Jubii, hvor er jeg heldig. Min mor var tilfældigt kommet i besiddelse af en større mængde uldgarn, som hun pakkede ind i pakker til jul og forsynede med kortteksten “Dorthes genbrugsgave 1 og 2”. For en garnaficionado som undertegnede var det som at være barn igen. Siden har jeg fået sorteret det nye garn sammen med det, jeg havde i forvejen, og er begyndt at lægge små planer for, hvilke dejlige ting jeg mon kan fabrikere af det. Den type gaver bliver jeg i hvert fald aldrig for gammel til 🙂
Så blev puden med Marius-mønster færdig, og jeg er egentlig godt tilfreds. Farverne passer både i v
ores lædersofa i stuen og i køkkenet på bænken med det hjemmevævede stof. Eneste minus er (og hvorfor er der altid et sådant, når man laver hjemmelavede t
ing?), at jeg ikke fik gjort mit forarbejde ordentligt, og pudebetrækket derfor blev en smule for stort til den pude, som den skulle monteres på. Nå, i med en ekstra pude fra lageret, og så gik det alligevel. Men læresætningen er: Husk at lave strikkeprøver!!! Nu har jeg skrevet det her, så kan det være, at jeg husker det en anden gang;-)
Min søde mand er vild med at gå på bogudsalg, og for et par år siden kom han hjem med en stor strikkebog, der udelukkende handler om det norske strikkemønster ved navn Marius. Alle mulige opskrifter – fra den klassiske sweater til bag-in-box-covers og jeg ved ikke hvad. Og da vores søn
lyder det selvsamme navn, mente manden min, at jeg da måtte eje denne bog. Jeg trak på smilebåndet, men har ikke brugt bog
en. Før nu, hvor jeg godt kan se fidusen i at nørkle med to- eller flerfarvet strik. Jeg skifter dog de supernorske farver ud med nogle douce farver i tyk uld, se billedet nederst. Det skal blive til et pudebetræk – så jeg bruger selvfølgelig “Marius-puden” som udgangspunkt 🙂
Jeg er færdig med julegaverne – hvad skal man så stille op med stunderne foran tv-julekalenderen og andre programmer? Noget må jeg have i hænderne. Det bliver til elefantgrydelapper, som jeg har lavet nogle af før. Men denne gang er de til vores eget køkken. Det kan jeg godt komme til at glemme at forsyne indimellem.
Mit projekt kludetæpper er undervejs, og jeg er nået til tæppe to af tre. Eksperimenterede lidt med nogle mørkere klude, men må erkende, at jeg ikke bryder mig om resultatet. Så der måtte pilles op, og i stedet bliver tæppet skabt af noget, der engang var et hvidt sengesæt med blå striber. Meget bedre. Det er som om, at den hvide trendtråd går lidt i symbiose med de lyse farver i kludene. Det kan jeg lide 🙂
Jeg e-e-elsker at løbe (småløbe, hvis sandheden skal frem) en tur ved Nørrestrand i Horsens. Denne søndag havde jeg hundene med, og lyset var nærmest magisk. Det er svært at gengive på fotos, fordi der ikke er åben udsigt, som der er ved fjorden. Men vi så en fiskehejre – fler
e gange – og en anden stor fugl. Jeg tror, at det var en ørn af en slags. Men er ikke så stiv i fuglearter – har bare hørt, at der faktisk er ørne ved Nørrestrand. På vejen hjem løb tre rådyr over stien. Så bliver det ikke bedre…
Den tomme væv stod og råbte af mig, så jeg måtte have gang i noget nyt. For at udnytte tiden bedst muligt b
estemte jeg mig til at skære to trende, når jeg nu var i gang. Den råhvide er otte meter fiskegarns-trend til to-tre klude-tæpper. Det ene tæppe er lovet væk til en veninde, det andet skal min bortfløjne datter have. Og så har jeg en tanke om, hvorvidt man mon kan væve en kludemåtte af plasticstrimler? Det skal prøves, fordi min mand truer med at kyle den hjemmevævede måtte i forgangen ud til fordel for en købeditto. Men det skal blive løgn … selv om en plasticmåtte jo ikke vil suge vand og skidt. Suk. Det er en udfordrende hobby, jeg har valgt mig. Den grønne trend er af uldgarnet, som jeg har mange farver af. Ud over en poncho vil jeg eksperimentere med et stribet tørklæde, tror jeg. Det bliver så ikke i vaffel-, men lærredsvævning. Bum, så gik dén fridag 🙂
Jeg har forkøbt mig i tyndt uldgarn, som jeg ved nærmere eftersyn endda ikke synes har de rigtige farver. Jeg er blevet meget glad for blå på det seneste, og der er desværre ikke blåt imellem d
e mange nøgler, som jeg drog af sted med fra en garnbutik i Horsens, som havde ophørsudsalg tidligere på året (hvorfor er det altid de gode butikker, der lukker?). Tænke-tænke – jeg må vist prøve med noget af det grønne. Planen er en poncho i vaffelvævning. Det projekt glæder jeg mig til at komme i gang med.
Så fik jeg klippet de ca. otte køkkenhåndklæder ned efter at have vævet intenst på dem. Der forestår jo lidt arbejde med at montere, lave kanter, hæfte ender m.v. Og julen nærmer sig med hastige skridt 🙂
Et langvarigt strikkeprojekt er bragt til ende, en fin, lyseblå uldbluse i 60’er-snit. Jeg har tilføjet grønne kanter, og blusen har et hulmønster, som vist lige kan anes. Dejligt at have fået den færdig, og jeg er egentlig godt tilfreds. Nu står der julegaver på tapetet …