Livline til gardinchok

Jeg blev endelig færdig med gardinstoffet, der efter alle kunstens regler fik en tur i vaskemaskinen. Med det mener jeg, at jeg lagde det forsigtigt sammen i fire lag, syede dem nænsomt ind i et dynebetræk, lagde stoffet i eddikevand i nogle timer og til sidst puttede hele molevitten ind i vaskemaskinen til en skånevask. Og gisp, så var det blevet misfarvet! Hvis jeg kunne besvime, var det sket i det øjeblik, jeg fik vished for, at der VAR gullige felter i stoffet, det var ikke bare mine øjne, der bedrog mig. Jeg måtte bide hovedet af al skam og spørge mig for i en vævegruppe på Facebook. Folk var virkelig flinke og kom med forskellige bud. Essensen af dem var: Vask en gang til. Det gjorde jeg så – denne gang droppede jeg dynebetrækket – og det gik heldigvis godt. Forklaringen, som jeg hælder til, kom også fra en klog væver på Facebook: Moderne vaskemaskiner bruger simpelthen for lidt vand til, at overskudsfarven i garnet kan blive skyllet ud i første hug. Det synes jeg lyder plausibelt.

Inden vaskehalløjet havde jeg hæftet alle ender langs siderne af de 9 meter stof. Det tog sin tid, men jeg tror det var godt at gøre det før vask.

Det skræmmende gardin

Det er mindst et år siden, at jeg købte stort ind af bomuld 16/2 med henblik på at væve gardiner til vores soveværelse. Projektet var alligevel noget af en mundfuld, så jeg har været igennem først et håndklædeprojekt i samme garn – og det drillede noget så grusomt i opsætningen, så det gjorde mig ikke mere modig. Derefter coronaviskestykkerne, som endelig er færdige. Men så. Nu bliver jeg nødt til at forsøge. 1200 tråde, og de klistrer noget så forfærdeligt under bomningen. Igen var der et par tråde, der knækkede undervejs, men guidet af min tålmodige bommemakker (læs: husbonden) fik jeg de 10 meter lange tråde bommet færdig. Pyh.