Det grønne garn bliver 
vævet i vaffelmønster, og der er trendtråd nok til to ting: Et tørklæde og et slag. Jeg har dog fået mine betænkeligheder med sidstnævnte, idet arbejdet efter min bedste overbevisning er for smalt – kun 35 cm. Men jeg har kopieret størrelsen på slaget efter en strikkeopskrift. Ærgerligt. Færdigt skal det dog nok blive 🙂 Kanterne er i lærredsvævning.
Hov, jeg kom lige til at begynde på en karklud. Det er ellers et stykke tid siden. Der ligger 11 færdige karklude o
g 3 køkkenhåndklæder på min “færdig-hylde”, så det er ikke ligefrem fordi jeg mangler. Men jeg har mængder af bomuldsgarn på lager, og den lidt vanskelige snoningstrøje, som jeg er i gang med, er ikke til sene og trætte aftener. Den kræver lidt koncentration. Så er det godt at have noget nemt ved siden af, så hænderne har noget at lave.
Når jeg nu gik lidt død i den lilla strikbluse med hulmønster, måtte der tænkes. For skiferien lurer, og så skal jeg have et gedigent strikketøj med – da man jo desværre ikke kan slæbe væven med til det fantastiske norske snelandskab… Min mand har ytret, at “du strikker jo ikke trøjer til mig mere” som svar på, hvorfor han dog bliver ved med at gå i dem, som jeg strikkede for 20 eller flere år siden. Godt så, jeg fandt en fin Drops-opskrift på nettet og fik den printet ud samt strikket ribkant. Så skulle jeg i gang med mønstret. Men helt ærligt, det ER mange år siden, at jeg har læst et kompliceret strikkemønster. Jeg måtte simpelthen skrive til hjælpetjenesten for at klage min nød. Jo, lød det kun få timer senere (fin service!), der var skam svaret på det samme spørgsmål inde i kommentartråden, men her kom svaret. Det viste sig, at jeg havde læst mønstret på en forkert måde. Det kan jo ske. Jeg var dog mere flov over, at jeg slet ikke havde tænkt på endsige observeret noget så moderne som en kommentartråd. Fik det tjekket – og der var 356 spørgsmål og svar på såvel dansk som svensk, spansk, hollandsk og engelsk. Der er mange garnentusiaster derude! Nedenfor ses de begyndende snoninger lidt tættere på.
Nu kommer det mig til gode, at jeg tidligere fik skåret en ekstra trend. Straks efter nedklipningen af kludetæpperne kunne jeg – kun afbrudt af en nødtørftig, men helt nødvendig oprydning i 
vævestuen – gå i gang med at forkamme det næste projekt. Den grønlige uld skal bruges til en poncho i vaffelvævning og et tørklæde i lærredsvævning. Og da det skete på en fridag, blev gemalen igen-igen involveret til bomningen 🙂
Enden på seks-syv meter kludetæpper er nået, og jeg har klippet det hele ned af væven. Men inden forsøger mig for første gang med at “sikre” afslutningen på det sidste tæppe. Det irriterer mig, at man skal sidde med hjertet i halsen, når man har klippet arbejdet ned, og frygte at alle islættrådene begynder at skride. 
Jeg har målt ca. dobbelt trendbredde op af det fiskegarn, jeg bruger som både trend og islæt (i kanterne), og så syr jeg ned mellem hver tredje trendtråd hele vejen over (foto nedenfor).
Mit projekt klud
etæpper er stærkt på vej, men jeg er løbet ind i problemer med det tæppe, som jeg væver til min veninde. Jeg har på fornemmelsen, at hun er til stærkere farver – og jeg synes bare ikke, at det fungerer med den hvide trendtråd. Den bliver for synlig. Nå, men nu får hun to tæpper at vælge imellem – et som jeg kan lide, og så et med store felter af stærktfarvede klude, bl.a. den røde.
Æv, jeg er gået i gang med en bluse i forskellige nuancer af lilla uld – og er bare ikke tilfreds. Mønsteret er det samme som det, jeg strikkede den lyseblå, kortærmede bluse af. Denne gang var planen, at det skulle ende med en langærmet sag, evt. med rund hals. Men nej; det er bare utilfredsstillende, når man slet ikke kan forestille sig at gå med det færdige produkt. Den får vist lov at hvile lidt…
Jubii, hvor er jeg heldig. Min mor var tilfældigt kommet i besiddelse af en større mængde uldgarn, som hun pakkede ind i pakker til jul og forsynede med kortteksten “Dorthes genbrugsgave 1 og 2”. For en garnaficionado som undertegnede var det som at være barn igen. Siden har jeg fået sorteret det nye garn sammen med det, jeg havde i forvejen, og er begyndt at lægge små planer for, hvilke dejlige ting jeg mon kan fabrikere af det. Den type gaver bliver jeg i hvert fald aldrig for gammel til 🙂
Så blev puden med Marius-mønster færdig, og jeg er egentlig godt tilfreds. Farverne passer både i v
ores lædersofa i stuen og i køkkenet på bænken med det hjemmevævede stof. Eneste minus er (og hvorfor er der altid et sådant, når man laver hjemmelavede t
ing?), at jeg ikke fik gjort mit forarbejde ordentligt, og pudebetrækket derfor blev en smule for stort til den pude, som den skulle monteres på. Nå, i med en ekstra pude fra lageret, og så gik det alligevel. Men læresætningen er: Husk at lave strikkeprøver!!! Nu har jeg skrevet det her, så kan det være, at jeg husker det en anden gang;-)
Min søde mand er vild med at gå på bogudsalg, og for et par år siden kom han hjem med en stor strikkebog, der udelukkende handler om det norske strikkemønster ved navn Marius. Alle mulige opskrifter – fra den klassiske sweater til bag-in-box-covers og jeg ved ikke hvad. Og da vores søn
lyder det selvsamme navn, mente manden min, at jeg da måtte eje denne bog. Jeg trak på smilebåndet, men har ikke brugt bog
en. Før nu, hvor jeg godt kan se fidusen i at nørkle med to- eller flerfarvet strik. Jeg skifter dog de supernorske farver ud med nogle douce farver i tyk uld, se billedet nederst. Det skal blive til et pudebetræk – så jeg bruger selvfølgelig “Marius-puden” som udgangspunkt 🙂
