En rask køretur til Hørmann nord for Silkeborg og godt 500 kr. senere – så var jeg i gang med de første prøver til mit afslutningsprojekt. Efter råd fra lærer Gina delte jeg den smalle prøve op i tre farvekombinationer for at få et overblik over, hvad der virkede bedst. Desværre blev prøverne ikke særlig pæne. Stoffet bulede, hvilket jeg aldrig har prøvet før. Og trendtrådene dækkede slet ikke islættet, som det skal i en trendreps.
Det starter jo altid med en drøm. For mig er det drømmen om at udskifte den skuffende anonyme Montana-reol med en egetræsreol, som min snedker af en far lavede i det år, jeg blev født – 1968. Lige nu står den i vores kælder (foto herunder), men den skal op i vores stue og komme til ære og værdighed. Men … der er asketræsparket i stuen, og det bliver meget træ med træ på. Derfor vil jeg væve et gulvtæppe, der kan bryde og forhåbentlig lysne lidt. Klaver og rød kommode kommer til at vige, for egetræsreolen er noget bredere end den hvide reol.
Jeg har været i gang med tæppeprøver i uld; neutrale farver – min yndlingsfarve blå kommer desværre ikke til at være med, det bliver for mørkt.
Mens jeg i sensommeren ventede på at komme i gang med mit afsluttende projekt på væveuddannelsen, vidste jeg, at jeg i de følgende mange måneder ville savne at væve helt almindelige boligtekstiler. Gulvtæppe, som mit afslutningsprojekt skal være, er en helt anden kaliber. Derfor skyndte jeg mig at væve en stak karklude, det er mit første forsøg med lige den type tekstil. De skal væves i en kvalitet, så stoffet trækker sig lidt sammen. Jeg brugte en opskrift fra Skals’ 2024-kalender, og for første gang har jeg brugt trendrester som islæt; bedre sent end aldrig efter 12 år som væver!
I et anfald af ubeslutsomhed – og af angst for at give mig i kast med gulvtæppe som afslutningsprojekt – fik jeg før sommerferien den idé at lave et kæmpestort vægtæppe i stedet. I dobbeltvæv som den lille, smukke regnbueprøve fra et af de seneste kurser. Som en prøve satte jeg en mindre vævning i gang med noget af det garn, jeg har på lager. I forskellige tykkelser, så trenden blev både 1-, 2- og 4-trådet. Det var mildest talt en misforståelse. Forskellige garner arbejder forskelligt, det siger sig selv; og derudover bandt vævningen ikke imellem ternene, som den lille prøve gjorde oprindeligt. Og i stedet for at opsøge nogle af mine væveveninder for at finde ud af, hvad jeg gjorde forkert, knoklede jeg bare videre, inderst inde stærkt utilfreds. Jeg ville smide det hele ud, men zigzaggede og vaskede alligevel – og så endte de med at blive helt brugbare alligevel, men ikke min fineste stund. Vægtæppedrømmen? Dén afmonterede min mand en dag, da han sagde den forløsende sætning: “Du kan jo slet ikke lide vægtæpper”. Nå nej, det kan jeg jo ikke …
Jeg måtte lave mine mapper færdige i foråret, så de kunne blive bedømt som afslutning på væveuddannelsens tredje år, uden at have rester af en helt bestemt trend. I oktober sidste år vævede vi en lille prøve kaldet “Plaid til udfold” – dvs. det er en metode til at kunne væve fx en bred plaid, selv om man kun har en smal væv. Selve prøven fik vi i første omgang ikke med hjem, fordi de hang sammen to og to, idet vi i samme ombæring lærte at lave frynser på væven. I januar, da vi var på Skals igen, fik prøverne så en tur i sæbevand og blev valket eller filtet, så uldgarnet i frynserne arbejdede sig helt ind i sig selv og bare kunne klippes over. Ikke noget med knuder for enden. Mageløst. Men da jeg kom hjem, manglede jeg en rest af den mørkegrå og karrygule trend. Heldigvis hjalp en væveveninde fra mit hold, selv om hun bor i Nordjylland – så nu er mapperne fuldendte!
Mit møde med iværksættermiljøet i Horsens bød i vinterens løb på flere positive oplevelser. Jeg nåede at deltage i 3-4 arrangementer, og jeg var blæst bagover af den energi og medmenneskelighed, der eksisterer i en helt gennemsnitlig provinsby, når det handler om at dele erfaringer, tage imod nye, hjælpe og støtte. Et konkret udbytte blev, at jeg har fået kontakt til zoneterapeut Henriette Graulund, Graulundszone. Hun vil gerne kunne tilbyde sine kunder at få fødderne svøbt ind i lækre, håndvævede håndklæder – så det har hun nu 🙂
Tredje år på væveuddannelsen bød på en individuel opgave i form af dobbeltvævning i poseform. Med opsætningen kan man væve rundt (poseform), lukket (til en kant forneden på posen) og i to adskilte lag til fx en løbegang – eller en klap, hvis man nøjes med at væve det ene lag nogle centimeter. Helt forunderligt. Jeg begik den fejl at bruge fire 80’erinspirerede farver, der to og to var så tæt på hinanden, at det voldte mig en del kvaler i opsætningen. Men det lykkedes, og jeg fik lavet en hel stribe små poser, kuvertpunge og prøver til mine mapper. Nedenfor to sider af den samme lille posetaske, og under dem et udvalg af de færdige produkter.
Helt utroligt var jeg i januar på mit sidste praktiske ophold på den fireårige faguddannelse i skaftevævning. Vi mangler stadig over et år, men det sidste år består af en selvstændig afslutningsopgave, så det er lidt anderledes skruet sammen. Dobbeltvævning var temaet for januarmodulet, og der blev bandet lidt undervejs. Den grønstribede prøve herover var mit andet forsøg på et dobbeltvævet gulvtæppe, og med mine tanker om at væve tæppe som afsluttende prøve huede det mig ikke, at jeg åbenbart er så dårlig til det 🙁
Alle prøver bliver klippet ned, og man får sine egne med hjem. Her får de så afslutninger, ender bliver hæftet og klippet af, man vasker sine prøver og lægger dem til sidst i mapper sammen med materialeprøver. Alt med det formål at have mapperne med opskrifter og prøver til evig eje og glæde.
En særlig spøjs oplevelse var det at væve Puddelhund, en prøve i et aktivt garn, der reagerer på vand. Helt normal ser prøven ud – og efter at have været i vand er den helt trukket sammen.
Jeg drømmer om at væve et gulvtæppe som mit afsluttende projekt på faguddannelsen i skaftevævning. Inspiration hentes mange steder, på fotos herover og -under et par stykker, som fortæller mig, at man kan væve flere stykker og derefter sy dem sammen, så de bliver til et større tæppe. Farverne er ikke lige min kop te, men ideen med at sy baner sammen er brugbar. Jeg vil gerne væve et gulvtæppe til et centralt sted i vores stue, og det skal være ca. 2 x 3 meter.
Jeg føler mig kaldet til at afprøve et mønster, som jeg i en slags vinterinspiration kalder stjerneblomst. Noget af stoffet kan måske bruges til de dobbelte dækkeservietter, fantaserer jeg… Som sagt så gjort, og som det ses på foto nedenfor, kom de da også til at ligge på bordet. Desværre var stoffet viskestykkekvalitet, hvilket jeg kunne have sagt mig selv var for tyndt og flaprende til at ligge ordentligt på bordet. Nå, pyt – det blev til fire viskestykker foruden de øvrige, der kom ud af den lange trend. Hunden var også med i processen undervejs 🙂
