Irmgard og musik på vævning

Min datter Astrid Emilie Nørgaard dimitterede fra Rytmisk Musikkonservatorium i sommer og er nu debuteret med udgivelsen “Irmgard Irmgaard” – udgivelsen kan fortsat findes og downloades, hvor du normalt finder din musik – se også irmgaard.dk – Musikken er moderne klassisk med et twist, og numrene har titler som “The threads that connect us”, “The fabric we’re made of” og “Heirloom” (et fantastisk engelsk ord, der ud over at betyde “arvestykke” indeholder ordet “loom”, der jo betyder “væv”). Hun har nemlig hele vejen igennem været optaget af mine væverier, som hun forbinder med det at skabe musik. I forbindelse med udgivelsen i en pladebutik i København arrangerede hun en udstilling af en hel stribe af mine væverier. To store, ufærdige, som hænger bag hende på ovenstående foto – og mange små prøver og rester. Publikum til eventet kunne så købe adgang til at downloade musikken sammen med en lille, vævet stofprøve. Genial måde at skabe en fysisk “plade” på, når der nu ikke er en sådan 🙂

Badehåndklæder til salg

Det er altid en kæmpe tilfredsstillelse at klippe væven ned og se, hvor mange stykker tekstil det blev til undervejs. Nu kan jeg også tilføje personlige navnemærker og hjemmevævede bånd til produkterne, i dette tilfælde ni badehåndklæder. Tynde og lette, velegnede til rejsebrug og stranden. Mål ca. 70 x 170 cm, men krymper jo i vask. De er til salg, koster 900 kr. stykket. Og så tænker du, det er godt nok meget for et håndklæde. Men det er 100 pct. håndlavet og helt unikt.

Klostermølle for evigt

I nærheden af Silkeborg ligger Klostermølle, som vi udforskede tidligere i år sammen med vores svoger og svigerinde. Der er en hel stribe vandreruter i området, og vi fik os bevæget op på Sukkertoppen. Selve Klostermølle er en gammel papirfabrik, blandt andet. Men også et kulturminde, som nogle forsøger at få bevaret. Det er i hvert fald et specielt sted med væveinspiration, også på en regntung sommerdag.

Svenske drømme

Et sug i maven over alle de smukke scenerier, vi oplevede på vores sommerferie i Sverige. Den største oplevelse var for første gang nogensinde at have en dag i den stockholmske skærgård, hvor vores yngste datters svenske kæreste har familiesommerhus. Fantastisk at opleve, komplet med afhentning i speedbåd, picnic på en ø, tordenskylle, badstue og godt selskab. Herover blot et enkelt sceneri fra den dag, herunder en stribe fotos med diverse svensk væveinspiration (selvfølgelig).

Den anden uldtrend

En varm sommerdag havde jeg tid til at kaste mig over en ny uldtrend, denne gang stribet. For Deflected Double Weave skal altså afprøves, før jeg begynder på tredje år af væveuddannelsen. Denne gang gik det bedre, og jeg fik fabrikeret yderligere to tørklæder. Både dem og de to forrige afventer dog eftermontering, fordi stoffet måske først skal bruges til et projekt, som min yngste datter arbejder på. Mere om det senere.

Mikroopskriften

Hold nu k… hvor er det fabelagtigt, som jeg kan karte rundt og lave – nye – fejl, selv om jeg efterhånden er en ret garvet og halvudlært væver. Denne gang var det en opskrift på et tørklæde i Deflected Double Weave, som jeg fandt i et lille kalenderhæfte fra Skals Håndarbejdsskole, hvor illustrationen af binding og opsætning var så diminutiv, at jeg overså de to farver i både trend og islæt. Jeg havde en ensfarvet trend hængende og gik glad i gang med at sætte væven op med hele otte skafter. Udtrykket var bare slet, slet ikke, som jeg havde ventet. Et nærmere kig på opskriften – nåå, der skulle væves ind med striber i to farvet. Det blev endnu værre. Og først da opdagede jeg, at trenden skulle have været stribet. Suk. Opsætningen af denne første uldtrend blev så lavet om til en kipper, og jeg vævede stof til et tørklæde i kipper + et i tretrampevæv.

Kippervævet uldstof, der skal bruges til et tørklæde.

Elefant(u)orden

Grydelapper med elefanter i forskellige farver var det sommerstrikkeprojekt, det kunne blive til, mens jeg også skulle være codriver for min mand rundt på de svenske veje. Meget afslappende – men egentlig er de ikke så vellykkede, grydelapperne. For store og bløde, selv om jeg putter tyk uldfleece indeni. Der må produktudvikles!

Hurra for halvdrejl

En af de individuelle opgaver på min væveuddannelse, prøver i bindingen halvdrejl, blev jeg så begejstret for, at jeg fandt frem til en opskrift på viskestykker i halvdrejl. Jeg googlede simpelthen, og op dukkede en opskrift fra Horsens Vævekreds. Nem at væve trods en mangel i opskriften (eller en fejl fra min side) så rapporten manglede tre tråde i at gå op. Det levede jeg med, og viskestykkerne blev de første, jeg med held satte til salg på Instagram og Facebook. Nogle af kludetæpperne fra tidligere i år er som nævnt også blevet sat til salg, men dem er der altså ikke rigtig nogen afsætning på.