Så ligger tæpperne der

Nåja, måske ikke det bedste foto til at vise selve tæpperne. Men vores lille hund havde besøg af sin gode veninde Olga – og så ligner stuen pludselig noget i retning af dengang, børnene hærgede med Lego og andet legetøj over det hele. Forud for placeringen af tæpperne er gået en længere periode, hvor vores stue (og køkken) fik malet vægge for første gang i 18 år, reoler blev tømt og flyttet mellem kælder og stueetage. En masse bøvl og oprydning, men det var jo hele formålet med at væve tæpperne. Nu står min salig fars håndsnedkererede reol i vores stue, og jeg bliver glad, hver gang jeg ser på den.

Klint og inspirationen

Et besøg hos vores datter i København førte os forbi museet Ordrupgaard; og pludselig lå der Vibeke Klint-tæpper til salg. Lige sådan nogle, jeg gerne vil væve som afslutningsprojekt. I hvert fald skyndte jeg mig at tage et foto, så jeg kan trække inspiration fra de fine kanter og afslutninger. Også en smuk aftenhimmel må jeg gemme; det samme gælder kanter på et tæppe i en forretning og et skud fra en vævebog.

Sommerminder fra Horsens

På en skøn sommerlørdag cyklede vi sammen med et hold gode venner rundt i Horsens og var turister i vores hjemby. Jeg pendler jo hver morgen og nyder synet af mindst en håndfuld spændende gavlmalerier. Men det herover kommer jeg ikke forbi. Fantastisk! Og et andet, meget tekstilt, i en port, måtte jeg også forevige, komplet med et citat som jeg i dén grad kan relatere til.

Et lille stykke Canada

En mulepose syet af kludetæppe!? Mit hoved eksploderede, da jeg så det i en butik i den lille by Westport tæt på min bror og svigerindes sommerhus i Ontario, Canada. Sådan en må jeg prøve at lave, håber min symaskine kan sy i tæppekvaliteten! Vi drog på sommerferie derovre for første gang i mange år og havde min mor på knap 82 år med. Det var en dejlig rejse, fyldt med familietid og gode minder. Og naturligvis en strikket bluse til min mor, påbegyndt i Billund Lufthavn.

Naturture til inspiration

En tur ud i naturen er for mig en nødvendighed. Faktisk er mit nye liv med daglige pendlerture fra Horsens til Aarhus lidt belastet af det, for jeg kommer ikke ud at gå med hunden på daglig basis. I stedet må jeg stjæle mig til et kig på vandet i Horsens Fjord, når jeg cykler ind til toget om morgenen. Og spadsereturen gennem Aarhus midtby kan vist ikke kaldes en naturtur, lige meget hvordan man vender det. Men en gang imellem lykkes det – herover fotos fra Løgumkloster med min svigerinde som ufrivillig fotomodel; men hendes bluse matchede simpelthen den smukke port spot on! Og nederst et glimt af Bryrupbanetoget fra – endnu – en vandring ad Bryrupbanestien.

Håndvævede håndklæder til zoneterapeuten

Mit møde med iværksættermiljøet i Horsens bød i vinterens løb på flere positive oplevelser. Jeg nåede at deltage i 3-4 arrangementer, og jeg var blæst bagover af den energi og medmenneskelighed, der eksisterer i en helt gennemsnitlig provinsby, når det handler om at dele erfaringer, tage imod nye, hjælpe og støtte. Et konkret udbytte blev, at jeg har fået kontakt til zoneterapeut Henriette Graulund, Graulundszone. Hun vil gerne kunne tilbyde sine kunder at få fødderne svøbt ind i lækre, håndvævede håndklæder – så det har hun nu 🙂

Hurra! for gode venner og familie

Tænk sig, hvor heldig kan man være? Min svoger og svigerinde er de lykkelige ejere af et lille hus i Blekinge i Sverige. Da de bor i København, er det kun et par timers kørsel for dem, så de er der ofte. Indimellem kigger de ind i områdets genbrugsbutikker, og pludselig skrev de, om jeg var interesseret i billigt vævegarn? Jo tak, 50 svenske kroner for garn, der ellers koster tæt på 250 kr. Jeg sagde stort “ja tak” og fik for godt 700 danske kroner alt det, der er på ovenstående foto. På foto nedenfor et kort, jeg har fået af en kunstnerveninde, samt et foto af mig på den udstilling af mine vævede ting, som yngstedatteren satte op, i forbindelse med at hun skulle udgive musik – se indlægget “Irmgard og musik på vævning”. Nu pynter de begge på min store opslagstavle i vævestuen. Ren glæde!

Lissabon i lys

Vores yngste barn er rykket til Lissabon for en periode, og vi drog afsted for at besøge hende og kæresten i det sydeuropæiske lys, mens dagene herhjemme var alt for korte. Kakler, spektakulære kirker og andet godt kunne inspirere min altid væveoptagede hjerne. En borg på toppen af et bjerg i Sintra og et knoglekapel i Évora var blandt oplevelserne. Og i det svindende dagslys en portugisisk udgave af Stonehenge, såmænd.

Sydtysk inspiration

Denne vinters frihed er bl.a. blevet brugt til at besøge vores søn, der er flyttet til München. En heftig køretur derned og retur, men den store sydtyske by ligger tæt på fantastiske bjerge, hvor man kan vandre og se smukke udsigter, hvor end man vender sig hen. Typisk mig kunne jeg også lige få et par væveinspirerende motiver med hjem.