Min veninde Gitte fik ud over det vaffelvævede, grønne tørklæde nogle strikkede klude i fødselsdagsgave. Og ikke for at prale, men billedet her ved siden af sendte hun mig, efter at hun havde taget en af kludene i brug. Dét varmer altså et håndarbejds-/klimavenligt hjerte, når ens fabrikationer kan vække glæde på den måde 🙂

Hov, jeg kom lige til at begynde på en karklud. Det er ellers et stykke tid siden. Der ligger 11 færdige karklude og 3 køkkenhåndklæder på min “færdig-hylde”, så det er ikke ligefrem fordi jeg mangler. Men jeg har mængder af bomuldsgarn på lager, og den lidt vanskelige snoningstrøje, som jeg er i gang med, er ikke til sene og trætte aftener. Den kræver lidt koncentration. Så er det godt at have noget nemt ved siden af, så hænderne har noget at lave.

Når jeg nu gik lidt død i den lilla strikbluse med hulmønster, måtte der tænkes. For skiferien lurer, og så skal jeg have et gedigent strikketøj med – da man jo desværre ikke kan slæbe væven med til det fantastiske norske snelandskab… Min mand har ytret, at “du strikker jo ikke trøjer til mig mere” som svar på, hvorfor han dog bliver ved med at gå i dem, som jeg strikkede for 20 eller flere år siden. Godt så, jeg fandt en fin Drops-opskrift på nettet og fik den printet ud samt strikket ribkant. Så skulle jeg i gang med mønstret. Men helt ærligt, det ER mange år siden, at jeg har læst et kompliceret strikkemønster. Jeg måtte simpelthen skrive til hjælpetjenesten for at klage min nød. Jo, lød det kun få timer senere (fin service!), der var skam svaret på det samme spørgsmål inde i kommentartråden, men her kom svaret. Det viste sig, at jeg havde læst mønstret på en forkert måde. Det kan jo ske. Jeg var dog mere flov over, at jeg slet ikke havde tænkt på endsige observeret noget så moderne som en kommentartråd. Fik det tjekket – og der var 356 spørgsmål og svar på såvel dansk som svensk, spansk, hollandsk og engelsk. Der er mange garnentusiaster derude! Nedenfor ses de begyndende snoninger lidt tættere på.

Æv, jeg er gået i gang med en bluse i forskellige nuancer af lilla uld – og er bare ikke tilfreds. Mønsteret er det samme som det, jeg strikkede den lyseblå, kortærmede bluse af. Denne gang var planen, at det skulle ende med en langærmet sag, evt. med rund hals. Men nej; det er bare utilfredsstillende, når man slet ikke kan forestille sig at gå med det færdige produkt. Den får vist lov at hvile lidt…

Så blev puden med Marius-mønster færdig, og jeg er egentlig godt tilfreds. Farverne passer både i vores lædersofa i stuen og i køkkenet på bænken med det hjemmevævede stof. Eneste minus er (og hvorfor er der altid et sådant, når man laver hjemmelavede ting?), at jeg ikke fik gjort mit forarbejde ordentligt, og pudebetrækket derfor blev en smule for stort til den pude, som den skulle monteres på. Nå, i med en ekstra pude fra lageret, og så gik det alligevel. Men læresætningen er: Husk at lave strikkeprøver!!! Nu har jeg skrevet det her, så kan det være, at jeg husker det en anden gang;-)

Min søde mand er vild med at gå på bogudsalg, og for et par år siden kom han hjem med en stor strikkebog, der udelukkende handler om det norske strikkemønster ved navn Marius. Alle mulige opskrifter – fra den klassiske sweater til bag-in-box-covers og jeg ved ikke hvad. Og da vores søn lyder det selvsamme navn, mente manden min, at jeg da måtte eje denne bog. Jeg trak på smilebåndet, men har ikke brugt bogen. Før nu, hvor jeg godt kan se fidusen i at nørkle med to- eller flerfarvet strik. Jeg skifter dog de supernorske farver ud med nogle douce farver i tyk uld, se billedet nederst. Det skal blive til et pudebetræk – så jeg bruger selvfølgelig “Marius-puden” som udgangspunkt 🙂

Jeg er færdig med julegaverne – hvad skal man så stille op med stunderne foran tv-julekalenderen og andre programmer? Noget må jeg have i hænderne. Det bliver til elefantgrydelapper, som jeg har lavet nogle af før. Men denne gang er de til vores eget køkken. Det kan jeg godt komme til at glemme at forsyne indimellem.

Et langvarigt strikkeprojekt er bragt til ende, en fin, lyseblå uldbluse i 60’er-snit. Jeg har tilføjet grønne kanter, og blusen har et hulmønster, som vist lige kan anes. Dejligt at have fået den færdig, og jeg er egentlig godt tilfreds. Nu står der julegaver på tapetet …