Forfatterarkiv: dorthe-admin

Tynd uld på væven

Udgivet den af
Svar

Så lykkedes det på et par travle fridage at få skåret en trend i tyndt kamgarn, få den
IMG_20160317_190011forkammet og – med hjælp fra min næsten slet ikke modvillige mand (gad vide, hvad enlige kvinder gør?) – få bommet. Så nu er jeg klar til at sølle. I øvrigt forsøgte den søde mand at føre en telefonsamtale med højtaleren sat til, mens han skulle holde i de 320 uldtråde. Det lykkedes mildt sagt ikke ret godt, larmen fra vævens klonk-klonk, mens jeg drejede bagbommen, gjorde det kropumuligt for hans bror at høre ham. Næste gang IMG_20160317_190026må det blive med øretelefoner, hvis manden min absolut skal foretage sig andet, mens han hjælper mig 😉 På det nederste foto er jeg liiige kommet i gang med at sølle.

Finske Martta Olesens fornemmelse for farver og minder

Udgivet den af
Svar

IMG_20160122_150907

Det lille, ophængte billede måler måske 7 x 10 cm og viser to lettere korpulente skikkelser, som sidder på en strand og ser ud over havet. Et enkelt og fint sommermotiv, og når man så kan konstatere, at det er fabrikeret som en billedvævning, bliver i hvert fald jeg imponeret.

Kunstneren bag er den nu 87-årige Martta Karvonen Olesen, som jeg besøger i hendes 1. salslejlighed med udsigt til Kildevældskirken på Østerbro i København.

Martta Olesen har således i sin lejlighed enkelte billedvævninger hængende, men faktisk er hun meget mere end bare en ”garnøgle” – altså en, der som jeg og mange andre nørkler med garn. Hun er uddannet fra kunstskolen i Åbo i Finland og har gennem årene skabt både vægmalerier, grafik, tegninger og collager. Samt altså billedvævningerne.

Mange af Martta Olesens kunstværker har motiver fra hendes barndom; her er det det finske flag, der hejses.

Mange af Martta Olesens kunstværker har motiver fra hendes barndom; her er det det finske flag, der hejses.

Hendes historie begynder nemlig i vores skandinaviske broderland og er ikke uden drama:

”Jeg er født den 6. august 1928 i Sakkola. Ved vinterkrigens begyndelse blev vor familie – far, mor og seks piger – evakueret til Laihia i det vestlige Finland.”

Det var i vinteren 1939, at den 11-årige Martta og hendes søstre – Mirjam, Maire, Meeri, Mailis og Maila – på grund af krigsudbruddet mellem Finland og Sovjetunionen måtte drage til en moster, som kunne huse familien.

Senere flyttede familien til en by i nærheden af Tammerfors, og fra 1947 til 1951 gik Martta Olesen på kunstskole i Åbo.

I 1956 besøgte hun i København en veninde, som var billedhugger og gik på kunstakademiet. På rejsen mødte hun tilfældigt en kvinde, som arbejdede for fotofirmaet Kehlet.

”Hun fortalte, hvordan hun arbejdede med retouchering af billeder – som hjemmearbejde. Det lød spændende.”

Udsnit af en større billedvævning; ca. 1 x 1 m.

Udsnit af en større billedvævning; ca. 1 x 1 m.

Martta Olesen sendte – med hjælp fra en svoger, der havde været finnebarn i Odense og derfor kunne dansk – en uopfordret ansøgning og kom til at arbejde for Kehlet i en årrække. Også efter at hun i 1959 var blevet dansk gift og fik sine to børn i hhv. 1962 og 1965. Således blev en tilværelse i Finland skiftet ud med en i Danmark.

Senere blev Martta Olesen hjemmehjælper i Københavns Kommune, indtil hun gik på efterløn som 60-årig. Således har hun aldrig levet af sin kunst, men har dog gennem årene haft forskellige udstillinger.

 

FullSizeRender

Martta Olesen foran en af de billedvævninger, hun har fundet plads til på væggene i sin lejlighed.

Sejr over kludene

Udgivet den af
Svar

IMG_20160307_134535 IMG_20160225_124526I tre lange uger – mens jeg har været på skiferie og i forlængelse af den døjet med influenza og træthed og mere træthed – har væven fået lov at stå med de 7 meter kludetæpper. Næsten færdige, men jeg manglede lige at væve et sidste stykke stof, stort nok til en måtte af en slags. Der skulle jo nødig gå trendtråd til spilde… I dag lykkedes det så endelig, og jeg har klippet tæpperne ned samt fået gjort lidt rent i vævestuen. En dejlig fornemmelse. Så begynder tankerne straks at køre om, hvad der så skal ske på væven… hemmeligheder, tror jeg 🙂 Tæpperne er foreløbig bare blevet rullet sammen og stillet i et hjørne. Det må være en sommerting at få dem efterbehandlet (ikke det mest spændende arbejde i min bog, paradoksalt nok!)

