Hjælp, min hørtrend knækker for et godt ord, og jeg er næsten desperat. For første gang tænker jeg på at klippe skidtet ned og smide det ud. Nu vil jeg forsøge at fugte trenden – en mulighed, som Paulli Andersen nævner i sin bog. Hun skriver også om at lime trenden, noget som jeg ikke tror jeg vil kaste mig ud i. For h… da også, det hørgarn kostede mig 15 kr. i en genbrugsforretning, men har siden voldt mig betydeligt hovedbrud. Ting kan også købes for billigt. Nedenfor et foto af det stykke, jeg har fået vævet til en bluse – med diverse fejl i. Suk.
Edderkoppeærmer – og så?
Mit sommerferiestrikkeprojekt skal være en spektakulær trøje, som strikkes på tværs. Så langt er jeg enig med mig selv. Og så har jeg bestemt, at ærmerne skal være ret løse og strikkes i “net” eller “edderkoppespind” – som det ses på foto – fordi der er tale om noget tyndt uld, der kradser ret meget. Ikke så rart at have tæt ind på kroppen, så tanken er, at jeg skal have en langærmet bluse indenunder. Selve bul’en bliver i noget blødere uld i andre farver, men jeg går og grubler over, hvordan mønsteret på den del af trøjen skal være. Det er altid spændende med dén proces 🙂
Hør er og bliver noget bøvl
Jeg har fået gang i væven, mens sommeren lod vente på sig. Det er en hørtrend, som jeg møjsommeligt har fået bommet – en af trendtrådene knækkede, hvilket ifølge Pauli Andersen nærmest er en dødssynd. Men jeg tror, at jeg reddede situationen. Vel fremme ved selve vævningen har det dog også drillet, trendtrådene bliver ved at knække. Eller – det vil sige, de knækkede i siderne i begyndelsen, så gik det i en periode meget godt, og nu er det pludselig én bestemt tråd midt i arbejdet, der driller. Jeg vil bruge stoffet til en lille bluse og er heldigvis ikke så sart med, om man kan se, at det er hjemmevævet. Det er ligesom en del af charmen. Men; konklusionen må være, at hør er og bliver noget bøvl!
Strikket kurv, nu med god facon
Endelig! fik jeg krammet på den strikkekurv, jeg nu i snart flere omgange har strikket – og filtet ved at smide den i vaskemaskinen. Denne har en fin facon, og opskriften kommer her: Slå 48 m op i Natur Garn fra Grønhøj Garn (eller tilsvarende; skal være ren uld, der ikke er superwashbehandlet) på p 6. Strik 3 p glat, og derefter 4 p rib 1 r, 1 vr. Tag ud på hver 4. m = 60 m. Strik glat lige op, til arb. måler 22 cm, så lukkes 15 m af i hver side = 30 m. Nu gælder det bunden: Strik 19 cm lige op – så tages ud 15 m i hver side igen = 60 m. Så den anden side af kurven: Fortsæt i glat lige op ca. 17,5 cm (mål på den anden halvdel, de skal være lige store). Derefter tages ind på hver 4. m (= 48 m) og skiftes til rib 1 r, 1 vr. Strik 4 p rib og til sidst 3 p glat, luk af. Hank: Slå 8 m op, strik perlestrik til arb. måler 38 cm. Luk af. Sy siderne af kurven sammen ned til hakket, hvor bunden begynder. Siderne af bunden og “hakket” sys sammen med hinanden, så der dannes en kurv med flad bund. Sy hanken på, ca. 3 cm ned på hver side. Vaskes i maskine ved 60 grader, bare sammen med sengetøj el. lign. Put evt. en skål af en slags i kurven, mens den tørrer, for at gøre faconen så fin som muligt. Nedenfor det færdige resultat:
Så kom bænken på plads
Det meste af mit guldstof blev endelig forvandlet til betræk til hynder på en Børge Mogensen-bænk, et genbrugskup som min mor har foræret os. Nu står bænken ved brændeovnen, hundekurvene har fået plads inde under, og alt er godt. Tøjdyrene plejer nu ikke at sidde der, men er kommet lidt op i dagens anledning:-) Resten af stoffet – inklusive de første halvanden meter, hvor jeg vævede forkert, fordi jeg simpelthen ikke havde forstået at læse mønsteret korrekt – ligger og venter på en god idé. Nedenfor et lidt tættere kig på stoffet.
Charlottes fightergave
Jeg bliver ved med at strikke klude, selv om jeg snart må i gang med et lidt større strikkeprojekt til sommertiden. Lige nu har jeg færdiggjort Charlottes køkkenpakke – hun får den, når vi skal til konfirmation hos hendes ældste barn som en lille værtindegave Charlotte har nemlig kæmpet sig til et nyt job. Sejt gået og værd at fejre, synes jeg.
Nylon for alle pengene
Skals-opholdet fik mig sporet ind på, at jeg skal have erstattet den gammeldags snoreopbinding på min væv med moderne nylonsnore. Dyrt – har netop rekvireret for 759 kr. såkaldt søltex og splitter – men spændende, for det bliver altså noget nemmere at sætte væven op. Nu skal jeg bare finde ud af at få det bundet på min væv!
Kurve med benspænd
Jeg har tidligere skrevet om mine små strikkekurve, som jeg fabrikerer i uld og smider i vaskemaskinen. Op til mit højskoleophold denne gang bestemte jeg mig for at lave et par mere og få skrevet opskriften op. Det driller bare! Herover en lilla, lidt større end den jeg strikkede for et par år siden. Før vask ser den o.k. ud, men herunder ses den efter filtning i vaskemaskinen. Bunden bliver mærkelig krøllet. Nu er jeg gået i gang med endnu en kurv i et andet og lidt enklere mønster. Det sidste ord er ikke sagt i den sag:-)
Vaffel og hulkrus
På Skals-kurset fik vi sat 13 vævninger op, hvoraf jeg – trods min sølle tilstand – selv vævede på 11. De to, jeg fravalgte, skyndte jeg mig at tage fotos af i stedet. Vaffelvævningen, som ses herover, er i uld skøn til plaider, barnevognstæpper mv. I bomuld/hør måske til viskestykker/håndklæder. Nedenfor hulkrus-vævningen, som jeg tidligere har lavet sofapudebetræk i. Den er kun pæn på forsiden, derfor kan den ikke bruges til f.eks. viskestykker.
En skøn og hård uge
Marts bød på en fantastisk uge på Skals Håndarbejdshøjskole. Og hård på mere end en måde, idet jeg blev syg midtvejs, men stædigt forsøgte at få mest muligt ud af kurset alligevel. Bl.a. satte jeg denne satinvævning op. 10 skafter og 10 tramper, selvfølgelig den mest besværlige af alle de prøvevævninger, kurset gik ud på at lave. Nedenfor ses den grå silkeprøve, som jeg også “muntrede” mig med. 332 tråde fin, fin silke – dejligt at arbejde med, men ikke besværet værd efter min mening. Lidt for bøvlet, og resultatet blev ikke så pænt som ønsket.















