Modul 1.3 veloverstået

Det tredje modul på første år af Vævelaugets Faguddannelse i Skaftevævning er veloverstået. De lidt kortere moduler på fire dage gør, at vi kun når at lave tre prøver. Det er også fint, især når de er så sjove som disse. Fra venstre er det lancerede tråde i uld, en tæppeprøve i striber og lancerede tråde i bomuld. Til sidstnævnte opfandt jeg en del af mønstret ud fra en bemærkning, der faldt i lokalet, om at “så må I selv skaffe vinen til i aften”. Vips, så kom der grønne flasker med i vævningen 🙂 Til gengæld blev de blomster, min makker og jeg havde tegnet – nederst på prøven – ikke så vellykkede.

Noget at stræbe efter

Vævelaugets Faguddannelse i Skaftevævning varer fire år, og jeg er godt i gang med det første. Tilfældet ville, at de 12 færdiguddannede vævere, som sprang ud her i forsommeren, holdt deres afgangsudstilling i Horsens, blot få hundrede meter fra mit hjem. Jeg måtte hen og se det, selv om det var med en vis bæven. Det blev en dejlig og ikke helt så skræmmende inspirationstur, som jeg havde frygtet. Jeg tror, at det har noget at gøre med, at de 12 projekter var så forskellige og så personlige. Nu kan jeg gå i gang med at tænke på, hvad mit projekt skal være om tre år.

Klar til næste modul

Jeg har ryddet min opslagstavle for prøver fra tidligere ugekurser på Skals og samlet dem i en mappe.

Al efterbehandling af prøver, fabrikation af hjemmeopgaver, teoriopgaver og udarbejdelse af mapper er efterhånden på plads, og jeg er klar til næste modul af vævelaugets faguddannelse i skaftevævning. Mapperne fylder ret meget – ikke mindst med tanke på at jeg gerne skal deltage i flere moduler de kommende tre år. Jeg må vist have sat en ekstra hylde op i mit lille væverum.

Anden prøve med bump

Nummer to hjemmeopgave til vævelaugets faguddannelse i skaftevævning var en kippervævning med en tofarvet trend i bomuld 16/2. Det er et garn, jeg ikke er helt gode venner med, fordi det er ret tyndt. Da jeg skulle væve gardinstof, knækkede det under bomningen. Men denne gang gik den del af projektet godt. Noget andet var, at jeg ikke er blevet fortrolig med den måde at forkamme på, som vores undervisere vil lære os. Jeg må vist prøve det nogle gange.

Om at lære af sine fejl

Vævelaugets faguddannelse i skaftevævning indebar også hjemmearbejde, og i min stresstilstand følte jeg, at jeg måtte i gang, allerede inden kurset var slut. Vips, fik jeg lavet en trend – blot for at blive korrekset af læreren om, at jeg havde set på forkert på opskriften. Jeg havde læst fordelingen af de to farver i trenden (vist som 1 hvid, 1 blå, 1 hvid, 1 blå, 1 hvid), som om det “bare” var skiftevis 1 blå og 1 hvid. Det var det ikke. Det er en rapport på 5 tråde, hvoraf 3 er hvide, og 2 er blå. Hjemme måtte jeg så pille de overskydende, blå tråde fra og lade dem hænge bag på væven. Det gav mig en del udfordringer undervejs.

Heureka ved kludevævningen

Prøv at se forskellen på tæppet forneden i billedet og det påbegyndte foroven. Fantastisk!

Inden jeg drog til Skals for at deltage i første modul i vævelaugets faguddannelse i skaftevævning var jeg – dumt nok – lige gået i gang med at væve 12 meter kludetæpper. Undervejs på kurset spurgte jeg ud i luften, om nogen mon kendte en bedre måde at væve kludetæpper på, fordi jeg ikke kan få skjult trendtråden i mine. Jo da, Helena fra Sverige var straks parat med en opbinding til fine finske kludemåtter. Mig hjem til væven og gøre et tæppe færdigt, før jeg kunne kravle ned under væven og lave opbindingen om. Det virkede!

Flere fif fra Skals-kurset

Det første kursusmodul på vævelaugets faguddannelse i skaftevævning gav mig mange små fif. Herover ses den drejede trædims, der er genial til at hænge lodder i, så man kan give løse trendtråde samme spænding som resten.

En ny opsætning af væv

Det første modul på vævelaugets faguddannelse i skaftevævning bød på nye rutiner præsenteret af lærerne – Berthe Forchhammer, Lotte Dalgaard og Ane Rasmussen. De arbejder med to skel og en skeltråd, der markerer det bageste skel, som man bruger til forkamningen. Herover ses tydeligt, hvordan bærekæppene stikker ud bag væven, og redekammen ligeledes er placeret bagest. Jeg skal prøve, om jeg kan få det til at fungere i min lille vævestue.

Intense vævedage i Skals

Et lidt rystet foto af den første prøve, jeg vævede. Tynd hør med en fin stribe.

Det første modul på vævelaugets faguddannelse i skaftevævning blev en intens oplevelse for mig. Jeg blev – som jeg har gjort det på alle de foregående fire ugekurser – fuldstændig opslugt og lettere stresset af alt det fantastiske, væverelaterede læring der kommer ind i mit lille hoved. Denne gang suppleret med medkursister, der er vildt dygtige, en enkelt endda professionel væver. Så jeg fik akut mindreværdschok og kunne ikke rigtig falde til ro om aftenen, når jeg lå i den smalle seng på mit eneværelse. Ud over praktiske prøver bestod modulet af teoriundervisning, hvor vi blev præsenteret for computerprogrammet Weavepoint, som den gamle, bærbare Mac, jeg medbragte, havde lidt svært ved at blive dus med. Men det gik.

Resteviskestykker

Man kan kalde det en overspringshandling, for jeg ledte dybt i mine gemmer efter noget restegarn velvidende, at jeg egentlig har fint, nyindkøbt bomuld til tynde, hvide gardiner i vores soveværelse. Jeg tør bare ikke rigtigt – det er over 1200 tråde og udnyttelse af hele min vævs bredde, jeg skal ud i. Så nu står den i stedet på 496 tråde i gode, gamle Nialin (halvt bomuld, halvt hør). Farverne er lidt sådan, tjabom – men lad os nu se. Efterhånden har jeg lært, at noget sagtens kan ende fint, når der kommer islæt i andre farver til.

Vasketøjet fik lov at vente, der var noget garn, som ville skæres til trend.
Færdig med bomning, snart klar til at sølle. Er kommet til at sætte trådene lidt for spredt, så måske bliver det viskestykker på den brede led. Det har jeg ikke prøvet før.