Feriefrustrationer

Udgivet den af
Svar

IMG_20160225_120058Mit fine, totrådede strikkearbejde skred egentlig godt nok fremad i de lange timer undervejs mod vores norske feriedestination; både i bilen og på færgen. Men nu har jeg opdaget en fejl, synes at det seneste hul i hulmønsteret er lidt for stort. Hm, jeg tror nu jeg fortsætter ufortrødent. Det er så lidt, at det næsten ikke ses. Frustrationen over det obstruerede strikketøj er dog intet mod det møje IMG_20160221_114706og besvær, jeg havde med sygdom både før, under og efter Norges-turen. Influenza, som jeg aldrig – eller i hvert fald ikke i mange år – har oplevet det. Nu to uger efter hjemkomsten er jeg ved at være ovenpå igen. Det var flot, som det ses på billedet her. Men besværet ved at være syg på ferien ødelagde desværre en meget stor del af nydelsen 🙁

3,2 kg kamgarn plus det løse

Udgivet den af
Svar

Min nu aller-allerbedste julegave – var penge fra mine svigerforældre, som jeg fik streng besked på at bruge på det kamgarn, jeg ønskede mig. Som lovet, så gjort: 3,2 kg mørkeblå, mørk rød og grIMG_5071ønturkis var der råd til i privat køb. Plus fra en garnforretning tre nøgler alpacauld. Sidstnævnte skal bruges til et vinterferieprojekt og strikkes til en fin, kortærmet bluse sammen med den tynde, tynde lyseblå uld, som jeg købte i Rom. Kamgarnet… ja, der er så mange muligheder. Jeg drømmer om at væve hanefjedsmønstret stof til en nederdel, skotskternet til halstørklæder eller… For, indrømmet, kludetæpper – som stadig sidder ufærdige i væven – er bare ikke det mest spændende og udfordrende at væve. Så er det sagt. Nedenfor et lidt tættere kig på de to nuancer lyseblå, der kommer med mig på skiferie.

IMG_5075

Klude med mening

Udgivet den af
Svar

“Karklude, vaskeklude, grydelapper og håndklæder”. Sådan hedder én af de Facebook-grupper, jeg er medlem af. Måske en klub for de få nørder, tænker du… men nej, vi er 8.026 medlemmer i skrivende stund. I går i middagsradioavisen blev jeg mindet om, hvorfor vi gør det – eller hørte i hvert fald en værdig årsag til at bruge sine hænder og sin tid (og lidt sine penge, men det feder i det mindste ikke…!) på at nørkle klude, som kan skaffes langt hurtigere og billigere i den nærmeste dagligvarebutik. Det er nemlig godt for planeten Jorden:-) En nys udgivet rapport fra World Economic Forum, som p.t. holder årsmøde i Davos i Schweiz, fortæller, at der hvert minut – døgnet rundt, året rundt – dumpes en lastbilfuld plastic i verdenshavene. En lastbilfuld! Og; sagde en ekspertkilde i samme radioavis (citeret efter hukommelsen): “Mange er begyndt selv at strikke karklude, for de pastelfarvede, vi køber, indeholder 20 pct. plastic.” Jeg ved ikke, om det tal holder stik. Men tankevækkende, hvis vi 8.026 kan være med til at skubbe den forrykte plasticstatistik i en nedadgående retning.
IMG_5065IMG_5067

Kreativitet rimer på rod

Udgivet den af
Svar

IMG_5060Væven er i gang med kludetæpper. To skal pryde vores soveværelse, og to bliver til at forære væk af. Mens jeg væver, kan jeg se rundt i min vævestue og konstatere, at det roder. Jeg bryder mig ikke meget om rod, men må erkende, at efter vævens indtog er det så som så med disciplinen med at få ryddet op. Væven i sig selv er jo ikke just køn, og det bliver ikke bedre af, at tyndt og tykt garn, kludebolde, diverse væveredskaber, papirer m.v. får lov at flyde. Jeg trøster mig med, at vævning er en kreativ proces, som åbenbart ikke er sådan at tøjle…
IMG_5059
IMG_5058

IMG_5056IMG_5057

Kludetæppemania

Udgivet den af
Svar

Min væv har stået stille i flere uger, det går jo slet, slet ikke. Et par timers intensiv indsats lige op til nytår, så havde jeg fået skåret en trend i ubleget fiskegarn. Ni meter til fire kludetæpper – nu har jeg haft klude liggende i et års tid, så det bliver godt at få ryddet op i. I dag stjal jeg mig så til at forkamme. Det går hurtigt, når der kun er tre tråde pr. cm. Så er det bare lige det med at shanghaje et familiemedlem til bomningen!

IMG_5052 IMG_5053 IMG_5054

Gaven til min ældste datter

Udgivet den af
Svar

DSC_0044Hunden Loke passede på, mens jeg tog et foto af Theas julegave, en mulepose i groft uldgarn og med genbrugssilke fra Nepal på klappen. Den er grim, den er 70’er-agtig, den er særegen. Lige præcis dét, en 20-årig netop hjemvendt fra højskole vil sætte pris på. Håber jeg. Hun sagde i hvert fald tak 🙂 Jeg måtte drage hjem til min mor (som jo er pensioneret håndarbejdslærer) for at fabrikere julegaverne færdige. Det at sy kanter osv. er simpelthen ikke min stærke side, så jeg må suge al den viden ud af hende, som jeg kan!