Min dejlige, livfulde svigerinde fra Canada, Bronwyn, kommer lige straks på besøg sammen med min bror. Det bliver skønt – har ikke set hende i et par år. Hun fylder også snart 50 år og skal selvfølgelig have en gave. Men jeg kan ikke nå at væve noget helt friskt. Derfor har jeg bestemt mig til at forære hende det tredje og sidste af de bølgevævede tørklæder, som jeg fabrikerede sidste år. Det er ikke helt vellykket, fordi islættråden er alt for tynd og kan skubbe sig. Men det er også lidt fint og dejligt let. Håber hun kan lide det.

I foråret rejste min mand, Henrik, til Nepal i næsten tre uger. Da han samtidig stærkt nærmede sig sin 50 års-fødselsdag, begyndte en plan at tage form: Jeg kunne da liiige væve en plaid til ham i hemmelighed.

Som tænkt, så gjort … det vil sige, helt så enkelt var det jo alligevel ikke. Det var et kæmpe arbejde, som i det meste af to uger tog alle mine vågne timer ved siden af jobbet. Til sidst kylede jeg det færdige tæppe ind i et skab, så jeg også kunne nå at slappe en smule af sammen med mine på det tidspunkt to hjemmeboende døtre, inden gemalen vendte hjem igen. Hen over sommeren skænkede jeg ikke 50-årsgaven mange tanker, men pludselig blev dagene få og gode råd dyre. Jeg måtte på en visit hos mine forældre for at få snoet frynser – et job, som jeg finder yderst tidkrævende; måske har jeg nævnt det før 🙂 Min far og hunden Loke fik allernådigst lov at indvie det helt færdige, meget lette uldtæppe. Og gemalen – ja, han blev glad. Og overrasket, i første omgang troede han vist ikke rigtig på, at jeg havde vævet det. Så det var en afsløring værd at vente på!

Så er væven i gang med køkkenhåndklæder i forskellige farver. Desværre har jeg – for at prøve det, og fordi jeg ikke helt havde garn nok i én farve – forsøgt mig med at lave en stribet trend til det kippervævede. Det var en fejltagelse. Dels blev det megabesværligt, fordi jeg åbenbart ikke kan finde ud af at skifte farve på trenden og samtidig sørge for, at alle trådene kommer rigtigt ind om bagbommen. Så jeg måtte stå og binde en hel del af trendtrådene sammen, før jeg kunne bomme, suk. Dels giver kippervævningen et smukt mønster i sig selv, og den lyse trendtråd er ikke placeret på de naturlige skift i vævningen. Endnu mere suk. Men nu skal de syv meter trend altså væves til julegaver, som min sagesløse familie og andre godt kan frygte 🙂 Og håndklæderne bliver formentlig gode og brugbare nok alligevel.

Hurrah! Det er ved at være efterår, og jeg får ikke dårlig samvittighed over at sætte mig ind i vævestuen og nørde med tyndt Nialin til … noget, formentlig nogle køkkenhåndklæder og/eller julegaver – eller hvad jeg nu finder på. Garnet havde jeg på lager, og jeg bruger dette projekt som en mellemstation, inden jeg skal væve kludetæpper igen. Min veninde Helle har fået lovning på et som forsinket 50-årsgave, og ældstedatteren skal have et tæppe til sit lille værelse i Aarhus. Der er heldigvis nok at bruge tiden på, selv om vejret bliver ringere, så velkommen til sensommeren! Garnet er som nævnt Nialin, 22/2, og farven er naturhvid med tynde striber hvidt. Jeg kommer nok til at eksperimentere lidt med islætfarverne og -tykkelsen. Det bliver spændende.