Min vævestol af mærket Glimåkra, model ”Standard”, ligger  i kælderen i atomer, bogstaveligt talt. Den består af bl.a. 2 gavle, 10 bomme, 8 kiler, 2×10 tramper, 20 skafter, en ramme med 2×10 vipper, et ukendt antal bomkæppe og… hjælp! Det kræver vist lidt assistance, hvis jeg skal holde hovedet koldt under samlingen. Jeg hidkalder mine forældre til et par timers samarbejde og en god frokost, og senere på dagen står væven der.

Det endte med en Glimåkra-model, som minder om dén, jeg lærte at væve på. Jeg har tømt vores gamle legeværelse i kælderen delvist, for her skal indrettes vævestue. Et par fotos fra undervejs i oprydningsarbejdet ses herunder. En ikke helt smertefri proces, ikke alt kan jo blive sendt til genbrug uden overvejelse; og ikke uden indblanding fra mine døtre, der stadig kan huske de gode gamle legeting 🙂

Dilemma, dilemma, dilemma. Har været ude hos Anna og set hendes dejlige Lervad-væv, som hun vil sælge med ALT udstyr, bøger, garn mv. Men, men, men: Den er lidt for klejn, væven, kun 120 cm kambredde og føles lidt lille til mit store – jeg er 184 cm høj – korpus.

Derfor er jeg nu i tænkeboks, hælder pt. mest til at kaste mig over en Glimåkra-væv, som jeg kan købe hos Karen Birgitte i Yding. Hun tager den op fra kælderen, så jeg kan se på den i morgen… Men da hun væver videre på sine – flere – andre væve, følger der ikke noget udstyr med. Det må jeg så ud og lede efter på det frie marked!

Vel hjemkommen fra ugekurset i Skals var jeg helt fokuseret på at få købt min egen væv. Jeg fik fortalt vidt og bredt om missionen; til min mands familie til et familietræf, og til min mors bekendtskabskreds, da vi dagen efter fejrede hendes 70 års fødselsdag.

Det lønnede sig: På fredag skal jeg ud og se fætter Gerts mor Annas skaftevæv, som hun vil sælge sammen med en masse ekstraudstyr, når hun lige er færdig med at væve et tørklæde…