Den anden uldtrend

En varm sommerdag havde jeg tid til at kaste mig over en ny uldtrend, denne gang stribet. For Deflected Double Weave skal altså afprøves, før jeg begynder på tredje år af væveuddannelsen. Denne gang gik det bedre, og jeg fik fabrikeret yderligere to tørklæder. Både dem og de to forrige afventer dog eftermontering, fordi stoffet måske først skal bruges til et projekt, som min yngste datter arbejder på. Mere om det senere.

Mikroopskriften

Hold nu k… hvor er det fabelagtigt, som jeg kan karte rundt og lave – nye – fejl, selv om jeg efterhånden er en ret garvet og halvudlært væver. Denne gang var det en opskrift på et tørklæde i Deflected Double Weave, som jeg fandt i et lille kalenderhæfte fra Skals Håndarbejdsskole, hvor illustrationen af binding og opsætning var så diminutiv, at jeg overså de to farver i både trend og islæt. Jeg havde en ensfarvet trend hængende og gik glad i gang med at sætte væven op med hele otte skafter. Udtrykket var bare slet, slet ikke, som jeg havde ventet. Et nærmere kig på opskriften – nåå, der skulle væves ind med striber i to farvet. Det blev endnu værre. Og først da opdagede jeg, at trenden skulle have været stribet. Suk. Opsætningen af denne første uldtrend blev så lavet om til en kipper, og jeg vævede stof til et tørklæde i kipper + et i tretrampevæv.

Kippervævet uldstof, der skal bruges til et tørklæde.

Elefant(u)orden

Grydelapper med elefanter i forskellige farver var det sommerstrikkeprojekt, det kunne blive til, mens jeg også skulle være codriver for min mand rundt på de svenske veje. Meget afslappende – men egentlig er de ikke så vellykkede, grydelapperne. For store og bløde, selv om jeg putter tyk uldfleece indeni. Der må produktudvikles!

Hurra for halvdrejl

En af de individuelle opgaver på min væveuddannelse, prøver i bindingen halvdrejl, blev jeg så begejstret for, at jeg fandt frem til en opskrift på viskestykker i halvdrejl. Jeg googlede simpelthen, og op dukkede en opskrift fra Horsens Vævekreds. Nem at væve trods en mangel i opskriften (eller en fejl fra min side) så rapporten manglede tre tråde i at gå op. Det levede jeg med, og viskestykkerne blev de første, jeg med held satte til salg på Instagram og Facebook. Nogle af kludetæpperne fra tidligere i år er som nævnt også blevet sat til salg, men dem er der altså ikke rigtig nogen afsætning på.

Sommerferie i Sverige

Dette års sommertur gik med mand og hund i en lille, lejet camper rundt i Sverige. I Ystad ligger en kunsthåndværkerbutik i tre etager, hvor jeg stod længe og studerede håndklæder sat til salg. 1.1198 svenske kroner for et hammamhåndklæde vævet på et professionelt væveri. Så kan jeg godt tillade mig at tage 800 danske for et håndvævet.

Kludetæpper til salg

Endelig færdig med det svineri, som fabrikation af kludetæpper medfører. Det er altid skønt at klippe en vævning ned, men især med tæppeproduktionen får man nullermænd og rod i hele vævestuen, før man kommer ud på den anden side. Og denne gang med en nyskabelse: navnemærker. Jeg er nemlig for første gang nået til at kunne sælge noget af mit vævede, færdig med at forære væk til højre og venstre – det kan også blive lidt en hadegave, hvis man for gud ved hvilken gang bliver prakket et hjemmevævet stykke stof på. Jeg sælger via min Instagram-konto, og der er ikke rigtig afsætning på kludetæpper – desværre, for det er jo en skøn genbrugsting at lægge på sit gulv.

Petite Knit-novice

Min ældste datter ønskede sig en helt bestemt sweater strikket efter et mønster fra den danske strikkevirksomhed Petite Knit. Mærkeligt nok er jeg ikke så vild med at give penge for strikkeopskrifter, selv om jeg rask væk køber garn for hundredvis af kroner. Så datteren købte og betalte selv opskriften på Zipper Sweater Light, og jeg gik i gang med at strikke. En rullekravesweater med lynlås – strikket oppefra og ned. En god og gennemarbejdet opskrift, hvor jeg lærte nyt; tyskervendinger og italiensk aflukning, som kvinden bag Petite Knit har pædagogiske videoer af. Resultatet blev godt, datteren har fået en ny yndlingssweater, og jeg kan sagtens overtales til at købe en opskrift en anden gang. Hvis jeg ikke har for travlt med at væve, selvfølgelig!

Hurra, kludetæpper på væven

For over halvandet år siden fik jeg en ny opskrift på kludetæpper, men først nu har jeg fået tid til at sætte gang i endnu en bunke af de billige, lidt kedelige, men ekstremt praktiske tæpper igen. Det føles skønt. En god lydbog i ørerne, og så kan der væves. Nedenfor et påbegyndt tæppe i nogle helt andre farver, end jeg plejer at bruge. Det er til en kollega, der har forelsket sig i et hus med klinkegulv i entreen. Der må et lyst tæppe på i naturfarver.