunge, et råsilketørklæde i cowboyblåt samt tre stykker sort/stribet stof til at sætte i nogle store pudebetræk. Jeg er (selvfølgelig) ikke heeelt tilfreds med resultaterne, men lærer hele tiden, mens jeg udforsker væve-verdenen.

Gardinernes forvandling

Udgivet den af
Svar

Min svigermor vidste nok ikke, hvad hun satte i gang, da hun engang i foråret kom med en bunke stof – gamle køkkengardiner, som hun og min svigerfar har haft hængende i måske 15 år. Nogle måneder senere fik jeg ideen; de skulle selvfølgelig forvandles til et kludetæppe og blive til en julegave. Jeg vævede det på den samme trend som det blåstribede uldtæppe, jeg tidligere har skrevet om. Suppleret med et par udtjente cowboybukser blev resultatet ret smukt, når jeg selv skal sige det 🙂

Sig nærmer tiden…

Udgivet den af
Svar

Sikke en himmel, helt inspirerende til et stykke stof! Efterår og vinter byder på så uendeligt mange smukke scenerier, at generne ved det kolde vejr opvejes til fulde. Væven er flittigt i brug – bare rolig – men jeg kan ikke lige vise noget frem. Julen nærmer sig; derfor:-)

Lykkelig datter af en træmand

Udgivet den af
Svar
Fødselsdage kommer og går, men nogle gaver gør større indtryk end andre. Denne gang var den ubetinget bedste, at min far – pensioneret, men stadig meget aktiv snedker mv. – havde fabrikeret et trendbord til mig. Komplet med pinde til at lave skellet om. Kan skilles ad, når det ikke er i brug. I alt har han brugt ganske få hundrede kroner på noget, som koster over 4.000 kr. i handlen – og det blot ud fra at se på et foto. Sejt. Det første vævearbejde, hvor trenden er målt op på det nye monstrum, er allerede i gang… 🙂

Lang rejse mod en restetrøje

Udgivet den af
Svar

Jeg ved ikke, hvad der indimellem gør det så vanskeligt at blive færdigt med et håndarbejde. For flere år siden planlagde jeg og begyndte på en trøje af gamle Marianne Isager-rester. Jeg fik langt om længe strikket bullen, som ses øverst, og gik i gang med ærmerne. Men så – røg trøjen i en pose og i glemmebogen. Nu har jeg fundet arbejdet frem igen og er faktisk n-æ-æ-sten færdig med ærme nr. to. Men tøver på mærkværdig vis. Måske fordi jeg ved, at sliddet ikke er slut med den sidste maske. Nej, så skal der sys og klippes og laves kanter og gøres ved. Og sæt nu, at trøjen slet ikke er pæn, når den er færdig? I hvert fald er der et problem med kanten på det ene ærme, som mystisk nok er meget videre end den anden. Tror jeg har brugt noget forkert garn.

Sikke en misere

Udgivet den af
Svar

Med fare for at blive beskyldt for at leve i fortiden vil jeg lige slå et slag for et ord, som åbenbart er ved at gå i glemmebogen. Det gælder det smukke ord “misere”, som ifølge Den Danske Ordbog (med tilføjelsen “over moderne sprog”, så kom ikke her:-) er indført i dansk via fransk misère fra latin miseria ‘ulykke’, afledt af miser ‘ulykkelig’. En yngre kollega troede, at det var stavet forkert, og at der skulle stå “misser” – som i “det var en misser”, altså en smutter. Men da artiklen handlede om budgetkaos i USA og det faktum, at 800.000 mennesker fra den 1. oktober ikke får løn, er der vist i højere grad tale om en god, gammeldags misere, der i ordbogen forklares som “en beklagelig, ubehagelig eller ulykkelig situation” – og ikke bare en smutter!