Så sgu da også …

De sære farver i trenden bliver mildnet lidt, når der som her er hvidt garn i kanten og gulgrønt i selve viskestykket.

Jeg er i gang med endnu et projekt viskestykker, og det går fint. Hver farve i islætsgarnet giver et nyt udtryk. Men en ting har drillet, og det er et fint, elastisk garn, som jeg har brugt til kanter – et trick, jeg lærte af Winnie Poulsen, sidst jeg var på Skals Håndarbejdsskole. Jeg fik simpelthen vundet for stor en portion op, og garnets to tråde filtrede sig uhjælpeligt ind i hinanden. Det kostede en hel del dyrebart garn. Så sgu da også ….

Jeg måtte klippe mig vej gennem garnet, og langt det meste af det endte i papirkurven 🙁

Resteviskestykker

Man kan kalde det en overspringshandling, for jeg ledte dybt i mine gemmer efter noget restegarn velvidende, at jeg egentlig har fint, nyindkøbt bomuld til tynde, hvide gardiner i vores soveværelse. Jeg tør bare ikke rigtigt – det er over 1200 tråde og udnyttelse af hele min vævs bredde, jeg skal ud i. Så nu står den i stedet på 496 tråde i gode, gamle Nialin (halvt bomuld, halvt hør). Farverne er lidt sådan, tjabom – men lad os nu se. Efterhånden har jeg lært, at noget sagtens kan ende fint, når der kommer islæt i andre farver til.

Vasketøjet fik lov at vente, der var noget garn, som ville skæres til trend.
Færdig med bomning, snart klar til at sølle. Er kommet til at sætte trådene lidt for spredt, så måske bliver det viskestykker på den brede led. Det har jeg ikke prøvet før.