Min dejlige far blev den heldige modtager af de første viskestykker fra samlingen. Han fyldte 77 år og er værdig til at få hele tre af slagsen, fordi han er blevet en flittig køkkenskriver på sine ældre dage. Og så skal der jo være noget pænt at gøre rent med!
Symaskinen har været i brug, og jeg har nu hele 14 viskestykker hængende på min opslagstavle i vævestuen. Ikke at jeg ved, hvad de skal bruges til. Men de er smukke, synes jeg, og kan i hvert fald blive til gaver.
Undervejs i processen “hjalp” den ene af vores hunde, Fenris, lidt med. Eller måske prøvede han bare at fortælle, at det var tid til en gåtur 🙂
Min svoger og svigerinde i København har indkøbt en sofa, der også kan fungere som gæsteovernatningssted – til erstatning for dobbeltluftmadrassen … Sofaen er beklædt med gråt stof, og julegaveønsket fra dem var nogle sofapudebetræk, der passer til. Hjemmevævede, forstås. Min svigerinde, der selv er designer og kunstner, ønsker sig mørkeblå bund med flammerødt og lysegråt. Farveinspirationen ses på det nederste foto, og jeg vil bruge mit mørkeblå kamgarn som trend. Mønstret er jeg lidt i tvivl om, fordi trenden ofte ikke ses så meget. Såldrejl eller møbelstoffet herunder kunne være en mulighed – eller noget helt tredje, som jeg ikke har fundet endnu.
Så skete det: Jeg blev endelig færdig med projekt viskestykker. Eller – når den sjove nedklipning er fuldendt, og jeg har bredt det vævede ud og konstateret, at der faktisk blev 14 viskestykker, og at jeg ikke har lavet nogen major mistakes i form af f.eks. viskestykker i forkerte længder eller uden den korrekte farve islæt i den ene ende af et viskestykke… ja, så er det, at jeg kommer i tanke om, at stoffet nu vil ligge og kalde på at blive færdigmonteret. Få kanter, stropper – og ikke mindst hæftet ender. Jeg mangler tid 🙂
Jeg arbejder målrettet på at få brugt alt det bomuldsgarn, som jeg i et svagt øjeblik kom til at købe for et par år siden. Er faktisk lidt træt af de pangfarver, der er tilbage. Men det ser da meget flot ud, når der sådan er en hel flok klude i glade farver 🙂
Mit vinterprojekt med 12 viskestykker er rendt ind i problemer. Vævekanten bliver skæv, kan ses på billedet som den gule stribe, der ligesom hæver sig i højre side. Jeg baksede længe med, hvad jeg kunne gøre – prøvede at flytte det vævede i kammen en smule til den ene side, slog hårdere ind i den ene side end i den anden. Intet hjalp. Ikke før jeg kom i tanke om Paulli Andersens geniale “Vævebogen”. Hun havde selvfølgelig et svar: Det er slagbordet, der sidder løst. Jeg tjekkede møtrikkerne i det ophæng, slagbordet hænger på, og bingo! Den højre side var løs. Skrue-skrue – problem solved.
Tilbage i Danmark blev det jo så vinter, netop som man troede, at foråret var på vej. Vores hunde kommer ikke med på skiferien, men nyder faktisk sne og kulde. Selv fandt jeg denne særlige morgen, at sneen på græsset i den lokale park lignede stranden ved Hvide Sande, når det blæser rigtig meget. 
Før afrejsen til denne vinters skiferie i Norge kom min svigermor listende med en papirspose med hele otte – 8! – par hjemmestrikkede sokker. Et par til hvert af de familiemedlemmer, der var på vej af sted. Hun havde simpelthen strikket til os alle! Jeg plejer egentlig ikke at bruge uldsokker, men må sande, at de er virkelig dejlige at gå i. Øverst et foto fra solskinsdagen på skiferien. Resten af tiden var der sne eller bare overskyet – til gengæld var der masser af det dér hvide, som vi savner så meget herhjemme.
En stor del af forberedelserne til den årlige skiferie handler for mig om mad; vi skulle nødig gå ned på proviant, så bilen bliver stoppet med hjemmebag og færdiglavede middagsretter. Men en helt anden sag er, hvilket strikketøj jeg skal fornøje mig med på rejsen og i sofa
en oppe i den norske hytte. I år bliver det noget lækkert, blødt sort-blåt alpaka fra Sandnes Garn. Helt uforståeligt sat ned til halv pris, fordi farven udgår. Så meget desto bedre for mig, jeg kaster mig ud i opskriften. En sengetrøje, men mit håb er, at jeg kan bruge den i hverdagen til alt mit sorte tøj. Hvis den bliver færdig (det er pind 3). Og hvis den passer…
Vores to hunde; især den yngste, har en mani med at drikke vand fra alt andet end vandskålen i køk
kenet. Det bliver dog en udfordring for ham på de (få) vinterdage, hvor havens fuglebad er bundfrossent. En tur til Nørrestrand i Horsens, hvor vi bor, går derfor også ud på at finde steder, hvor vandet ikke er frosset til. Selv om det så er saltvand. Hver sin lyst.