En australsk odyssé

Endnu en grund til, at det seneste vævearbejde måtte vente, var, at jeg har været i Australien en hel måned. Formidabel rejse, fantastiske scenerier og natur – og naturligvis en masse aboriginalkunst. Jeg købte bl.a. en notesbog med et fint omslag. Mønstrene er ret inspirerende, selv om jeg ikke er meget for at tænke billedvævning. Måske kunne man tage udgangspunkt i farvetonerne i stedet? Blusen til venstre er resultatet af lange flyve- og bilture undervejs på rejsen. Strikket i tynd råsilke fra Karen Noe Design, farven er råhvid med nister i pastelfarver – mønstret det samme som den lyseblå, kortærmede, jeg strikkede tilbage i 2016 (se indlægget “Lyseblå og – ikke mindst – færdig!” fra november dét år. 

GemGem

GemGem

Exit sofapudebetræk

Endelig! – blev jeg færdig med stoffet til sofapudebetræk, som jeg letsindigt lovede min svoger og svigerinde fra Blegdamsvej i København. Med skam at melde var det noget, de ønskede sig i julegave. Sidste år 🙂 Men hvem kunne også vide, at der kom verdens mest fantastiske sommer ind over? Desuden havde jeg vanen tro målt nogle meter ekstra trend op i den tro, at jeg da selvfølgelig fandt ud af noget at bruge stoffet til. Så det tog laaang tid at komme helt igennem selve vævearbejdet.

GemGem

Ingenting her, ingenting der

Hokuspokus, i løbet af få uger er mine 14 vævede viskestykker forsvundet ud til højre og venstre i form af gaver til gode venner. Nogle har købt sommerhus, en anden er flyttet – og en fyldte rundt. Jeg holder meget af at forære hjemmelavede ting væk, især når det er noget nyttigt. Så er det bare at håbe, at modtagerne også synes om idéen … 

Egyptisk bomuld er bare smukt

Projekt sofapudebetræk tager så småt form. Meget småt, for hedebølgen holder mig væk fra væven – jeg kan ikke rigtig med at sidde stille indenfor i denne fantastiske sommer. Er dog nået til at bruge det egyptiske bomuld, som også var islæt i de fleste af de 14 viskestykker, som jeg vævede i foråret. Jeg er vild med kombinationen af det mørkeblå kamgarn og det fine, let blanke bomuld i mørkegråt. Billederne yder ikke helt processen retfærdighed, måske kommer der nogle flere på bloggen senere 🙂

Det begynder at ligne noget

Jeg måtte bruge lidt tid på at pille det røde islæt op – og er nu klar til at fortsætte i mørkeblåt. Det skal nok blive godt, tænker jeg. Eneste bekymring er, om kamgarnet bliver vævet tæt nok til at blive til holdbare sofapudebetræk. Der er 10 indslag pr. cm – men jeg synes alligevel, det ser lidt gennemsigtigt ud. Hmmm – det får vise sig.

De første spæde indslag

Jeg er så småt kommet i gang med projekt sofapuder. Men det fantastiske sommervejr driller – altså på den gode måde. Det er bare ikke til at overbevise sig selv om at sidde inde ved væven, når solen bager ned, og man endelig har fri fra sit (inde)job. Det hvide islæt var et første forsøg for at se, om mønstret sad i skabet. Det gjorde det heldigvis. Det røde var faktisk dét garn, som min svigerinde havde valgt til islæt. Men heldigvis kom hun på besøg, så jeg kunne vise hende processen. Jeg var begyndt med mørkeblåt og havde vævet rødt ind i et felt midt på et pudebetræk – og hun vendte straks tommelen nedad. Hellere ensfarvet, lød budskabet. Så sådan bliver det. Fire puder i hver sin farve.

Alpakatrøjen blev skam færdig

Hov, jeg har helt glemt at prale af min skiferieprojekt-trøje i mørkeblå alpaka. Den blev rigtig fin – og endelig, som man kan se på det ene foto, færdig på et tidspunkt da sommeren endnu lod vente på sig. Men så blev det godt vejr, og jeg har endnu ikke haft trøjen på. Jeg tror dog, at den sidder helt godt. Opskriften er model “Marie” fra bogen “Strik fra tiden – til tiden” af Lene Randorff.

En minipude til Thea

Ældstedatter Thea er flyttet til et større værelse i det kollektiv, hun er stolt beboer i i Aarhus. Straks blev der indkøbt en topersoners sofa fra den lokale genbrugsbutik – og så manglede hun en pude. Gerne i stil med den kæmpeudgave, som jeg strikkede til hende for et par år siden, da hun rykkede til studiebyen. Jep, det ordner mor selvfølgelig:-) Måske får jeg en dag brugt alt det tæppegarn, jeg forkøbte mig i på et tidligt stadium i min nye væve-tilværelse.

Til den svigefulde kollega

En dygtig og social kollega valgte nye græsgange, og det kan han jo slet, slet ikke være bekendt. Men alligevel fik han en afskedsgave i form af marmelade og et enkelt viskestykke. Det manglede da bare 🙂 Historien bag er, at han “kom til” at like et foto af mit viskestykkeprojekt på Facebook – hvilket han mente var et slag af en slags mod hans egen mandighed. Marmeladen kom med som bonus til hans små døtre.

700 mørkeblå tråde

Aj, hvor jeg altså er vild med fasen, hvor et nyt projekt tager form. Hele 700 tråde a 8 meter mørkeblåt kamgarn er blevet skåret til trend – og nu forkammet. Det skal blive til sofapudebetræk samt forhåbentlig nogle stolesæder, hvis jeg kan finde et godt garn at bruge til islæt i sidstnævnte.