Hjemmeopgave fra Vævelaugets Faguddannelse i Skaftevævning. Et smukt mønster, der kaldes myggtjäll. Jeg har vævet det op i flere varianter.
Mygtjäll i mængder
Svar
Forfatterarkiv: dorthe-admin
En dejlig dag på Hørvævsmuseet
Min gode veninde gav mig en gave, som jeg sent vil glemme: en tur med indlagt frokost og besøg på Hørvævsmuseet på Fyn. Jeg har længe haft en folder liggende om museet, men er aldrig kommet af sted. Min veninde, der er så langt fra håndarbejdsinteresseret som næsten muligt, foreslog destinationen til glæde for mig – og fordi hun synes, at nørderi af enhver slags er fascinerende. Efterfølgende sendte hun mig 15 fotos af mig, der står og spørger rundviseren om alt muligt. Ja, jeg er en nørd! Hørvævsmuseet er spændende at besøge for alle, der har enten væve- eller (landbrugs)historie som interessefelt. For mig var det mest interessante dog en skaftevæv, der lignede min egen. Det der med flere tusinde tråde i en damask- eller jaquardvæv siger mig ikke så meget rent personligt. Så er det jo ikke et håndværk længere.
Principper er til for – at brydes?
Indtil nu har jeg været rimeligt stålsat på ikke at væve i andet end rene naturmaterialer. Bomuld, hør, uld, silke – ja tak! Pludselig havde Garnspecialisten et tilbud, hvor jeg måtte bøje mit princip: Bomuld med 3 pct. polyamid. Det var selvfølgelig meget, meget billigt – og blev leveret uspolet, så jeg atter fik givet mig selv ekstra arbejde. Nu bliver det spændende, om det kan bruges til at væve af.
Endelig i Skals igen
April oprandt, og endelig kunne vi samles på vores væveuddannelse. For mig er det en stor glæde at gense de samme vævere – det har jeg ikke oplevet før i mine snart 10 år som væveentusiast. Jeg drog hjem med prøver, der ikke alle var som ønsket. Men jeg går jo også på uddannelsen for at lære.
Coronafrustrationsprojektet
Den uendelige coronavinter og et udskudt vævekursus i januar gjorde mig ond i sulet og frustreret i en grad, så noget måtte gøres. Jeg endte med at se mig gal på yngstebarnets værelse, der i flere år har stået hen med alle hendes efterladte, tomme søm i tapetet, stakkevis af glemte bøger og et generelt uhjemlig stemning. Nogle fridage blev taget i brug, datterens ting proppet i kasser & i kælderen, søm taget ud, tapetet repareret og malet – den ene væg blå. Nu hedder rummet det blå værelse, og her har jeg min hjemmearbejdsstation, en billedvæg med minder og familiehistorie samt en sovesofa til gæster. Det føles helt rigtigt.
Prøver med potentiale
De fleste væveprøver, som kommer ud af min væveuddannelse, samles sammen med opskrifter i mapper, der forhåbentlig kommer mig til gode de næste mange år. Men visse er lidt tilovers og blot vævet op, fordi min væv er så stor, og der skal en vis længde trend til for at sætte den op. Det kommer mig til gode, når jeg en sjælden gang er i det kreative syhjørne. Disse to makeuppunge synes jeg selv blev ret vellykkede. En væsentlig udfordring er at finde lynlåse, der passer i farverne.
Klar til næste modul
Al efterbehandling af prøver, fabrikation af hjemmeopgaver, teoriopgaver og udarbejdelse af mapper er efterhånden på plads, og jeg er klar til næste modul af vævelaugets faguddannelse i skaftevævning. Mapperne fylder ret meget – ikke mindst med tanke på at jeg gerne skal deltage i flere moduler de kommende tre år. Jeg må vist have sat en ekstra hylde op i mit lille væverum.
Opslagstavlen er næsten tom … 
… en enkelt, ekstra prøve i fint hør blev der plads til. 
Mit garnskab er fyldt til bristepunktet.
Anden prøve med bump
Nummer to hjemmeopgave til vævelaugets faguddannelse i skaftevævning var en kippervævning med en tofarvet trend i bomuld 16/2. Det er et garn, jeg ikke er helt gode venner med, fordi det er ret tyndt. Da jeg skulle væve gardinstof, knækkede det under bomningen. Men denne gang gik den del af projektet godt. Noget andet var, at jeg ikke er blevet fortrolig med den måde at forkamme på, som vores undervisere vil lære os. Jeg må vist prøve det nogle gange.
Om at lære af sine fejl
Vævelaugets faguddannelse i skaftevævning indebar også hjemmearbejde, og i min stresstilstand følte jeg, at jeg måtte i gang, allerede inden kurset var slut. Vips, fik jeg lavet en trend – blot for at blive korrekset af læreren om, at jeg havde set på forkert på opskriften. Jeg havde læst fordelingen af de to farver i trenden (vist som 1 hvid, 1 blå, 1 hvid, 1 blå, 1 hvid), som om det “bare” var skiftevis 1 blå og 1 hvid. Det var det ikke. Det er en rapport på 5 tråde, hvoraf 3 er hvide, og 2 er blå. Hjemme måtte jeg så pille de overskydende, blå tråde fra og lade dem hænge bag på væven. Det gav mig en del udfordringer undervejs.
De løsthængende tråde opførte sig sært i væven, især mod slutningen af arbejdet. 
De fejlbehæftede prøver hænger nu på min opslagstavle … 
… så kan jeg måske lære at læse opskriften ordentligt 🙂
Heureka ved kludevævningen
Inden jeg drog til Skals for at deltage i første modul i vævelaugets faguddannelse i skaftevævning var jeg – dumt nok – lige gået i gang med at væve 12 meter kludetæpper. Undervejs på kurset spurgte jeg ud i luften, om nogen mon kendte en bedre måde at væve kludetæpper på, fordi jeg ikke kan få skjult trendtråden i mine. Jo da, Helena fra Sverige var straks parat med en opbinding til fine finske kludemåtter. Mig hjem til væven og gøre et tæppe færdigt, før jeg kunne kravle ned under væven og lave opbindingen om. Det virkede!
En meget stor rulle tæpper … 
… prøv at se hvor skæv bagbindingskæppen er :-O 
Min “gamle” måde at væve kludetæpper på. 
Undervejs overså jeg, at en trampe løsnede sig. Så ser det sådan ud på bagsiden. 
Ny kludetæppevævning 1 … 
… og 2. 
Sådan endte bunken af tæpper med at se ud. Den nye vævemetode betød, at tæpperne blev tykkere og pænere og ligger mere stabilt på gulvet. Så pyt med at jeg måtte knokle med at lave ekstra klude, og at vævearbejdet tog al min fritid i tre uger.