I et anfald af ubeslutsomhed – og af angst for at give mig i kast med gulvtæppe som afslutningsprojekt – fik jeg før sommerferien den idé at lave et kæmpestort vægtæppe i stedet. I dobbeltvæv som den lille, smukke regnbueprøve fra et af de seneste kurser. Som en prøve satte jeg en mindre vævning i gang med noget af det garn, jeg har på lager. I forskellige tykkelser, så trenden blev både 1-, 2- og 4-trådet. Det var mildest talt en misforståelse. Forskellige garner arbejder forskelligt, det siger sig selv; og derudover bandt vævningen ikke imellem ternene, som den lille prøve gjorde oprindeligt. Og i stedet for at opsøge nogle af mine væveveninder for at finde ud af, hvad jeg gjorde forkert, knoklede jeg bare videre, inderst inde stærkt utilfreds. Jeg ville smide det hele ud, men zigzaggede og vaskede alligevel – og så endte de med at blive helt brugbare alligevel, men ikke min fineste stund. Vægtæppedrømmen? Dén afmonterede min mand en dag, da han sagde den forløsende sætning: “Du kan jo slet ikke lide vægtæpper”. Nå nej, det kan jeg jo ikke …
Tag-arkiv: håndvævet
Mapperne er nu fuldendte
Jeg måtte lave mine mapper færdige i foråret, så de kunne blive bedømt som afslutning på væveuddannelsens tredje år, uden at have rester af en helt bestemt trend. I oktober sidste år vævede vi en lille prøve kaldet “Plaid til udfold” – dvs. det er en metode til at kunne væve fx en bred plaid, selv om man kun har en smal væv. Selve prøven fik vi i første omgang ikke med hjem, fordi de hang sammen to og to, idet vi i samme ombæring lærte at lave frynser på væven. I januar, da vi var på Skals igen, fik prøverne så en tur i sæbevand og blev valket eller filtet, så uldgarnet i frynserne arbejdede sig helt ind i sig selv og bare kunne klippes over. Ikke noget med knuder for enden. Mageløst. Men da jeg kom hjem, manglede jeg en rest af den mørkegrå og karrygule trend. Heldigvis hjalp en væveveninde fra mit hold, selv om hun bor i Nordjylland – så nu er mapperne fuldendte!
Håndvævede håndklæder til zoneterapeuten
Mit møde med iværksættermiljøet i Horsens bød i vinterens løb på flere positive oplevelser. Jeg nåede at deltage i 3-4 arrangementer, og jeg var blæst bagover af den energi og medmenneskelighed, der eksisterer i en helt gennemsnitlig provinsby, når det handler om at dele erfaringer, tage imod nye, hjælpe og støtte. Et konkret udbytte blev, at jeg har fået kontakt til zoneterapeut Henriette Graulund, Graulundszone. Hun vil gerne kunne tilbyde sine kunder at få fødderne svøbt ind i lækre, håndvævede håndklæder – så det har hun nu 🙂
Dobbeltvævning i poseform, helt 80’er
Tredje år på væveuddannelsen bød på en individuel opgave i form af dobbeltvævning i poseform. Med opsætningen kan man væve rundt (poseform), lukket (til en kant forneden på posen) og i to adskilte lag til fx en løbegang – eller en klap, hvis man nøjes med at væve det ene lag nogle centimeter. Helt forunderligt. Jeg begik den fejl at bruge fire 80’erinspirerede farver, der to og to var så tæt på hinanden, at det voldte mig en del kvaler i opsætningen. Men det lykkedes, og jeg fik lavet en hel stribe små poser, kuvertpunge og prøver til mine mapper. Nedenfor to sider af den samme lille posetaske, og under dem et udvalg af de færdige produkter.
Skals, faguddannelse lakker mod enden
Helt utroligt var jeg i januar på mit sidste praktiske ophold på den fireårige faguddannelse i skaftevævning. Vi mangler stadig over et år, men det sidste år består af en selvstændig afslutningsopgave, så det er lidt anderledes skruet sammen. Dobbeltvævning var temaet for januarmodulet, og der blev bandet lidt undervejs. Den grønstribede prøve herover var mit andet forsøg på et dobbeltvævet gulvtæppe, og med mine tanker om at væve tæppe som afsluttende prøve huede det mig ikke, at jeg åbenbart er så dårlig til det 🙁
Alle prøver bliver klippet ned, og man får sine egne med hjem. Her får de så afslutninger, ender bliver hæftet og klippet af, man vasker sine prøver og lægger dem til sidst i mapper sammen med materialeprøver. Alt med det formål at have mapperne med opskrifter og prøver til evig eje og glæde.
En særlig spøjs oplevelse var det at væve Puddelhund, en prøve i et aktivt garn, der reagerer på vand. Helt normal ser prøven ud – og efter at have været i vand er den helt trukket sammen.
Om at drømme om tæpper
Jeg drømmer om at væve et gulvtæppe som mit afsluttende projekt på faguddannelsen i skaftevævning. Inspiration hentes mange steder, på fotos herover og -under et par stykker, som fortæller mig, at man kan væve flere stykker og derefter sy dem sammen, så de bliver til et større tæppe. Farverne er ikke lige min kop te, men ideen med at sy baner sammen er brugbar. Jeg vil gerne væve et gulvtæppe til et centralt sted i vores stue, og det skal være ca. 2 x 3 meter.
Og så endda en omvej
Jeg føler mig kaldet til at afprøve et mønster, som jeg i en slags vinterinspiration kalder stjerneblomst. Noget af stoffet kan måske bruges til de dobbelte dækkeservietter, fantaserer jeg… Som sagt så gjort, og som det ses på foto nedenfor, kom de da også til at ligge på bordet. Desværre var stoffet viskestykkekvalitet, hvilket jeg kunne have sagt mig selv var for tyndt og flaprende til at ligge ordentligt på bordet. Nå, pyt – det blev til fire viskestykker foruden de øvrige, der kom ud af den lange trend. Hunden var også med i processen undervejs 🙂
Dækkeservietter – the hard way
Jeg vil gerne væve dækkeservietter eller bordløbere eller – mere moderne – dobbelte dækkeservietter, såkaldte dinner for two til at lægge på tværs af spisebordet. Jeg bruger min individuelle opgave i vinterens løb til at afprøve diverse garner, jeg har liggende. Resultaterne er ikke så heldige, men en god læring for mig. Dækkeservietter skal ligge ordentligt på bordet, derfor er dobbeltvævningen god og fast til formålet.
Inspiration til kipper med striber
Dobbeltvævning til Ringkøbing
Et positivt afkast af mit forsøg med at have en stand på FindersKeepers på Godsbanen i Aarhus var, at jeg solgte et ikke helt færdigt tørklæde til en kvinde, der bor i Ringkøbing. Det var bare med som udstillingsgenstand. Heldigvis har hun og hendes kæreste familie i Østjylland, så de kunne komme forbi og hente tørklædet, da jeg havde fået bundet alle knuderne og klippet ender af.