Godt 5 meter sort trendtråd – opmålt på mit nye trendbord, jubiii! – og produktionen af øvrige julegaver kunne begynde. Lidt besværligt at holde hemmeligt, men et stort “adgang forbudt”-skilt på døren gjorde en forskel. Resultatet blev  et lille stykke stof af nepalesisk genbrugssilke, der senere blev forvandlet til to kosmetikpunge, et råsilketørklæde i cowboyblåt samt tre stykker sort/stribet stof til at sætte i nogle store pudebetræk. Jeg er (selvfølgelig) ikke heeelt tilfreds med resultaterne, men lærer hele tiden, mens jeg udforsker væve-verdenen.

Min svigermor vidste nok ikke, hvad hun satte i gang, da hun engang i foråret kom med en bunke stof – gamle køkkengardiner, som hun og min svigerfar har haft hængende i måske 15 år. Nogle måneder senere fik jeg ideen; de skulle selvfølgelig forvandles til et kludetæppe og blive til en julegave. Jeg vævede det på den samme trend som det blåstribede uldtæppe, jeg tidligere har skrevet om. Suppleret med et par udtjente cowboybukser blev resultatet ret smukt, når jeg selv skal sige det 🙂

Uldtæppet til min yngste datter bliver i realiteten slet, slet ikke, som jeg havde regnet med. Den hvide trendtråd er alt for tydelig, og jeg kan ikke rigtig gennemskue, hvordan man laver en såkaldt islætsreps, så islætten ligesom bliver dominerende. Det må læres på et nyt kursus ved lejlighed… Og tæppet bliver også meget tyndere, end jeg havde håbet på. Nå, pyt, færdigt bliver det. Undervejs må jeg dog igennem endnu en hindring: 1 enkelt trendtråd er søllet forkert, og der skal sættes en ny ind. I mangel af et lod bruger jeg 5-kroner i en Storm P.-løsning, som ses på foto herunder. Man må sno sig!

Utroligt, som små reparationsarbejder og diverse rod hober sig op over tid. Men man kan tygge sig igennem det, så nu har Marius en hel skitaske igen, en cykeltaske er blevet rettet op og en kludemåtte forsynet med kanter. Derefter fik jeg sorteret garnlageret, som efterhånden er komplet, og endelig stod den på rengøring af såvel symaskine som hele vævestuen. Nu er jeg klar til dårligt vejr, efterår, vinter – og indesysler:-) Tænk, at man kan glæde sig til det. Temmelig nørdet. Men jeg har allerede planlagt uldtæppe til Astrid; og – ikke mindst – den første julegave…

Måske er de det i hvert fald i tid, de fire viskestykker i Nialin, som nu – endelig – er færdigvævede og efterbehandlede. For, indrømmet, jeg er ikke fan af at skulle zigzagge, vaske, hæfte ender samt ikke mindst sy kanter og stropper på. Men nu er det gjort. En taktik for, hvordan man får angrebet alt det kedelige rutinearbejde, vil falde på et tørt sted 😉

Jeg har vundet 4,40 meter trend op i grøn Nialin. 528 tråde, som så er blevet forkammet, bommet, søllet og rittet – for endelig at blive sat fast i væven før det store øjeblik: Skellet virker, mønstret sidder lige i skabet. Det er en helt ubeskrivelig følelse, når det lykkes! Nu er jeg så i gang med det første af 4 viskestykker. Eneste problem er, at den yderste trendtråd gerne vil knække. Jeg har lært at reparere det – men irriterende, hvis det fortsætter.

Jeg har arvet en lille smule uldgarn, som jeg har sat væven op med. Selve vævningen er en vaffelvævning; tildels for at udfordre såvel mig selv som Glimåkraen med hele seks tramper i gang. Men også fordi det giver en flot virkning, efter min mening. Stoffet skal gerne blive til et slag. Lad os se, hvornår det bliver – hverdagen og arbejdet truer 😉

Den gamle sandhed om, at arbejdet tager det meste af fritiden, gælder også for mig. Men nu har jeg endelig fået vævet kludetæppet færdigt og med bævende hjerte sat saksen i trendtråden. Resultat: 240 cm tæppe + 70 cm ekstra, der skal blive til en måtte. Jeg mangler stadig efterbehandlingen; kanter mv. Men det føles SÅ godt at have kreeret et helt tæppe 🙂