En slidt gavl, en nymalet dør, containere, Fjordenhus i Vejle. Væveinspiration kan komme mange steder fra. Gad vide, om jeg kommer til at bruge inspirationen konkret, eller det blot lagrer sig i min hjerne til senere brug?
På vores tour de camper i sommer kom vi til en seværdighed, der virkelig er en omvej værd. Malborg syd for Gdansk rummede en uendelig mængde væveinspiration. Og, nå ja, også en del europæisk middelalderhistorie. Men det er en anden sag. Her blot et udpluk af de fotos, jeg tog med vævemønstre i tankerne.
Sommerens ferie for snart længe siden rummede et par uger i camper i Nordtyskland og Polen. En skøn tur med bl.a. borgruiner og camperkørsel på brosten. Samt et indbygget eksperiment – hvordan var det at have en lettere nervøs Jack Russel-terrier med på tur? Undervejs fik jeg naturligvis knipset en stribe væveinspirerende fotos.
Mandø og Ribe var destinationen til fejring af en rund fødselsdag i familien. Typisk mig så jeg væveinspiration flere steder. Herover er det Mandø Kirke, og nedenfor museumshave og kirkegulv fra Ribe.
Jeg lader mig inspirere af naturen, af andres vævearbejder og af vævede ting, jeg ser omkring mig. Det kan bl.a. være:
Jævnligt ser jeg et mønster, jeg bare må bevare til engang, når jeg har god tid:
Inspiration er også at knipse et foto af sine svigerforældres helt udtjente viskestykker. I håbet om engang at kunne genskabe dem.
Eller som her min veninde Jeannettes arvede stol, betrukket med angiveligt mere end 150 år gammelt bolster, der oprindeligt var et dynebetræk og vævet af en af hendes fjerne formødre:
Min gode veninde gav mig en gave, som jeg sent vil glemme: en tur med indlagt frokost og besøg på Hørvævsmuseet på Fyn. Jeg har længe haft en folder liggende om museet, men er aldrig kommet af sted. Min veninde, der er så langt fra håndarbejdsinteresseret som næsten muligt, foreslog destinationen til glæde for mig – og fordi hun synes, at nørderi af enhver slags er fascinerende. Efterfølgende sendte hun mig 15 fotos af mig, der står og spørger rundviseren om alt muligt. Ja, jeg er en nørd! Hørvævsmuseet er spændende at besøge for alle, der har enten væve- eller (landbrugs)historie som interessefelt. For mig var det mest interessante dog en skaftevæv, der lignede min egen. Det der med flere tusinde tråde i en damask- eller jaquardvæv siger mig ikke så meget rent personligt. Så er det jo ikke et håndværk længere.
Den uendelige coronavinter og et udskudt vævekursus i januar gjorde mig ond i sulet og frustreret i en grad, så noget måtte gøres. Jeg endte med at se mig gal på yngstebarnets værelse, der i flere år har stået hen med alle hendes efterladte, tomme søm i tapetet, stakkevis af glemte bøger og et generelt uhjemlig stemning. Nogle fridage blev taget i brug, datterens ting proppet i kasser & i kælderen, søm taget ud, tapetet repareret og malet – den ene væg blå. Nu hedder rummet det blå værelse, og her har jeg min hjemmearbejdsstation, en billedvæg med minder og familiehistorie samt en sovesofa til gæster. Det føles helt rigtigt.
På min spadseretur fra Aarhus H til jobbet i Mediebyen går jeg forbi ovenstående mur, der skifter udtryk alt efter årstid. Sådanne synsindtryk betyder meget for mig i det daglige. Også på hverdagens gåture med hunden smutter der sommetider et foto af en betagende udsigt med.
Min fødselsdag er allerede længe siden, men jeg fandt billedet nedenfor i gemmerne og tænkte, at det måtte bevares. Jeg skulle tidligt af sted på job og kunne derfor ikke nå det traditionelle morgenbord med gaver og rundstykker og selskab af familien. Normalt ville det ikke være et problem, eftersom familien for tiden kun består af min ægtemand – alle ungerne er flyttet hjemmefra. Men nu var yngstebarnet tilfældigvis hjemme, fordi hun havde skemafri på studiet – og se, hvilket bord jeg stod op til! Alle husets små væsner havde husket min fødselsdag. Det er da dejligt 🙂
En herlig dag i gode venners selskab blev tilbragt med at gå de syv kilometer rundt på Aarø med masser af væveinspiration til gemmekassen.
