Endelig! fik jeg krammet på den strikkekurv, jeg nu i snart flere omgange har strikket – og filtet ved at smide den i vaskemaskinen. Denne har en fin facon, og opskriften kommer her: Slå 48 m op i Natur Garn fra Grønhøj Garn (eller tilsvarende; skal være ren uld, der ikke er superwashbehandlet) på p 6. Strik 3 p glat, og derefter 4 p rib 1 r, 1 vr. Tag ud på hver 4. m = 60 m. Strik glat lige op, til arb. måler 22 cm, så lukkes 15 m af i hver side = 30 m. Nu gælder det bunden: Strik 19 cm lige op – så tages ud 15 m i hver side igen = 60 m. Så den anden side af kurven: Fortsæt i glat lige op ca. 17,5 cm (mål på den anden halvdel, de skal være lige store). Derefter tages ind på hver 4. m (= 48 m) og skiftes til rib 1 r, 1 vr. Strik 4 p rib og til sidst 3 p glat, luk af. Hank: Slå 8 m op, strik perlestrik til arb. måler 38 cm. Luk af. Sy siderne af kurven sammen ned til hakket, hvor bunden begynder. Siderne af bunden og “hakket” sys sammen med hinanden, så der dannes en kurv med flad bund. Sy hanken på, ca. 3 cm ned på hver side. Vaskes i maskine ved 60 grader, bare sammen med sengetøj el. lign. Put evt. en skål af en slags i kurven, mens den tørrer, for at gøre faconen så fin som muligt. Nedenfor det færdige resultat:
Forfatterarkiv: dorthe-admin
Så kom bænken på plads
Det meste af mit guldstof blev endelig forvandlet til betræk til hynder på en Børge Mogensen-bænk, et genbrugskup som min mor har foræret os. Nu står bænken ved brændeovnen, hundekurvene har fået plads inde under, og alt er godt. Tøjdyrene plejer nu ikke at sidde der, men er kommet lidt op i dagens anledning:-) Resten af stoffet – inklusive de første halvanden meter, hvor jeg vævede forkert, fordi jeg simpelthen ikke havde forstået at læse mønsteret korrekt – ligger og venter på en god idé. Nedenfor et lidt tættere kig på stoffet.
Charlottes fightergave
Jeg bliver ved med at strikke klude, selv om jeg snart må i gang med et lidt større strikkeprojekt til sommertiden. Lige nu har jeg færdiggjort Charlottes køkkenpakke – hun får den, når vi skal til konfirmation hos hendes ældste barn som en lille værtindegave Charlotte har nemlig kæmpet sig til et nyt job. Sejt gået og værd at fejre, synes jeg.
Nylon for alle pengene
Skals-opholdet fik mig sporet ind på, at jeg skal have erstattet den gammeldags snoreopbinding på min væv med moderne nylonsnore. Dyrt – har netop rekvireret for 759 kr. såkaldt søltex og splitter – men spændende, for det bliver altså noget nemmere at sætte væven op. Nu skal jeg bare finde ud af at få det bundet på min væv!
Kurve med benspænd
Jeg har tidligere skrevet om mine små strikkekurve, som jeg fabrikerer i uld og smider i vaskemaskinen. Op til mit højskoleophold denne gang bestemte jeg mig for at lave et par mere og få skrevet opskriften op. Det driller bare! Herover en lilla, lidt større end den jeg strikkede for et par år siden. Før vask ser den o.k. ud, men herunder ses den efter filtning i vaskemaskinen. Bunden bliver mærkelig krøllet. Nu er jeg gået i gang med endnu en kurv i et andet og lidt enklere mønster. Det sidste ord er ikke sagt i den sag:-)
Vaffel og hulkrus
På Skals-kurset fik vi sat 13 vævninger op, hvoraf jeg – trods min sølle tilstand – selv vævede på 11. De to, jeg fravalgte, skyndte jeg mig at tage fotos af i stedet. Vaffelvævningen, som ses herover, er i uld skøn til plaider, barnevognstæpper mv. I bomuld/hør måske til viskestykker/håndklæder. Nedenfor hulkrus-vævningen, som jeg tidligere har lavet sofapudebetræk i. Den er kun pæn på forsiden, derfor kan den ikke bruges til f.eks. viskestykker.
En skøn og hård uge
Marts bød på en fantastisk uge på Skals Håndarbejdshøjskole. Og hård på mere end en måde, idet jeg blev syg midtvejs, men stædigt forsøgte at få mest muligt ud af kurset alligevel. Bl.a. satte jeg denne satinvævning op. 10 skafter og 10 tramper, selvfølgelig den mest besværlige af alle de prøvevævninger, kurset gik ud på at lave. Nedenfor ses den grå silkeprøve, som jeg også “muntrede” mig med. 332 tråde fin, fin silke – dejligt at arbejde med, men ikke besværet værd efter min mening. Lidt for bøvlet, og resultatet blev ikke så pænt som ønsket.
Jo, det kunne lade sig gøre!
Et kursus på Skals venter forude, og man skal have pennalhus med… sidste gang snuppede jeg et gammelt Diddl-pennalhus, som min yngste datter var blevet for gammel til at bruge alligevel. Denne gang måtte der andre metoder til: Jeg fandt en rest selv-vævet uld og et par slidte jeans og tog det med hjem til min mor, der dog ikke rigtig mente, at stoffet var egnet til formålet… Til gengæld havde hun et mønster til en lille pung, og det lånte jeg med hjem. Og jo, det kunne lade sig gøre! Nedenfor ses foret i det bløde, lyseblå cowboystof – der er plads til både saks og lommeregner og andet essentielt – og allernederst et lidt tættere kig på pennalhuspungen udefra.
Mission Guldstof fuldført
Så lykkedes det endelig! Vinterprojektet med at væve guldstof til Børge Mogensen-bænken er færdigt, væven er tømt, støvsuget og aftørret – foråret kan bare komme an:-) Det blev til 5,30 m + 1,5 m “fejl”-stof. Fejlen skyldtes, at jeg i begyndelsen simpelthen ikke kunne gennemskue mønsteret – det tog nogle dage, før jeg pludselig “så lyset” (selvfølgelig sent om aftenen, da jeg lå i min seng og skulle forestille at sove). Mønsteret var tegnet op i bogen (Ingeborg Mule Henningsen, Væverens ABC, side 124 – Møbelstof, ti skafter, otte tramper) som 32 islætrækker – men bestod i virkeligheden kun af 24. Så det kom til at se mærkeligt ud, da jeg fulgte tegningen slavisk.
Slag i groft uldgarn
En sidste julegave, jeg vil vise, er et slag strikket op i noget temmelig groft uldgarn, som jeg på et tidspunkt arvede fra min datters venindes mors bekendtes afdøde mor – der havde vævet (se indlægget Turen går til Elev). Det har bare ligget og ventet, og i stedet for at væve uldtæppe blev det i december forvandlet til et slag, som min yngste datter kan have på på efterskolen, hvor hun har det som en fisk i vandet, glemmer at sove nok og derfor har været ret forkølet i løbet af efteråret. Med håbet om, at den vil gøre nytte i Klejtrup:-)
















