Mit fine, totrådede strikkearbejde skred egentlig godt nok fremad i de lange timer undervejs mod vores norske feriedestination; både i bilen og på færgen. Men nu har jeg opdaget en fejl, synes at det seneste hul i hulmønsteret er lidt for stort. Hm, jeg tror nu jeg fortsætter ufortrødent. Det er så lidt, at det næsten ikke ses. Frustrationen over det obstruerede strikketøj er dog intet mod det møje
og besvær, jeg havde med sygdom både før, under og efter Norges-turen. Influenza, som jeg aldrig – eller i hvert fald ikke i mange år – har oplevet det. Nu to uger efter hjemkomsten er jeg ved at være ovenpå igen. Det var flot, som det ses på billedet her. Men besværet ved at være syg på ferien ødelagde desværre en meget stor del af nydelsen 🙁
Kategoriarkiv: Dagligliv
Kreativitet rimer på rod
Væven er i gang med kludetæpper. To skal pryde vores soveværelse, og to bliver til at forære væk af. Mens jeg væver, kan jeg se rundt i min vævestue og konstatere, at det roder. Jeg bryder mig ikke meget om rod, men må erkende, at efter vævens indtog er det så som så med disciplinen med at få ryddet op. Væven i sig selv er jo ikke just køn, og det bliver ikke bedre af, at tyndt og tykt garn, kludebolde, diverse væveredskaber, papirer m.v. får lov at flyde. Jeg trøster mig med, at vævning er en kreativ proces, som åbenbart ikke er sådan at tøjle…


Frostklar skønhed
Her midt på en decembermandag er der gråt og uldent udenfor. Men i morges havde vi
besøg af en sjælden gang rimfrost og deraf følgende klar himmel, og den blev fantastisk at se på. Til den ene side lyserødt solopgangsskær over Horsens Fjord, til den anden mystisk eventyrblå ind mod byen. Farver lige til at blive væveinspireret af.
Hvor er vi heldige!
Udsigten over Horsens Fjord er guddommelig, og den ændrer sig konstant. Her til morgen var den blå, hvid, letskyet og klar på en gang. Fantastisk. Og nej, jeg bor ikke med udsigt til vandet. Men en kort morgentur væk fra Strandparken, hvor jeg og hundene hver dag skal ned og sikre os, at fjorden stadig ligger dér. Det gør den heldigvis. Herunder er det den gamle, Rust, der lige har tjekket bord/bænkesættet for eventuelle rester.



