Når vi er samlet på væveuddannelsen, indgår en seance, hvor alle vores individuelle prøver lægges frem. Det er virkelig sjovt at se, hvor forskellige de enkeltes prøver i den samme binding bliver. Her er det prøverne i pletdrejl, som fylder et helt kæmpebord.
I januar var jeg igen i Skals, denne gang for at deltage i det andet og afsluttende ophold på det andet år af Vævelaugets faguddannelse i skaftevævning. Resultatet, som det ses ovenfor, er altid imponerende, men undervejs blev jeg som vanligt lettere stresset over al den vævning og lærdom, jeg skal have proppet ind i hovedet. Det lykkedes dog at drage hjem med en hel stribe prøver – og en forkølelse, hvilket trods alt er bedre end den influenza, jeg pådrog mig i oktober sidste år 😉
Jeg forsøgte her i vinter at udfordre min væv – og mig selv – med et kæmpeprojekt i form af en 18-19 m lang og knap 90 cm bred trend til store hammamhåndklæder i en minivaffelbinding på seks skafter og seks tramper. Det gik fint, men var langsommeligt og arbejdskrævende. Til slut hang de der så, 9 håndklæder på ca. 70 cm i bredden og 170 cm i længden. Næsten udelukkende i genbrugsgarn fra Garnspecialisten, det er jeg helt godt tilfreds med.
De efter vask alt for små prøver er med lidt møje blevet forvandlet til en stak små makeuppunge – eller hvad man nu vil bruge sådan en lille stofpung til.
En slidt gavl, en nymalet dør, containere, Fjordenhus i Vejle. Væveinspiration kan komme mange steder fra. Gad vide, om jeg kommer til at bruge inspirationen konkret, eller det blot lagrer sig i min hjerne til senere brug?
I oktober kom vi i gang med det andet år på Vævelaugets Faguddannelse i skaftevævning på Skals Håndarbejdsskole. Dejligt at se de andre igen – og hårdt at terpe teori sideløbende med den massive praktiske læring, man også skal igennem. Hjemme begyndte jeg på den individuelle opgave, drejl på tre partier. Det ses på de to grønne fotos øverst, herunder billeder fra selve kurset.
I eftersommeren var vi inviteret til en rund fødselsdag, og jeg vovede at medbringe en gave, der ikke var efter ønske, men dog designet og udført kun til modtageren, min veninde og tidligere kollega Kirsten. Frynseknuderne var et langsommeligt arbejde, der måtte færdiggøres i vores noget forsinkede sommerferie. Men det lykkedes.
På vores tour de camper i sommer kom vi til en seværdighed, der virkelig er en omvej værd. Malborg syd for Gdansk rummede en uendelig mængde væveinspiration. Og, nå ja, også en del europæisk middelalderhistorie. Men det er en anden sag. Her blot et udpluk af de fotos, jeg tog med vævemønstre i tankerne.
Et af efterårets projekter har været en stak køkkenhåndklæder – de er ligesom lidt for tykke til viskestykker – som jeg gemmer i en stak. Måske når jeg en dag frem til at kunne sælge nogle af mine produkter. Disse har dog en indbygget fejl i den ene side – en søllefejl, desværre. Men også en slags charme, der er jo tale om håndfabrikeret brugskunst.
Sommerens ferie for snart længe siden rummede et par uger i camper i Nordtyskland og Polen. En skøn tur med bl.a. borgruiner og camperkørsel på brosten. Samt et indbygget eksperiment – hvordan var det at have en lettere nervøs Jack Russel-terrier med på tur? Undervejs fik jeg naturligvis knipset en stribe væveinspirerende fotos.
