Alt det, som man kunne …

Tænk, hvis tiden var uendelig, og man kunne nå alt det, som energien trods alt ikke rækker til. I denne sommer har jeg fået ordnet et par af de ting, som konstant ligger og lurer i baghovedet. Og fået begyndt på en enkelt anden, nemlig at bygge æblekasser i specialmål til nogle meget dybe hylder i vores garage. Mine snedker-skills er dog så som så. Så træstykkerne ligger og venter på en regnvejrsdag. På det nederste foto ses en af de ting, jeg faktisk har nået, nemlig at sætte fotos i rammer. De er hængt fint op nu på en væg i vores gang.

GemGem

Julegarnet

 

Jubii, hvor er jeg heldig. Min mor var tilfældigt kommet i besiddelse af en større mængde uldgarn, som hun pakkede ind i pakker til jul og forsynede med kortteksten “Dorthes genbrugsgave 1 og 2”. For en garnaficionado som undertegnede var det som at være barn igen. Siden har jeg fået sorteret det nye garn sammen med det, jeg havde i forvejen, og er begyndt at lægge små planer for, hvilke dejlige ting jeg mon kan fabrikere af det. Den type gaver bliver jeg i hvert fald aldrig for gammel til 🙂julegarn1 julegarn2.jpg

Nørrestrand og lidt magi

Jeg e-e-elsker at løbe (småløbe, hvis sandheden skal frem) en tur ved Nørrestrand i Horsens. Denne søndag havde jeg hundene med, og lyset var nærmest magisk. Det er svært at gengive på fotos, fordi der ikke er åben udsigt, som der er ved fjorden. Men vi så en fiskehejre – flernoerrestrande gange – og en anden stor fugl. Jeg tror, at det var en ørn af en slags. Men er ikke så stiv i fuglearter – har bare hørt, at der faktisk er ørne ved Nørrestrand. På vejen hjem løb tre rådyr over stien. Så bliver det ikke bedre…

Gik alle konger …

På en fantabladstisk vandretur med hundene forleden nød jeg novembers lys, rimfrost på alle planter omkring mig og ikke mindst løvfaldet, som har fået umanerligt travlt, efter at det første snefald har været en realitet. Jeg gik og tænkte på sætningen “Gik alle konger frem på rad, i deres magt og vælde, de mægted ej det mindste blad, at sætte på en nælde”. Men jeg kunne ikke huske, hvilken salme den stammer fra. Google er min ven, så da jeg kom hjem, blev det straks opklaret; “Op, al den ting, som Gud har gjort …”. Selvfølgelig. Jeg må åbenbart gå for lidt i kirke, når det falder mig så svært at huske 🙂

Ufoer hober sig op

Min lille vævestue føles indimellem endnu mindre. Det skyldes nok, at jeg i perioder ikke kan få noget gjort færdigt. En striktrøje fra tidernes morgen ligger i skabet – den er slidt på siderne, der hvor ens arme gnider mod hofterne. Hvad kan man gøre ved det? Nok ingenting, jeg forsøgt mig med at “sy” noget garn ind i mønstret, men måtte opgive det. Nu ligger trøjen og giver mig dårlig samvittighed – jeg nænner ikke rigtig at skille mig af med den, fordi jeg strikkede den til min mand helt tilbage i midt-90’erne. Vores på det tidspunkt to år gamle søn fik en trøje magen til i julegave. Den er desværre røget videre til en veninde, tror jeg – kunne ellers have været sjovt at se begge trøjer sammen. Især fordi jeg ikke i 20 år har færdiggjort så store strikarbejder. Nu er det væven, der trækker!

De andre ufo’er (UFærdige Objekter) i skabet er en dyr bluse, der er blevet vasket forkert og derfor for lille – og mit forsøg på at sy en bluse magen til, fordi jeg var så glad for den. Det projekt ses på fotoet til højre og bliver nok aldrig færdigt – det er for engleagtigt og i noget helt forkert stof til snittet.

