Afslutningsprojekt; begyndelsen

Det starter jo altid med en drøm. For mig er det drømmen om at udskifte den skuffende anonyme Montana-reol med en egetræsreol, som min snedker af en far lavede i det år, jeg blev født – 1968. Lige nu står den i vores kælder (foto herunder), men den skal op i vores stue og komme til ære og værdighed. Men … der er asketræsparket i stuen, og det bliver meget træ med træ på. Derfor vil jeg væve et gulvtæppe, der kan bryde og forhåbentlig lysne lidt. Klaver og rød kommode kommer til at vige, for egetræsreolen er noget bredere end den hvide reol.

Jeg har været i gang med tæppeprøver i uld; neutrale farver – min yndlingsfarve blå kommer desværre ikke til at være med, det bliver for mørkt.

Sommerminder fra Horsens

På en skøn sommerlørdag cyklede vi sammen med et hold gode venner rundt i Horsens og var turister i vores hjemby. Jeg pendler jo hver morgen og nyder synet af mindst en håndfuld spændende gavlmalerier. Men det herover kommer jeg ikke forbi. Fantastisk! Og et andet, meget tekstilt, i en port, måtte jeg også forevige, komplet med et citat som jeg i dén grad kan relatere til.

Et lille stykke Canada

En mulepose syet af kludetæppe!? Mit hoved eksploderede, da jeg så det i en butik i den lille by Westport tæt på min bror og svigerindes sommerhus i Ontario, Canada. Sådan en må jeg prøve at lave, håber min symaskine kan sy i tæppekvaliteten! Vi drog på sommerferie derovre for første gang i mange år og havde min mor på knap 82 år med. Det var en dejlig rejse, fyldt med familietid og gode minder. Og naturligvis en strikket bluse til min mor, påbegyndt i Billund Lufthavn.

Designproces; en øjenåbner

En juniweekend i Skals gjorde mig lidt klogere på, hvad jeg skal lave som afsluttende projekt. Især det fine moodboard i blå nuancer foroven til venstre var en øjenåbner. Tænk, at jeg fandt det fantastiske Ritt Bjerregaard-citat, “Jeg er ikke bange for at dø”. Det passer jo ikke, jeg har så meget vævning, jeg gerne vil nå. Men det er en virkelig vidunderlig sætning at sige for sig selv samt have hængende; hver dag er en gave.

Weekenden strøg af sted med øvelser, hvor vi skulle eksperimentere med først striber, siden tern – så arbejdede vi med moodboard’et og til sidst med skabeloner i papir som en læring i, at det ikke altid er nødvendigt at væve prøver først, man kan også arbejde med vikleprøver og farvekridt på papir. En anelse mindre arbejdskrævende end at sætte væven op.

Naturture til inspiration

En tur ud i naturen er for mig en nødvendighed. Faktisk er mit nye liv med daglige pendlerture fra Horsens til Aarhus lidt belastet af det, for jeg kommer ikke ud at gå med hunden på daglig basis. I stedet må jeg stjæle mig til et kig på vandet i Horsens Fjord, når jeg cykler ind til toget om morgenen. Og spadsereturen gennem Aarhus midtby kan vist ikke kaldes en naturtur, lige meget hvordan man vender det. Men en gang imellem lykkes det – herover fotos fra Løgumkloster med min svigerinde som ufrivillig fotomodel; men hendes bluse matchede simpelthen den smukke port spot on! Og nederst et glimt af Bryrupbanetoget fra – endnu – en vandring ad Bryrupbanestien.

Om at drømme om tæpper

Jeg drømmer om at væve et gulvtæppe som mit afsluttende projekt på faguddannelsen i skaftevævning. Inspiration hentes mange steder, på fotos herover og -under et par stykker, som fortæller mig, at man kan væve flere stykker og derefter sy dem sammen, så de bliver til et større tæppe. Farverne er ikke lige min kop te, men ideen med at sy baner sammen er brugbar. Jeg vil gerne væve et gulvtæppe til et centralt sted i vores stue, og det skal være ca. 2 x 3 meter.

Lissabon i lys

Vores yngste barn er rykket til Lissabon for en periode, og vi drog afsted for at besøge hende og kæresten i det sydeuropæiske lys, mens dagene herhjemme var alt for korte. Kakler, spektakulære kirker og andet godt kunne inspirere min altid væveoptagede hjerne. En borg på toppen af et bjerg i Sintra og et knoglekapel i Évora var blandt oplevelserne. Og i det svindende dagslys en portugisisk udgave af Stonehenge, såmænd.

Sydtysk inspiration

Denne vinters frihed er bl.a. blevet brugt til at besøge vores søn, der er flyttet til München. En heftig køretur derned og retur, men den store sydtyske by ligger tæt på fantastiske bjerge, hvor man kan vandre og se smukke udsigter, hvor end man vender sig hen. Typisk mig kunne jeg også lige få et par væveinspirerende motiver med hjem.