De blev sådan set flotte nok, de bøvlede håndklæder på en trend af entrådet hør. MEN jeg lover det – aldrig mere hør i trenden, med mindre jeg er absolut sikker på at det kan holde. Det knækkede, som var det betalt for det, så der var en del reparation efterfølgende. De fleste er heldigvis solgt videre, men de orange er endnu til salg under Produkter.
Lige før sne og is satte Danmark i dybfryseren, vævede jeg de smukkeste lyseblå og hvide tørklæder. De blev straks solgt videre, det dobbeltvævede mønster er populært. Merinoulden fra Garnspecialisten er skøn at arbejde med.
Min far døde i december 2019. Han var snedker og hjalp mig med alskens stort og småt gennem alle de første godt 50 år af mit liv. Her en håndfuld år senere fik jeg som tidligere nævnt i sommeren 2025 vævet kludetæpper, der faldt ret heldigt ud. Jeg har også øvet mig i 12-13 år 😉 Hvis jeg igen kommer på et marked for at sælge mine vævede produkter, kunne jeg ønske mig et stativ til at præsentere dem på. Sådan et fik jeg ved tilfældighedernes spil fat i i efteråret – min mor sagde først, at de stativer for længst var røget videre, men en tidligere nabo til mine forældre hørte om det og ville gerne forære sit tilbage – så nu må jeg hellere gøre alvor af at få opbygget det lager og komme af sted på et julemarked senere i år.
Det gik ganske godt til at begynde med, jeg fik vævet et prøvestykke på en opsætning til håndklæder. Lidt japansk i udtrykket, tænkte jeg, og ville fortsætte med et tyndere islæt for at æde mig igennem flere kilo ikke-trendstærkt bomuld, som jeg er kommet til at købe ved Garnspecialisten. Men dét duede slet ikke, trendtrådene knækkede, som om de var betalt for det, og jeg måtte gå tilbage til tykkere islæt. Sådan kan det gå.
Først blev det til to røde kludetæpper, som blev klippet af væven, monteret i en fart indimellem male- og omflytningsprojekt og foræret til vores søn og svigerdatter, der har overtaget en dejlig lejlighed i München. Så knoklede jeg på med at væve færdigt, kludetæpper sviner noget så væmmeligt i vævestuen. Til sidst var der seks styk tæpper af 160×75 cm + et gult på 100×75 cm. De er til salg under fanen “Produkter” her på siden.
Nåja, måske ikke det bedste foto til at vise selve tæpperne. Men vores lille hund havde besøg af sin gode veninde Olga – og så ligner stuen pludselig noget i retning af dengang, børnene hærgede med Lego og andet legetøj over det hele. Forud for placeringen af tæpperne er gået en længere periode, hvor vores stue (og køkken) fik malet vægge for første gang i 18 år, reoler blev tømt og flyttet mellem kælder og stueetage. En masse bøvl og oprydning, men det var jo hele formålet med at væve tæpperne. Nu står min salig fars håndsnedkererede reol i vores stue, og jeg bliver glad, hver gang jeg ser på den.
Det ærgrer mig voldsomt, men må være en læring at tage med videre: Deflected double weave kræver, at man sørger for en ordentlig kontrast imellem farverne. Se ovenfor, hvor meget smukkere det blå tørklæde er blevet, og hvordan mønstret træder tydeligt frem. Derimod mudrer det rød/pinke, fordi jeg klovn har brugt en lidt for mørk pink i trenden 🙁
Men pakket ind blev de nu begge, og foræret til en 50+60 års fødselsdag, et mægtigt gilde hos gode venner.
En hel weekend i juni var dedikeret afgangsudstillingen fra min faguddannelse i skaftevævning. En fantastisk oplevelse, men vejen dertil var ganske lang. Den indebar ud over alt væveriet at investere i 15 flamingoplader til et podie. De blev malet sorte og mast ind i vores bil sammen med det vævede værk, weekendting til både mig og min mand, hundekurv og en smule forplejning. Resultatet var til gengæld fremragende, og især mødet med en masse, masse vævedamer på udstillingsdagen var en kæmpe oplevelse. De stillede nogle lidt andre spørgsmål, end folk almindeligvis gør.
En smal trend bliver til et nyt sæt karklude, jeg forsøger endda at lave dem lidt større end det tidligere hold. Det mislykkes dog, jeg må have talt forkert. Så også disse er lidt for små efter min smag, men alligevel ser det da godt ud, når de alle er færdigmonterede, vasket og har fået klippet alle de små ender af fra islættene, der også denne gang består af trendrester sat sammen med knuder.
Så er tæpperne færdige, men de ligger underligt krøllede på gulvet. Jeg konsulterer ekspertisen i form af mine vævelærere, og det er en længerevarende opgave at fixe. Det kræver et vandtæt gulv, så jeg må i kælderen og får lige plads til et enkelt tæppe ad gangen på betongulvet i vores værksted. Plastic, tæppe, fugtige lagner, plastic og så træplader. Så går man rundt med museskridt på hele overfladen. Det gør man så flere gang i løbet af et døgn. Så bliver tæpperne fine.