Desuden nogle bukser, der mangler en lynlås, et par vævede stofrester, som jeg skal have udtænkt en plan for – og så et stolesædebetræk, som skal skiftes. Det må blive hjemmevævet. Når jeg engang får tid…

ufo rod

Ferietid er krimitid

Den nu snart afsluttede sommerferie bød på en masse krimilæsning for mit vedkommende, en livslang svaghed. A. J.ferie Kazinski, James Lee Burke og John le Carré er blandt favoritterne. Samtidig kan man jo passende strikke klude – masser af klude. Jeg tror, at jeg på et tidspunkt bliver så træt af at strikke klude, at jeg finder på noget andet. Men det tidspunkt er ikke kommet endnu. Ferflagien gik til Norge i år med bjergvandring, besøg i regnfulde Bergen og en spektakulær hjemrejse via Stavanger til Hirtshals. Et minikrydstogt, som vi nød fra en kahyt med udsigt til skibets dannebrogsflag. Hvor heldig kan man være?

Hvordan kan det ske?

IMG_20160629_072114 IMG_20160629_072103Ikke for noget, men jeg er altså et rodehoved. Sådan i det stille, i hvert fald … mens ugerne går, og strålende solskinsdage afløses af mere almindeligt, dansk sommervejr – er det som om, at jeg kommer til at bruge fristunder mellem arbejdsdagene til at igangsætte små udendørs projekter, nyde haven, grillvejret, udflugter i det grønne eller bare samvær med familien. Om vinteren er jeg god til at udnytte tiden til at udforske vævningens mysterier. Men nu – håndarbejdet er i mine tanker og i mine hænder i form af strikketøj og lidt sytøj, og jeg har også fået farvet noget stof til kludetæpper. Men så kommer det ikke længere, og vævestuen er efterhånden ret fyldt af halv- og ufærdige projekter. Nå, det bliver vel godt igen. Om ikke før, så i det mindste når ferien begynder om et par uger 🙂IMG_20160629_072123

Feriefrustrationer

IMG_20160225_120058Mit fine, totrådede strikkearbejde skred egentlig godt nok fremad i de lange timer undervejs mod vores norske feriedestination; både i bilen og på færgen. Men nu har jeg opdaget en fejl, synes at det seneste hul i hulmønsteret er lidt for stort. Hm, jeg tror nu jeg fortsætter ufortrødent. Det er så lidt, at det næsten ikke ses. Frustrationen over det obstruerede strikketøj er dog intet mod det møje IMG_20160221_114706og besvær, jeg havde med sygdom både før, under og efter Norges-turen. Influenza, som jeg aldrig – eller i hvert fald ikke i mange år – har oplevet det. Nu to uger efter hjemkomsten er jeg ved at være ovenpå igen. Det var flot, som det ses på billedet her. Men besværet ved at være syg på ferien ødelagde desværre en meget stor del af nydelsen 🙁

Kreativitet rimer på rod

IMG_5060Væven er i gang med kludetæpper. To skal pryde vores soveværelse, og to bliver til at forære væk af. Mens jeg væver, kan jeg se rundt i min vævestue og konstatere, at det roder. Jeg bryder mig ikke meget om rod, men må erkende, at efter vævens indtog er det så som så med disciplinen med at få ryddet op. Væven i sig selv er jo ikke just køn, og det bliver ikke bedre af, at tyndt og tykt garn, kludebolde, diverse væveredskaber, papirer m.v. får lov at flyde. Jeg trøster mig med, at vævning er en kreativ proces, som åbenbart ikke er sådan at tøjle…
IMG_5059

IMG_5058

IMG_5056IMG_5057

Frostklar skønhed

Her midt på en decembermandag er der gråt og uldent udenfor. Men i morges havde vi DSC_0054besøg af en sjælden gang rimfrost og deraf følgende klar himmel, og den blev fantastisk at se på. Til den ene side lyserødt solopgangsskær over Horsens Fjord, til den anden mystisk eventyrblå ind mod byen. Farver lige til at blive væveinspireret af.DSC_0056