Jeg måtte bruge lidt tid på at pille det røde islæt op – og er nu klar til at fortsætte i mørkeblåt. Det skal nok blive godt, tænker jeg. Eneste bekymring er, om kamgarnet bliver vævet tæt nok til at blive til holdbare sofapudebetræk. Der er 10 indslag pr. cm – men jeg synes alligevel, det ser lidt gennemsigtigt ud. Hmmm – det får vise sig.

Jeg er så småt kommet i gang med projekt sofapuder. Men det fantastiske sommervejr driller – altså på den gode måde. Det er bare ikke til at overbevise sig selv om at sidde inde ved væven, når solen bager ned, og man endelig har fri fra sit (inde)job. Det hvide islæt var et første forsøg for at se, om mønstret sad i skabet. Det gjorde det heldigvis. Det røde var faktisk dét garn, som min svigerinde havde valgt til islæt. Men heldigvis kom hun på besøg, så jeg kunne vise hende processen. Jeg var begyndt med mørkeblåt og havde vævet rødt ind i et felt midt på et pudebetræk – og hun vendte straks tommelen nedad. Hellere ensfarvet, lød budskabet. Så sådan bliver det. Fire puder i hver sin farve.

Aj, hvor jeg altså er vild med fasen, hvor et nyt projekt tager form. Hele 700 tråde a 8 meter mørkeblåt kamgarn er blevet skåret til trend – og nu forkammet. Det skal blive til sofapudebetræk samt forhåbentlig nogle stolesæder, hvis jeg kan finde et godt garn at bruge til islæt i sidstnævnte.

Symaskinen har været i brug, og jeg har nu hele 14 viskestykker hængende på min opslagstavle i vævestuen. Ikke at jeg ved, hvad de skal bruges til. Men de er smukke, synes jeg, og kan i hvert fald blive til gaver. Undervejs i processen “hjalp” den ene af vores hunde, Fenris, lidt med. Eller måske prøvede han bare at fortælle, at det var tid til en gåtur 🙂

Min svoger og svigerinde i København har indkøbt en sofa, der også kan fungere som gæsteovernatningssted – til erstatning for dobbeltluftmadrassen … Sofaen er beklædt med gråt stof, og julegaveønsket fra dem var nogle sofapudebetræk, der passer til. Hjemmevævede, forstås. Min svigerinde, der selv er designer og kunstner, ønsker sig mørkeblå bund med flammerødt og lysegråt. Farveinspirationen ses på det nederste foto, og jeg vil bruge mit mørkeblå kamgarn som trend. Mønstret er jeg lidt i tvivl om, fordi trenden ofte ikke ses så meget. Såldrejl eller møbelstoffet herunder kunne være en mulighed – eller noget helt tredje, som jeg ikke har fundet endnu.

Så skete det: Jeg blev endelig færdig med projekt viskestykker. Eller – når den sjove nedklipning er fuldendt, og jeg har bredt det vævede ud og konstateret, at der faktisk blev 14 viskestykker, og at jeg ikke har lavet nogen major mistakes i form af f.eks. viskestykker i forkerte længder eller uden den korrekte farve islæt i den ene ende af et viskestykke… ja, så er det, at jeg kommer i tanke om, at stoffet nu vil ligge og kalde på at blive færdigmonteret. Få kanter, stropper – og ikke mindst hæftet ender. Jeg mangler tid 🙂

Mit vinterprojekt med 12 viskestykker er rendt ind i problemer. Vævekanten bliver skæv, kan ses på billedet som den gule stribe, der ligesom hæver sig i højre side. Jeg baksede længe med, hvad jeg kunne gøre – prøvede at flytte det vævede i kammen en smule til den ene side, slog hårdere ind i den ene side end i den anden. Intet hjalp. Ikke før jeg kom i tanke om Paulli Andersens geniale “Vævebogen”. Hun havde selvfølgelig et svar: Det er slagbordet, der sidder løst. Jeg tjekkede møtrikkerne i det ophæng, slagbordet hænger på, og bingo! Den højre side var løs. Skrue-skrue – problem solved.

Det blev til tre rødlige tørklæder, som var færdige i god tid før jul. Det midterste, lilla, fik min svigermor i julegave. Hun har altid været glad for den farve, så jeg håber, at det faldt i god jord. De to andre venter på værdige modtagere 🙂

GemGem

GemGem