Tag-arkiv: skaftevæv

Garnleverance med bump

Udgivet den af
Svar

Kort før jul får jeg ringet til Blomqvist i Sverige og opklaret, at de ikke ligger inde med over 8 kg Møbelotta, som jeg skal bruge til mit afslutningsprojekt. Det skal bestilles og kan blive leveret midt eller sidst i januar. Okay, det må jeg så acceptere. Jeg skynder mig at bestille og ikke mindst betale. Det er alligevel ikke hver dag, at jeg bruger flere tusind kroner på garn. Men et afslutningsprojekt er én gang i livet, tænker jeg. Allerede den 16. januar får jeg besked om, at pakken er på vej – men da jeg om lørdagen henter den i pakkeshoppen, bliver jeg slemt skuffet: Den vejer kun 5,1 kg, så noget er gået galt.

Jeg er rasende resten af weekenden, men heldigvis erkender en venlig, svensktalende dame mandag morgen, at der er sket en fejl, og de vil sende resten af garnet “omedelbart”. Allerede to dage senere har jeg de sidste 40 nøgler og kan gå i gang med at spole.

Flere prøver; knægten virker!

Udgivet den af
Svar

Jeg investerer i garn til en ny omgang prøver, denne gang udelukkende i naturfarvet. Blot med en gul stribe i midten. Garnet bestiller jeg hos Blomqvist i Sverige, og det går fint med at få leverancen frem. Det er ikke billigere, idet der skal svares fragt. Men jeg har en idé om, at det pga. den lave svenske kronekurs alligevel bliver billigere, når jeg skal bestille den store portion til mit tæppe. Selv om prøvetrenden ikke er så lang, får jeg set min nye pådragningsknægt i aktion, og den fungerer!

Så laver jeg da bare selv én

Udgivet den af
Svar

Sig ordet – pådragningsknægt. En indretning, der kan hjælpe én til selv at bomme endog meget lange trende på væven. Jeg hørte første gang om den for en del år siden og prøvede at formå min far til at lave en sådan til mig. Desværre nåede han det ikke, før han døde. Nu har jeg virkelig brug for den assistance, knægten kan give mig, når jeg skal have over 1.800 tråde bommet til mit afslutningsprojekt. Jeg går derfor i Silvan og anskaffer en rundstok og to kraftige lister. Kopboret blev lånt af genboen, og det lykkedes mig at bore nogenlunde lige. Så langt, så godt.

Første omgang prøver

Udgivet den af
Svar

En rask køretur til Hørmann nord for Silkeborg og godt 500 kr. senere – så var jeg i gang med de første prøver til mit afslutningsprojekt. Efter råd fra lærer Gina delte jeg den smalle prøve op i tre farvekombinationer for at få et overblik over, hvad der virkede bedst. Desværre blev prøverne ikke særlig pæne. Stoffet bulede, hvilket jeg aldrig har prøvet før. Og trendtrådene dækkede slet ikke islættet, som det skal i en trendreps.

Afslutningsprojekt; begyndelsen

Udgivet den af
Svar

Det starter jo altid med en drøm. For mig er det drømmen om at udskifte den skuffende anonyme Montana-reol med en egetræsreol, som min snedker af en far lavede i det år, jeg blev født – 1968. Lige nu står den i vores kælder (foto herunder), men den skal op i vores stue og komme til ære og værdighed. Men … der er asketræsparket i stuen, og det bliver meget træ med træ på. Derfor vil jeg væve et gulvtæppe, der kan bryde og forhåbentlig lysne lidt. Klaver og rød kommode kommer til at vige, for egetræsreolen er noget bredere end den hvide reol.

Jeg har været i gang med tæppeprøver i uld; neutrale farver – min yndlingsfarve blå kommer desværre ikke til at være med, det bliver for mørkt.

Sensommeroverspringshandling

Udgivet den af
Svar

Mens jeg i sensommeren ventede på at komme i gang med mit afsluttende projekt på væveuddannelsen, vidste jeg, at jeg i de følgende mange måneder ville savne at væve helt almindelige boligtekstiler. Gulvtæppe, som mit afslutningsprojekt skal være, er en helt anden kaliber. Derfor skyndte jeg mig at væve en stak karklude, det er mit første forsøg med lige den type tekstil. De skal væves i en kvalitet, så stoffet trækker sig lidt sammen. Jeg brugte en opskrift fra Skals’ 2024-kalender, og for første gang har jeg brugt trendrester som islæt; bedre sent end aldrig efter 12 år som væver!

De elendige dækkeservietter

Udgivet den af
Svar

I et anfald af ubeslutsomhed – og af angst for at give mig i kast med gulvtæppe som afslutningsprojekt – fik jeg før sommerferien den idé at lave et kæmpestort vægtæppe i stedet. I dobbeltvæv som den lille, smukke regnbueprøve fra et af de seneste kurser. Som en prøve satte jeg en mindre vævning i gang med noget af det garn, jeg har på lager. I forskellige tykkelser, så trenden blev både 1-, 2- og 4-trådet. Det var mildest talt en misforståelse. Forskellige garner arbejder forskelligt, det siger sig selv; og derudover bandt vævningen ikke imellem ternene, som den lille prøve gjorde oprindeligt. Og i stedet for at opsøge nogle af mine væveveninder for at finde ud af, hvad jeg gjorde forkert, knoklede jeg bare videre, inderst inde stærkt utilfreds. Jeg ville smide det hele ud, men zigzaggede og vaskede alligevel – og så endte de med at blive helt brugbare alligevel, men ikke min fineste stund. Vægtæppedrømmen? Dén afmonterede min mand en dag, da han sagde den forløsende sætning: “Du kan jo slet ikke lide vægtæpper”. Nå nej, det kan jeg jo ikke …

Mapperne er nu fuldendte

Udgivet den af
Svar

Jeg måtte lave mine mapper færdige i foråret, så de kunne blive bedømt som afslutning på væveuddannelsens tredje år, uden at have rester af en helt bestemt trend. I oktober sidste år vævede vi en lille prøve kaldet “Plaid til udfold” – dvs. det er en metode til at kunne væve fx en bred plaid, selv om man kun har en smal væv. Selve prøven fik vi i første omgang ikke med hjem, fordi de hang sammen to og to, idet vi i samme ombæring lærte at lave frynser på væven. I januar, da vi var på Skals igen, fik prøverne så en tur i sæbevand og blev valket eller filtet, så uldgarnet i frynserne arbejdede sig helt ind i sig selv og bare kunne klippes over. Ikke noget med knuder for enden. Mageløst. Men da jeg kom hjem, manglede jeg en rest af den mørkegrå og karrygule trend. Heldigvis hjalp en væveveninde fra mit hold, selv om hun bor i Nordjylland – så nu er mapperne fuldendte!

Håndvævede håndklæder til zoneterapeuten

Udgivet den af
Svar

Mit møde med iværksættermiljøet i Horsens bød i vinterens løb på flere positive oplevelser. Jeg nåede at deltage i 3-4 arrangementer, og jeg var blæst bagover af den energi og medmenneskelighed, der eksisterer i en helt gennemsnitlig provinsby, når det handler om at dele erfaringer, tage imod nye, hjælpe og støtte. Et konkret udbytte blev, at jeg har fået kontakt til zoneterapeut Henriette Graulund, Graulundszone. Hun vil gerne kunne tilbyde sine kunder at få fødderne svøbt ind i lækre, håndvævede håndklæder – så det har hun nu 🙂