Jeg har i et par omgange bakset med min genbrugsbåndvæv. I tredje hug knækkede jeg koden – måske også fordi jeg satte den op med bomuld 16/2, og alene det tynde garns fine udtryk fik båndet til at fremstå pænere. Viskestykkerne i halvdrejl kom til at se meget prof ud – dejligt!
En af de individuelle opgaver på min væveuddannelse, prøver i bindingen halvdrejl, blev jeg så begejstret for, at jeg fandt frem til en opskrift på viskestykker i halvdrejl. Jeg googlede simpelthen, og op dukkede en opskrift fra Horsens Vævekreds. Nem at væve trods en mangel i opskriften (eller en fejl fra min side) så rapporten manglede tre tråde i at gå op. Det levede jeg med, og viskestykkerne blev de første, jeg med held satte til salg på Instagram og Facebook. Nogle af kludetæpperne fra tidligere i år er som nævnt også blevet sat til salg, men dem er der altså ikke rigtig nogen afsætning på.
Navnemærkerne er købt hos Ikast Etiket, hurtigt og billigt – og i første omgang syntes jeg, de så lidt fesne ud. Men en hurtig beslutning senere – at sy en stikning både i enderne og hen langs midten af mærket – syntes jeg faktisk, at resultatet blev ret vellykket.
Endelig færdig med det svineri, som fabrikation af kludetæpper medfører. Det er altid skønt at klippe en vævning ned, men især med tæppeproduktionen får man nullermænd og rod i hele vævestuen, før man kommer ud på den anden side. Og denne gang med en nyskabelse: navnemærker. Jeg er nemlig for første gang nået til at kunne sælge noget af mit vævede, færdig med at forære væk til højre og venstre – det kan også blive lidt en hadegave, hvis man for gud ved hvilken gang bliver prakket et hjemmevævet stykke stof på. Jeg sælger via min Instagram-konto, og der er ikke rigtig afsætning på kludetæpper – desværre, for det er jo en skøn genbrugsting at lægge på sit gulv.
For over halvandet år siden fik jeg en ny opskrift på kludetæpper, men først nu har jeg fået tid til at sætte gang i endnu en bunke af de billige, lidt kedelige, men ekstremt praktiske tæpper igen. Det føles skønt. En god lydbog i ørerne, og så kan der væves. Nedenfor et påbegyndt tæppe i nogle helt andre farver, end jeg plejer at bruge. Det er til en kollega, der har forelsket sig i et hus med klinkegulv i entreen. Der må et lyst tæppe på i naturfarver.
Jeg gik på jagt i Skals Håndarbejdsskoles reoler og fandt en hel bog om at væve tæpper. Det kunne jeg godt tænke mig at gøre mere i fremtiden, og især Rebslageren på foto lige herover fangede mit øje. Men jeg kan ikke rigtig gennemskue opskriften, så jeg må vente, til jeg igen er på skolen, før jeg kan få spurgt nogle kloge vævekvinder til råds.
Fortidens vævere var eddermame dygtige. Dette stykke stof skulle vi analysere som en del af væveteorien på faguddannelsen. 16 tramper og 16 skafter – min egen væv kan klare max. 10 af hver, og personligt synes jeg, at såvel 10 som 12 skafter og tramper giver en tung og uhåndterlig vævning. Hatten af for de mennesker, der i hine tider gjorde håndens arbejde.
For ikke at stivne fuldstændigt i blå nuancer, som jeg jo ellers foretrækker, skyndte jeg mig at skære en trend i laksefarvet bomuld 16/2, mens jeg endnu var på Skals. Det er absolut ikke min yndlingsfarve, men det er nok sundt en gang imellem at se uden for sin komfortzone, også hvad farver angår. Den forholdsvis korte trend blev bommet lynsnart lige før vores skiferie. Vævningen kom så efterfølgende, og det blev til en del forskellige prøver, først i daldrejl, hvoraf nogle ses nedenfor.
Og i halvdrejl, som jeg blev lidt vild med. Det er en enkel opsætning på fire skafter og fire tramper, og jeg drømmer om at væve viskestykker i den binding som et af mine kommende projekter.
På vævekurset i januar fik vi stillet en hjemmeopgave: lav mindst tre prøver i hhv. daldrejl og halvdrejl, gerne på den samme trend. Opskriften skal vi selv fabrikere med hjælp fra computerprogrammet Weavepoint. Jeg gik allerførst tilbage i tiden og lod mig inspirere af min kursusmakker Sidsels mormors gamle vævemappe, som Sidsel har arvet og denne gang slæbt med fra København. Mappen er knap 100 år gammel, men mange af opgaverne svarer til dem, vi gennemgår i dag. Et desværre lidt dårligt foto af den tegning, jeg blev inspireret af, ses øverst til venstre. De øvrige billeder viser nogle af de prøver, vi kunne se på og arbejde ud fra, før vi drog hvert til sit igen.
Når vi er samlet på væveuddannelsen, indgår en seance, hvor alle vores individuelle prøver lægges frem. Det er virkelig sjovt at se, hvor forskellige de enkeltes prøver i den samme binding bliver. Her er det prøverne i pletdrejl, som fylder et helt kæmpebord.