
En slidt gavl, en nymalet dør, containere, Fjordenhus i Vejle. Væveinspiration kan komme mange steder fra. Gad vide, om jeg kommer til at bruge inspirationen konkret, eller det blot lagrer sig i min hjerne til senere brug?






I oktober kom vi i gang med det andet år på Vævelaugets Faguddannelse i skaftevævning på Skals Håndarbejdsskole. Dejligt at se de andre igen – og hårdt at terpe teori sideløbende med den massive praktiske læring, man også skal igennem. Hjemme begyndte jeg på den individuelle opgave, drejl på tre partier. Det ses på de to grønne fotos øverst, herunder billeder fra selve kurset.





I eftersommeren var vi inviteret til en rund fødselsdag, og jeg vovede at medbringe en gave, der ikke var efter ønske, men dog designet og udført kun til modtageren, min veninde og tidligere kollega Kirsten. Frynseknuderne var et langsommeligt arbejde, der måtte færdiggøres i vores noget forsinkede sommerferie. Men det lykkedes.




På vores tour de camper i sommer kom vi til en seværdighed, der virkelig er en omvej værd. Malborg syd for Gdansk rummede en uendelig mængde væveinspiration. Og, nå ja, også en del europæisk middelalderhistorie. Men det er en anden sag. Her blot et udpluk af de fotos, jeg tog med vævemønstre i tankerne.





Et af efterårets projekter har været en stak køkkenhåndklæder – de er ligesom lidt for tykke til viskestykker – som jeg gemmer i en stak. Måske når jeg en dag frem til at kunne sælge nogle af mine produkter. Disse har dog en indbygget fejl i den ene side – en søllefejl, desværre. Men også en slags charme, der er jo tale om håndfabrikeret brugskunst.





Sommerens ferie for snart længe siden rummede et par uger i camper i Nordtyskland og Polen. En skøn tur med bl.a. borgruiner og camperkørsel på brosten. Samt et indbygget eksperiment – hvordan var det at have en lettere nervøs Jack Russel-terrier med på tur? Undervejs fik jeg naturligvis knipset en stribe væveinspirerende fotos.





Et af årets projekter har – indimellem diverse vævekurser for slet ikke at tale om mit lønarbejde – været at få frembragt gaver til en bryllupsfest og et par runde fødselsdage. Jeg ved ikke, hvorvidt hjemmelavede gaver egentlig er comme il faut. Men mine kan i det mindste bruges og slides op, ikke bare stå til pynt. Et af projekterne blev til to gange dinner for two og lidt ekstra til et par viskestykker.






Jeg har allerede lært noget af at gå på min væveuddannelse. For få år siden ville jeg ikke have drømt om at sætte væven op bare for at væve prøver. Men det gør jeg glad og gerne nu, denne gang for at afprøve det tidligere omtalte bomuld med 3 pct. polyamid som trend. Jeg skal jo finde ud af, om det kan bruges – eftersom jeg har erhvervet flere kilo af det 😉 Det fungerede fint, også sammen med tynd bomuld 16/2. Jeg vævede 12 karklude, som jeg omhyggeligt målte på begge ledder og så smed i vaskemaskinen ved 60 grader. En efterfølgende måling viste store forskelle alt efter islætmaterialet. Vasken betød også, at samtlige 12 klude krympede så meget, at de er blevet for små til karklude. Jeg bryder mig heller ikke meget om kanterne, som jeg blot har zigzagget. I stedet ligger de vist bare og venter på, at jeg får en god idé til, hvad de skal bruges til.
Jeg lader mig inspirere af naturen, af andres vævearbejder og af vævede ting, jeg ser omkring mig. Det kan bl.a. være:



Jævnligt ser jeg et mønster, jeg bare må bevare til engang, når jeg har god tid:




Inspiration er også at knipse et foto af sine svigerforældres helt udtjente viskestykker. I håbet om engang at kunne genskabe dem.

Eller som her min veninde Jeannettes arvede stol, betrukket med angiveligt mere end 150 år gammelt bolster, der oprindeligt var et dynebetræk og vævet af en af hendes fjerne formødre:
