Så skete det: Jeg blev endelig færdig med projekt viskestykker. Eller – når den sjove nedklipning er fuldendt, og jeg har bredt det vævede ud og konstateret, at der faktisk blev 14 viskestykker, og at jeg ikke har lavet nogen major mistakes i form af f.eks. viskestykker i forkerte længder eller uden den korrekte farve islæt i den ene ende af et viskestykke… ja, så er det, at jeg kommer i tanke om, at stoffet nu vil ligge og kalde på at blive færdigmonteret. Få kanter, stropper – og ikke mindst hæftet ender. Jeg mangler tid 🙂

Mit vinterprojekt med 12 viskestykker er rendt ind i problemer. Vævekanten bliver skæv, kan ses på billedet som den gule stribe, der ligesom hæver sig i højre side. Jeg baksede længe med, hvad jeg kunne gøre – prøvede at flytte det vævede i kammen en smule til den ene side, slog hårdere ind i den ene side end i den anden. Intet hjalp. Ikke før jeg kom i tanke om Paulli Andersens geniale “Vævebogen”. Hun havde selvfølgelig et svar: Det er slagbordet, der sidder løst. Jeg tjekkede møtrikkerne i det ophæng, slagbordet hænger på, og bingo! Den højre side var løs. Skrue-skrue – problem solved.

Det blev til tre rødlige tørklæder, som var færdige i god tid før jul. Det midterste, lilla, fik min svigermor i julegave. Hun har altid været glad for den farve, så jeg håber, at det faldt i god jord. De to andre venter på værdige modtagere 🙂

GemGem

GemGem

Det første af mine tre røde tørklæder er nu færdigt, komplet med frynser for enderne. Det skal bruges som gave, tænker jeg – men er dog ikke helt klar over, hvem jeg skal forære det til. Trend er mørkerød kamgarn, islæt er Scarlet fra Permin i changerende lyserøde nuancer – 58 pct. hør, 26 pct. viscose og 16 pct. bomuld.

GemGem

Min ældste veninde, Helle, prajede mig om noget egyptisk bomuld, der var til salg latterligt billigt i en webshop. Jeg måtte bare eje noget af det. Det ankom og er i en smuk, skinnende kvalitet, nærmest metallisk at se på. Godt nok meget tyndt, men stærkt, og jeg tænker at det sagtens kan holde som trend. Planen er dog i første omgang at lægge det dobbelt som islæt i nogle viskestykker. Det må blive næste projekt. 

GemGem

Frynsevikleren bliver straks sat i arbejde, og det funker. Men hurtigt går det stadig ikke, og jeg har ikke timer nok i døgnet til alt det, jeg gerne vil fabrikere og gøre færdigt. Jeg har også lidt problemer med at få kanten helt pæn. Mon ikke øvelse gør mester, det tror jeg på.

GemGem

GemGem

Endelig, endelig, endelig – er jeg den lykkelige ejer af en frynsevikler. Et smart, lille apparat, som letter det at lave frynser en lille smule og ikke mindst gør dem kønnere og mere ensartede. 353 kr. Så er den også betalt. Sammen med lækker cottolin (50 pct. bomuld, 50 pct. hør) udgør den fødselsdagsgaven fra mine svigerforældre. De er

gavmilde, men er gået over til at overføre penge til vores konti, hvorefter vi skal kunne fortælle, hvad vi har brugt pengene til. “Så de ikke går til mælk og rugbrød,” som min svigermor udtrykker det. Det kan jeg kun være enig i – garn er så meget sjovere 🙂

GemGem

GemGem

Så har jeg tømt væven for kamgarnsprojektet i røde farver, og nu står monteringen tilbage. Men det må lige vente, til jeg har fået købt den frynsevikler, som jeg længe har ønsket mig. Imens går der lidt julegaver og hemmeligheder i efterårsdagene – indimellem at jeg jo må passe mit arbejde. På det nederste foto ses rullen med vævet stof, mens det ligger og venter. Jeg lader altid afstandspindene sidde i, så islætgarnet ikke rykker sig, før det hele bliver sikret af frynserne. Det sorte stykke stof er til et lille eksperiment, som måske bliver færdigt engang. For kan man væve en kurv – ?!

GemGem