Yngstedatterens vamsede uldtrøje i restegarn blev færdig på noget nær rekordtid. Det er altid skønt at gentage et håndarbejde kort tid efter færdiggørelsen, så går det hele lidt nemmere. Den unge dame er tilfreds – har næsten haft trøjen på uafbrudt, siden hun fik den. Hun havde den fordel på forhånd at kunne sige; lidt kortere her, og lidt længere der i forhold til Theas. Og moderen – ja hun er også helt tilpas med resultatet 🙂
En kold søndag morgen sidst i januar gik jeg en laaang tur i Børkop, hvor min svigerforældre bor. Anledningen til vores besøg var min svigerfars 84 års fødselsdag, og se, hvor artig han har været 🙂 Der er ikke noget så smukt som en vintermorgen med nøgne træer og solopgang. At det så skyede til på hele resten af gåturen er en anden sag 
– jeg fik foreviget øjeblikket.
Lidt sent kommer jeg i tanke om at prale af min far, som – det har jeg vist nævnt et par gange – jo er pensioneret snedker. Jeg viste ham nogle fotos af de strikkeskåle, som jeg så på Kreative Dage-messen i efteråret. Og vips, så fik jeg da bare en Jens Nørgaard-skål til jul. Strikketøjet er det seneste projekt, jeg måtte simpelthen i gang med at lave en til yngstedatteren efter samme opskrift som Theas grønne. 
Mit nyeste projekt er viskestykker i lys blågrøn cottolin (50 pct. bomuld, 50 pct. hør) som trend og den tynde, sølvgrå egyptiske bomuld som islæt. Det vil sige, som det ses nederst til højre, så bliver hvert viskestykke forsynet med en farvet kant i enderne. Her er det overgangen mellem viskestykke 1 med grønlig kant og 2 med hvid kant. Enkelt og forhåbentlig ret smukt, det vil tiden vise.
Den første grydelap blev smidt i vaskemaskinen på 60 grader sammen med noget almindeligt vasketøj, og efter vasketuren kunne jeg så stå og klippe alle de filtrede ender af. Med nr. 2 tænkte jeg – hvorfor ikke klippe enderne af først, og så kyle den i maskinen? Det gik ikke så godt. Til venstre kan man se, h
vordan lappen åbenbart er gået op i den ene side, før det varme vand har filtet den. Nå, jeg har jo trendrest nok, så på den igen 🙂
Hvad laver alt det garn egentlig dér? Min søde mand lød lidt skeptisk og pegede på klemmedimsen, der hænger i loftet i min vævestue. Tja, joh – det er jo så trendrester, der hænger og venter på, at jeg finder noget at bruge dem til, lød mit valne svar. Et par dage senere tænkte jeg; det skal blive løgn. Uldgarnet kan vel for filan bruges til filtede grydelapper. Som tænkt, så gjort – hvid og mørkeblå trendrest og nogle tykke strikkepinde, så var jeg i gang … lidt bøvlet at skifte garn så tit, men det gik alligevel hurtigt.
Det blev til tre rødlige tørklæder, som var færdige i god tid før jul. Det midterste, lilla, fik min svigermor i julegave. Hun har altid været glad for den farve, så jeg håber, at det faldt i god jord. De to andre venter på værdige modtagere 🙂
Jeg mødte en dame i en garnbutik – hun stod med en opskrift på filtede grydelapper, og jeg fik straks
mod på at bruge noget af det tykke uldgarn, jeg har liggende. Med perlestrik går det nemt og hurtigt, og en tur i vaskemaskinen på 60 grader får ulden til at filte i en grad, så varme slet ikke trænger igennem. Eneste hurdle er at få lapperne lavet i en tilpas størrelse – så de hverken er for små eller store, når de er færdige. Jeg prøvede mig frem med ca. 21-25 masker på pind 8. Alt uld, der ikke er superwashbehandlet, kan bruges. Tyndt garn skal dog lægges dobbelt. På de nederste kan man se, at jeg har lavet huller til ophæng: Efter to pinde lukkes den fjerdesidste og den tredjesidste maske af, og på næste pind slås to masker op igen samme sted. Når lappen skal tørre, skal man lige huske at strække den i facon og sætte en rund ting, fx skaftet af en grydeske, ind i hullet.
Den grønne trøje i rester var den allerførste julegave, som blev færdig i år – den 23. november. Men man kan jo ikke afsløre den slags i utide, derfor kommer billeder og tekst først på bloggen nu 🙂 Det er ældstedatter Theas ejendom nu, håber den kommer til at varme. 
Det første af mine tre røde tørklæder er nu færdigt, komplet med frynser for enderne. Det skal bruges som gave, tænker jeg – men er dog ikke helt klar over, hvem jeg skal forære det til. Trend er mørkerød kamgarn, islæt er Scarlet fra Permin i changerende lyserøde nuancer – 58 pct. hør, 26 pct. viscose og 16 pct. bomuld.
