Ældstedatter Thea er flyttet til et større værelse i det kollektiv, hun er stolt beboer i i Aarhus. Straks blev der indkøbt en topersoners sofa fra den lokale genbrugsbutik – og så manglede hun en pude. Gerne i stil med den kæmpeudgave, som jeg strikkede til hende for et par år siden, da hun rykkede til studiebyen. Jep, det ordner mor selvfølgelig:-) Måske får jeg en dag brugt alt det tæppegarn, jeg forkøbte mig i på et tidligt stadium i min nye væve-tilværelse.
Til den svigefulde kollega
En dygtig og social kollega valgte nye græsgange, og det kan han jo slet, slet ikke være bekendt. Men alligevel fik han en afskedsgave i form af marmelade og et enkelt viskestykke. Det manglede da bare 🙂 Historien bag er, at han “kom til” at like et foto af mit viskestykkepr
ojekt på Facebook – hvilket han mente var et slag af en slags mod hans egen mandighed. Marmeladen kom med som bonus til hans små døtre.
700 mørkeblå tråde
Og straks af sted …
14 viskestykker på rad og række
Symaskinen har været i brug, og jeg har nu hele 14 viskestykker hængende på min opslagstavle i vævestuen. Ikke at jeg ved, hvad de skal bruges til. Men de er smukke, synes jeg, og kan i hvert fald blive til gaver.
Undervejs i processen “hjalp” den ene af vores hunde, Fenris, lidt med. Eller måske prøvede han bare at fortælle, at det var tid til en gåtur 🙂

Næste projekt planlægges
Min svoger og svigerinde i København har indkøbt en sofa, der også kan fungere som gæsteovernatningssted – til erstatning for dobbeltluftmadrassen … Sofaen er beklædt med gråt stof, og julegaveønsket fra dem var nogle sofapudebetræk, der passer til. Hjemmevævede, forstås. Min svigerinde, der selv er designer og kunstner, ønsker sig mørkeblå bund med flammerødt og lysegråt. Farveinspirationen ses på det nederste foto, og jeg vil bruge mit mørkeblå kamgarn som trend. Mønstret er jeg lidt i tvivl om, fordi trenden ofte ikke ses så meget. Såldrejl eller møbelstoffet herunder kunne være en mulighed – eller noget helt tredje, som jeg ikke har fundet endnu.

Færdigt arbejde!
Så skete det: Jeg blev endelig færdig med projekt viskestykker. Eller – når den sjove nedklipning er fuldendt, og jeg har bredt det vævede ud og konstateret, at der faktisk blev 14 viskestykker, og at jeg ikke har lavet nogen major mistakes i form af f.eks. viskestykker i forkerte længder eller uden den korrekte farve islæt i den ene ende af et viskestykke… ja, så er det, at jeg kommer i tanke om, at stoffet nu vil ligge og kalde på at blive færdigmonteret. Få kanter, stropper – og ikke mindst hæftet ender. Jeg mangler tid 🙂

Kludesymfoni
Hjælp, vævningen bliver skæv!
Mit vinterprojekt med 12 viskestykker er rendt ind i problemer. Vævekanten bliver skæv, kan ses på billedet som den gule stribe, der ligesom hæver sig i højre side. Jeg baksede længe med, hvad jeg kunne gøre – prøvede at flytte det vævede i kammen en smule til den ene side, slog hårdere ind i den ene side end i den anden. Intet hjalp. Ikke før jeg kom i tanke om Paulli Andersens geniale “Vævebogen”. Hun havde selvfølgelig et svar: Det er slagbordet, der sidder løst. Jeg tjekkede møtrikkerne i det ophæng, slagbordet hænger på, og bingo! Den højre side var løs. Skrue-skrue – problem solved.





