Jeg kan ikke lade være med at vise et par billeder af dette projekt; råhvid mohairtrend til nogle meter stof, der skal ende som Astrids pudebetræk + formentlig et par muleposer, måske til at sælge. Mohairgarnet er ret tyndt og virkelig lækkert, og jeg vovede at bruge det som trend. Det forløb egentlig fint, en overgang i selve vævningen var der enkelte tråde, som knækkede. Men det gik.
Den dovne væver tror, at hun gør det nemmere for sig selv, f.eks. ved at vinde meget garn op på sin spole. Men nej, det hævner sig. Som her, hvor jeg måtte bruge dyrebar tid på at vikle garn ud. I det hele taget bliver jeg konstant fascineret af, hvor mange meter garn man kan få til at arte sig fint – og hvor vanskeligt det så bliver, hvis noget går galt.
Heldigvis er bomuldsgarnet dejligt at arbejde med, når man først er i gang med at væve. Og det bliver ret pænt, når jeg selv skal sige det. Mønsteret er på seks skafter og med en ret enkel trampning over 40 indslag.
Det er mindst et år siden, at jeg købte stort ind af bomuld 16/2 med henblik på at væve gardiner til vores soveværelse. Projektet var alligevel noget af en mundfuld, så jeg har været igennem først et håndklædeprojekt i samme garn – og det drillede noget så grusomt i opsætningen, så det gjorde mig ikke mere modig. Derefter coronaviskestykkerne, som endelig er færdige. Men så. Nu bliver jeg nødt til at forsøge. 1200 tråde, og de klistrer noget så forfærdeligt under bomningen. Igen var der et par tråde, der knækkede undervejs, men guidet af min tålmodige bommemakker (læs: husbonden) fik jeg de 10 meter lange tråde bommet færdig. Pyh.
Coronaåret 2020 er lagt bag os, men foreløbig er der ikke meget fest og farver over 2021. Selv indleder jeg året med måle en trend til pudebetræk og muleposer op. 100 pct. mohair, 9 meter x 704 tråde. Det er ikke så ringe endda, isolationen skal jo udnyttes til noget. Hunden syntes godt nok, at det var et trættende og kedeligt arbejde …
Så blev coronaviskestykkerne endelig færdige, og jeg ledte som en gal efter et sted på matriklen at forevige dem. Jagten endte uden på vores næsten nye brændeskur, der står stramt og sort og kunne være en fin baggrund. Som de hænger der tager de sig egentlig helt tilforladeligt pæne ud, synes jeg.
Indimellem mit fuldtidsjob får jeg monteret viskestykkerne, der ikke rigtig ligner noget. Men brugbare er de bestemt. Dovenskab har fået mig til at væve enkeltdele af trenden op til et par håndklæder i stedet for viskestykker – selv om en af de vævere, jeg har mødt, holdt på at håndklæder skal laves i en “boblet” binding. Denne er helt flad. Men jeg har regnet forkert, da jeg satte trenden op, så den er simpelthen for bred til viskestykkernes korte led. Til et håndklæde, derimod, går det fint.
Hele sommeren har væven stået og kigget med en alenlang trend i Nialin-rester i mærkelige farver. Sidst på sæsonen fik jeg endelig vævet færdig, og indrømmet: Det har ikke været mit heldigste projekt. Viskestykkerne har en mærkelig bredde, og mit forsøg på at ramme en passende længde på hvert stykke, så de kunne blive til viskestykker på den brede led, ser mildest talt ud til at have gjort dem kvadratiske. Og kanterne i hvidt, strækbart colcolastic gør ikke sagen bedre. Men pyt, opskriften i mit lille kladdehæfte hedder “Coronaviskestykker”, så det var nok bestemt på forhånd, at de skulle blive lidt sære. Nu forestår efterarbejdet med at zigzagge, hæfte ender og sætte stropper i.
Mit hold var et gulvtæppekursus med tæppevæver Merete Erbou Laurent, en virkelig dygtig, behagelig og inspirerende væver. Jeg drog hjem efter en hård uge med syv prøver på gulvtæpper. Ikke at jeg føler mig udlært, det var svært især at lave pæne afslutninger, men det giver mig mod på at væve endnu mere.
Alting står lidt stille denne sommer, hvor coronakrisen har minimeret vores samvær og gjort verden til et andet sted. En dag kom jeg som en overspringshandling til at forvilde mig ind på en hjemmeside og bestille lidt garn. Eller. En hel masse garn, faktisk. Otte kilo plus det løse. Jeg er som tidligere nævnt faldet over Garnspecialisten, der sælger overskudsproduceret garn fra fabrikker i EU. Noget af dette er for tyndt, men mon ikke jeg får det brugt alligevel.
