Dette års sommertur gik med mand og hund i en lille, lejet camper rundt i Sverige. I Ystad ligger en kunsthåndværkerbutik i tre etager, hvor jeg stod længe og studerede håndklæder sat til salg. 1.1198 svenske kroner for et hammamhåndklæde vævet på et professionelt væveri. Så kan jeg godt tillade mig at tage 800 danske for et håndvævet.
Jeg gik på jagt i Skals Håndarbejdsskoles reoler og fandt en hel bog om at væve tæpper. Det kunne jeg godt tænke mig at gøre mere i fremtiden, og især Rebslageren på foto lige herover fangede mit øje. Men jeg kan ikke rigtig gennemskue opskriften, så jeg må vente, til jeg igen er på skolen, før jeg kan få spurgt nogle kloge vævekvinder til råds.
Fortidens vævere var eddermame dygtige. Dette stykke stof skulle vi analysere som en del af væveteorien på faguddannelsen. 16 tramper og 16 skafter – min egen væv kan klare max. 10 af hver, og personligt synes jeg, at såvel 10 som 12 skafter og tramper giver en tung og uhåndterlig vævning. Hatten af for de mennesker, der i hine tider gjorde håndens arbejde.
Vores skitur til Trysil i februar med gode venner var helt igennem vellykket, gode skiture og givende samtaler mellem unge og lidt ældre i fire familier. Skønt! Lidt væveinspiration røg ind i kameraet undervejs, de fint opkørte spor minder mig om trendtråde.
En slidt gavl, en nymalet dør, containere, Fjordenhus i Vejle. Væveinspiration kan komme mange steder fra. Gad vide, om jeg kommer til at bruge inspirationen konkret, eller det blot lagrer sig i min hjerne til senere brug?
På vores tour de camper i sommer kom vi til en seværdighed, der virkelig er en omvej værd. Malborg syd for Gdansk rummede en uendelig mængde væveinspiration. Og, nå ja, også en del europæisk middelalderhistorie. Men det er en anden sag. Her blot et udpluk af de fotos, jeg tog med vævemønstre i tankerne.
Sommerens ferie for snart længe siden rummede et par uger i camper i Nordtyskland og Polen. En skøn tur med bl.a. borgruiner og camperkørsel på brosten. Samt et indbygget eksperiment – hvordan var det at have en lettere nervøs Jack Russel-terrier med på tur? Undervejs fik jeg naturligvis knipset en stribe væveinspirerende fotos.
Mandø og Ribe var destinationen til fejring af en rund fødselsdag i familien. Typisk mig så jeg væveinspiration flere steder. Herover er det Mandø Kirke, og nedenfor museumshave og kirkegulv fra Ribe.
Jeg lader mig inspirere af naturen, af andres vævearbejder og af vævede ting, jeg ser omkring mig. Det kan bl.a. være:
Jævnligt ser jeg et mønster, jeg bare må bevare til engang, når jeg har god tid:
Inspiration er også at knipse et foto af sine svigerforældres helt udtjente viskestykker. I håbet om engang at kunne genskabe dem.
Eller som her min veninde Jeannettes arvede stol, betrukket med angiveligt mere end 150 år gammelt bolster, der oprindeligt var et dynebetræk og vævet af en af hendes fjerne formødre:
Vævelaugets Faguddannelse i Skaftevævning varer fire år, og jeg er godt i gang med det første. Tilfældet ville, at de 12 færdiguddannede vævere, som sprang ud her i forsommeren, holdt deres afgangsudstilling i Horsens, blot få hundrede meter fra mit hjem. Jeg måtte hen og se det, selv om det var med en vis bæven. Det blev en dejlig og ikke helt så skræmmende inspirationstur, som jeg havde frygtet. Jeg tror, at det har noget at gøre med, at de 12 projekter var så forskellige og så personlige. Nu kan jeg gå i gang med at tænke på, hvad mit projekt skal være om tre år.
