Så laver jeg da bare selv én

Udgivet den af
Svar

Sig ordet – pådragningsknægt. En indretning, der kan hjælpe én til selv at bomme endog meget lange trende på væven. Jeg hørte første gang om den for en del år siden og prøvede at formå min far til at lave en sådan til mig. Desværre nåede han det ikke, før han døde. Nu har jeg virkelig brug for den assistance, knægten kan give mig, når jeg skal have over 1.800 tråde bommet til mit afslutningsprojekt. Jeg går derfor i Silvan og anskaffer en rundstok og to kraftige lister. Kopboret blev lånt af genboen, og det lykkedes mig at bore nogenlunde lige. Så langt, så godt.

Første omgang prøver

Udgivet den af
Svar

En rask køretur til Hørmann nord for Silkeborg og godt 500 kr. senere – så var jeg i gang med de første prøver til mit afslutningsprojekt. Efter råd fra lærer Gina delte jeg den smalle prøve op i tre farvekombinationer for at få et overblik over, hvad der virkede bedst. Desværre blev prøverne ikke særlig pæne. Stoffet bulede, hvilket jeg aldrig har prøvet før. Og trendtrådene dækkede slet ikke islættet, som det skal i en trendreps.

Afslutningsprojekt; begyndelsen

Udgivet den af
Svar

Det starter jo altid med en drøm. For mig er det drømmen om at udskifte den skuffende anonyme Montana-reol med en egetræsreol, som min snedker af en far lavede i det år, jeg blev født – 1968. Lige nu står den i vores kælder (foto herunder), men den skal op i vores stue og komme til ære og værdighed. Men … der er asketræsparket i stuen, og det bliver meget træ med træ på. Derfor vil jeg væve et gulvtæppe, der kan bryde og forhåbentlig lysne lidt. Klaver og rød kommode kommer til at vige, for egetræsreolen er noget bredere end den hvide reol.

Jeg har været i gang med tæppeprøver i uld; neutrale farver – min yndlingsfarve blå kommer desværre ikke til at være med, det bliver for mørkt.

Sensommeroverspringshandling

Udgivet den af
Svar

Mens jeg i sensommeren ventede på at komme i gang med mit afsluttende projekt på væveuddannelsen, vidste jeg, at jeg i de følgende mange måneder ville savne at væve helt almindelige boligtekstiler. Gulvtæppe, som mit afslutningsprojekt skal være, er en helt anden kaliber. Derfor skyndte jeg mig at væve en stak karklude, det er mit første forsøg med lige den type tekstil. De skal væves i en kvalitet, så stoffet trækker sig lidt sammen. Jeg brugte en opskrift fra Skals’ 2024-kalender, og for første gang har jeg brugt trendrester som islæt; bedre sent end aldrig efter 12 år som væver!

Sommerminder fra Horsens

Udgivet den af
Svar

På en skøn sommerlørdag cyklede vi sammen med et hold gode venner rundt i Horsens og var turister i vores hjemby. Jeg pendler jo hver morgen og nyder synet af mindst en håndfuld spændende gavlmalerier. Men det herover kommer jeg ikke forbi. Fantastisk! Og et andet, meget tekstilt, i en port, måtte jeg også forevige, komplet med et citat som jeg i dén grad kan relatere til.

Et lille stykke Canada

Udgivet den af
2

En mulepose syet af kludetæppe!? Mit hoved eksploderede, da jeg så det i en butik i den lille by Westport tæt på min bror og svigerindes sommerhus i Ontario, Canada. Sådan en må jeg prøve at lave, håber min symaskine kan sy i tæppekvaliteten! Vi drog på sommerferie derovre for første gang i mange år og havde min mor på knap 82 år med. Det var en dejlig rejse, fyldt med familietid og gode minder. Og naturligvis en strikket bluse til min mor, påbegyndt i Billund Lufthavn.

Victoriatiden er her igen

Udgivet den af
Svar

Jeg blev udfordret, da en veninde i foråret forærede mig en strikkebog, “Fabel Knitwear” af Helene Arnesen. Hun kunne godt tænke sig en af modellerne, Victoriana, som jeg så i første omgang strikkede (ja, af rester fra mit bugnende lager – igen) til mig selv for at se, hvor vanskelig den var. Den blev smuk, men de voldsomme ærmer gør den spektakulær og, tænker jeg, en lille smule vanskelig at have plads til under en vinterjakke.