Så blev den færdig, min mands nye trøje. Den skal erstatte en gammel Marianne Isager-model, som han simpelthen har slidt op. Jeg kan især godt lide skuldrene med snoninger, der går helt op til halskanten. Det var et udfordrende strikkeprojekt, og jeg måtte tage mig sammen til sidst for at få det færdigt. Manden skulle jo gerne have trøjen til rådighed her i den kolde tid! Opskriften er fundet ved at google “herretrøje med snoninger” og er en gratis én af slagsen fra Familie Journalen.
Jeg tilbringer det meste af en skøn efterårsferieuge i min vævestue sammen med rødt kamgarn og tre forskellige islæt: Først en rød alpakauld og dernæst en tykkere, changerende lilla-rød. Allersidst må jeg vove mig ind i en garnbutik (selv om det er farligt, jeg skulle nødig købe mere til den sparsomme plads, jeg har i mine skabe) for at finde et islætgarn i hør, bomuld og viscose i lyserøde nuancer. Det skal ende med tre tørklæder.
Ih, hvor er det skønt at have en far, der er tidligere snedker! Han fiksede da lige den gordiske knude, jeg havde fået viklet mig selv ind i ved at købe en 80 cm dyb reol til vores garage. D
et er altså svært at finde kasser, som kan passe ind i det mål, skulle jeg hilse at sige. Kasserne kom i form af en fælles fødselsdagsgave til min mand og mig, og de skal bl.a. bruges til at opbevare æbler i. Tak for det 🙂
Så blev uldslaget syet om efter alle kunstens regler, og jeg er faktisk godt tilfreds. Det er anvendeligt som overtøj til en festlig lejlighed – eller som sjælevarmer i en kold tid. Hunden Loke havde lige travlt med at suse forbi, mens vi tog billeder.
Jeg er totalt fan af hverdagen og alle dens rutinegøremål. For mig er det bl.a. at koble to hunde for enden af hver sin line og vandre 10 minutter ned til Strandparken ved Horsens Fjord. Ikke to morgener er ens. I går stod hækkene skarpt nyklippede med hortensiabuske i fuldt flor som pynt. I dag (nederst) kæmpede dis og sol om at vinde kampen over lyset. Dét gør mig glad og klar til dagen 🙂
Sommeren 2017 er tilbragt med først en kort rejse til Alperne og vandreture i både Schweiz og Østrig. Skønne minder om storslåede udsigter, vores voksne børn der var dejlige at have med, trætte hunde både efter vandring og efter lange køreture. 
Dernæst nogle dage hjemme med praktiske ting, og til sidst en uge på Mols med lange gåture, afslapning og hygge. Fantastisk!
Da det gik så godt med Theas blå top, måtte jeg straks i gang med det samme hulmønster til en bluse i uld. Sideløbende prøver jeg virkelig at få gang i den svære trøje med snoninger, som jeg har lovet min
mand. Den skal erstatte en gammel Marianne Isager-trøje, som jeg strikkede til ham for godt 20 år siden, og som nu er slidt op 🙂 Men snoningerne kræver koncentration, så det er godt at have det grønne håndarbejde som afveksling. Nederst ærmet til trøjen med snoninger – farven er den samme mørkegrå, selv om den ser helt uens ud på de to billeder.
Tænk, hvis tiden var uendelig, og man kunne nå alt det, som energien trods alt ikke rækker til. I denne sommer har jeg fået ordnet et par af de ting, som konstant ligger og lurer i baghovedet. Og fået begyndt på en enkelt anden, nemlig at bygge æblekasser i specialmål til nog
le meget dybe hylder i vores garage. Mine snedker-skills er dog så som så. Så træstykkerne ligger og venter på en regnvejrsdag. På det nederste foto ses en af de ting, jeg faktisk har nået, nemlig at sætte fotos i rammer. De er hængt fint op nu på en væg i vores gang. 
På en udflugt kom vi forbi Randbøldalmuseet under Vejlemuseerne – desværre lige for sent til, at væverne stadig var i gang. Men lidt inspiration hentede jeg i form af et kæmpe vægtæppe, der helt 
enkelt er islæt af råhvide klude med farvet trend. Det er svært at yde retfærdighed på fotos, men trenden skiftede farve tværs over tæppet (kan lige anes på det midterste foto), så helhedsindtrykket blev elegant regnbuefarvet på hvid baggrund. Idéen er ny for mig, men tæppet – som det ses nederst – altså fra 2004. Den farvede trend må jeg arbejde med i nye kludeprojekter…
Min ældste datter ønskede sig en strikket top og havde fundet én med et fint hulmønster forneden. Så jeg måtte i gang med lækkert, tykt bomuldsgarn. Hulmønstret var dog en udfordring, jeg fejllæste det i første omgang og måtte prøve til et par gange. Men så var den der pludselig. Det øverste af toppen blev også færdigt til sidst – efter at den unge dame havde vendt tommelfingeren nedad i første omgang, så jeg måtte pille op og strikke om. Igen. Men resultatet blev flot:-)
