En masse rester i tynd, blød uld – godt til islæt i et tørklæde, men what to do med trend? Jeg vover et øje og sætter væven op med Nialin (halvt bomuld, halvt hør). Det kradser i hvert fald ikke. Faren er til gengæld, at det kan blive for tungt til tørklæder, men det skal prøves. Og da jeg har en måneds orlov fra mit job bliver det til ni meter trend. Nok til tre tørklæder. Mønsteret er smukt, synes jeg, bølger på otte skafter og otte tramper.

Hjælp, min hørtrend knækker for et godt ord, og jeg er næsten desperat. For første gang tænker jeg på at klippe skidtet ned og smide det ud. Nu vil jeg forsøge at fugte trenden – en mulighed, som Paulli Andersen nævner i sin bog. Hun skriver også om at lime trenden, noget som jeg ikke tror jeg vil kaste mig ud i. For h… da også, det hørgarn kostede mig 15 kr. i en genbrugsforretning, men har siden voldt mig betydeligt hovedbrud. Ting kan også købes for billigt. Nedenfor et foto af det stykke, jeg har fået vævet til en bluse – med diverse fejl i. Suk.

Jeg har fået gang i væven, mens sommeren lod vente på sig. Det er en hørtrend, som jeg møjsommeligt har fået bommet – en af trendtrådene knækkede, hvilket ifølge Pauli Andersen nærmest er en dødssynd. Men jeg tror, at jeg reddede situationen. Vel fremme ved selve vævningen har det dog også drillet, trendtrådene bliver ved at knække. Eller – det vil sige, de knækkede i siderne i begyndelsen, så gik det i en periode meget godt, og nu er det pludselig én bestemt tråd midt i arbejdet, der driller. Jeg vil bruge stoffet til en lille bluse og er heldigvis ikke så sart med, om man kan se, at det er hjemmevævet. Det er ligesom en del af charmen. Men; konklusionen må være, at hør er og bliver noget bøvl!