Jeps, så er der sket ting og sager… Nu har jeg indtaget min søns fraflyttede teenageværelse, fået demonteret og atter sammensat væven i al dens vælde. Den er lidt stor til rummet, som vel er ca. 10 kvadratmeter i alt. Heldigvis kunne jeg (igen) nyde godt af min status som datter af en snedker og bede min far specialfremstille to bordplader og nogle hylder, som jeg så har malet og fået gemalen til at hjælpe med at sætte op. Ta-daaa, mit helt eget væverum med udsigt til blå himmel og til fugle, der bader i vores regnvandstønde. Jeg er vild med det 😉
Bodils 50 års-kurv
Min gode veninde Bodil inviterer til rund fødselsdag – en hel dags forkælelse for i alt syv kvinder med museumsbesøg, caféditto, snak, champagne, gaver, sang, snak, middag på restaurant, snak, overnatning, snak, brunch. Og lidt mere snak. Skønt! Min gave bestod dels af skønhedspleje efter ønske, lindrende salve til aldersømme muskler – og så denne kurv, vævet på noget af trenden fra de blå mv. viskestykker. Islæt er to farver genbrugssilke fra Nepal, som min mand har hjembragt fra en vandreferie (han så lidt sær ud i hovedet, da jeg sagde, at jeg kun ønskede mig garn som souvenir dernedefra. Men han fandt noget!). Nedenfor kurven fra en lidt anden vinkel.
Jeg gør klar til flyttedag…
Forandring fryder – og når man som jeg (og min mand) er nået til det sted i livet, hvor børnene iler mod nye horisonter, giver det anledning til at se på hjemmet med friske øjne. For mit vedkommende skulle der dog ikke mange kig til, før sønnens værelse i stueetagen var målt op og erklæret “egnet” til et perfekt væverum, om end i den lidt mindre kategori. Faktisk er der kun lige plads til væven og et par små, specialfremstillede borde. Foreløbig er værelset tømt, jeg maler og shiner op. Stærkt tiltrængt, efter at afkommet har rodet og regeret i 10 år herinde ca. På billedet herunder er det f.eks. tydeligt, hvor hans computerspillende krop åbenbart har gnedet op ad væggen. Bogstaveligt talt:-)
Næææh – er det til mig??
En smuttur til svogeren, svigerinden og niecens lille hus i svenske Blekinge bragte os forbi Linneas Garner; en landbutik med alt fra mærkeligt tøj til gummistøvler og en masse – som i bunkevis – strikgarn. Og helt nede i et hjørne – surprise! – noget nedsat vævegarn af mærket Marks. Jeg kender ikke kvaliteten, men vovede det ene øje og købte en stak. Tja, nogle mennesker køber askebægre og T-shirts som souvenirs… det her er så mit bløde punkt!
Pral #2
Formentlig den striktrøje, der har været længst undervejs i hele dronningeriget… Jeg tror, at jeg begyndte på den for ca. 8-10 år siden, da jeg havde samlet tilstrækkeligt med Marianne Isager-rester til mageligt at kunne lave en sweater – selv om det, som det ses, blev med forskelligt farvede ærmer og en smule farveforskel i bullen. Jeg er tilfreds, selv om snittet er blevet lidt umoderne. Sådan er det jo, når man er længe om at nå målet 🙂
Pral #1
At opbygge et kludelager
Jeg har fået en hel sæk gammelt sengetøj, perfekt til at rive kludestrimler af. Et par af dem har jeg farvet, selv om jeg egentlig ikke tror, at det kan svare sig at købe dyr tekstilfarve for et par sølle kludetæppers skyld. Men jeg kan godt lide tanken om, at jeg får opbygget et decideret kludelager, farveafstemt så man har nok til at væve de tæpper, man lige har lyst til at se på. Da arbejdet med at rive strimlerne støver en del, er det faktisk en perfekt, udendørs sommersyssel. Multitaskende mig sørger selvfølgelig for at læse imens…! Nedenfor ses en del af det foreløbige udbytte:
Liv i kludene
Indrømmet, væven er ikke til sommerbrug. Og da slet ikke til at tage med ud i sommerlandet. I stedet væbner jeg mig med bomuldsgarn i diverse farver, den lille strikkekurv – og ud fra mine hænder vokser den ene karklud – og et par køkkenhåndklæder – efter den anden. Til mit eget køkken, til små gaver, måske til de snart hjemmefraflyttende børn. Jeg bliver i godt sommerhumør af at se på dem 🙂
Sejr!
O.K., indrømmet 12 meter trend er langt. Meget langt. Især i tyndt Nialin. Men nu, endelig, er væven blevet klippet ned, en stor håndfuld blåt fnuld båret ud til fuglene, og vævestuen gjort ren. Ovenfor ses det færdige resultat. Nej, det er ikke et tæppe, men 12 viskestykker + det løse, og det fylder altså lidt. Nedenfor et lidt tættere kig. Nu forestår så “bare” at vaske og klippe, ordne ender, sy kanter – og meget mere. Det bliver en go’ sommer:-)
Hjælp, det tager tid…
… at opretholde sin fritidsinteresse, når såvel familie som job og alskens festlige og på anden vis tidkrævende begivenheder presser sig på. Derfor har jeg kun kunnet snige mig til at væve på de smukke viskestykker et par gange. Og nu er det udendørstid og knap så oplagt at lukke sig inde i kælderen. Nå, men jeg bliver vel færdig engang. Her et billede af situationen pt. – jeg er nået til viskestykke nr. 7 af 12, og islætfarven er mørk turkis med en kontraststribe i lys grøn.













