Endelig kommer jeg i gang med at væve, og det går o.k. Jeg kan desværre ikke slå stoffet helt så tæt sammen, som jeg kunne i den smalle prøve. Men det ligner trods alt noget, jeg godt kan være bekendt. Undervejs tæller jeg nøje centimeter og antal indslag; jeg skal jo gerne ende med tre løbere, der er lige lange. Efterfølgende klipper jeg denne første tredjedel ned; hunden indvier straks det nye element på gulvet. Nu udestår kun omkring 8 meter vævning!
Det lykkes at få bommet samtlige 17-18 meter trend. Sølningen er et tålmodighedsarbejde, men mere stille og roligt og knap så nervesvækkende.
De 1.840 tråde udfordrer i allerhøjeste grad min væv. Jeg har fabrikeret vægte a 1 kg, men det viser sig, at jeg slet ikke kan dreje hjulet på min bagbom. Så af med noget af fyldet i vægtene igen, og så går det lige akkurat. Men jeg er godt nok bekymret undervejs. Hvis væven går i stykker, har jeg ikke en plan B til mit afslutningsprojekt. Jeg opdager også revner i hjulet. Nervepirrende.
Aldrig i mine over 12 år som væver har jeg opereret med flere trende; men denne gang er det nødvendigt. Garnet fylder så meget, at mit trendbord kun kan rumme en fjerdedel af gangen. Der er i alt 1.840 tråde, og jeg holder nøje regnskab undervejs for ikke at løbe sur i antallet.
Indimellem spolearbejdet får jeg monteret de badehåndklæder, jeg som et mellemspil lige nåede at væve. Rart med lidt afveksling i arbejdet. Håndklæderne er i øvrigt til salg; se under fanen med produkter til salg her på siden.
Det tager tid at spole over 80 nøgler garn. Godt jeg har mit nye spoleapparat og er udstyret med en engels tålmodighed 😉
Kort før jul får jeg ringet til Blomqvist i Sverige og opklaret, at de ikke ligger inde med over 8 kg Møbelotta, som jeg skal bruge til mit afslutningsprojekt. Det skal bestilles og kan blive leveret midt eller sidst i januar. Okay, det må jeg så acceptere. Jeg skynder mig at bestille og ikke mindst betale. Det er alligevel ikke hver dag, at jeg bruger flere tusind kroner på garn. Men et afslutningsprojekt er én gang i livet, tænker jeg. Allerede den 16. januar får jeg besked om, at pakken er på vej – men da jeg om lørdagen henter den i pakkeshoppen, bliver jeg slemt skuffet: Den vejer kun 5,1 kg, så noget er gået galt.
Jeg er rasende resten af weekenden, men heldigvis erkender en venlig, svensktalende dame mandag morgen, at der er sket en fejl, og de vil sende resten af garnet “omedelbart”. Allerede to dage senere har jeg de sidste 40 nøgler og kan gå i gang med at spole.
Et besøg hos vores datter i København førte os forbi museet Ordrupgaard; og pludselig lå der Vibeke Klint-tæpper til salg. Lige sådan nogle, jeg gerne vil væve som afslutningsprojekt. I hvert fald skyndte jeg mig at tage et foto, så jeg kan trække inspiration fra de fine kanter og afslutninger. Også en smuk aftenhimmel må jeg gemme; det samme gælder kanter på et tæppe i en forretning og et skud fra en vævebog.
I et anfald af foretagsomhed får jeg hurtigt sat væven op til nogle badehåndklæder, mens jeg venter på at kunne gå i gang med afslutningsprojektet. Jeg ved, at jeg kommer til at savne at have “almindeligt” garn mellem hænderne, når jeg i månedsvis skal bakse med tæppegarn.
Jeg investerer i garn til en ny omgang prøver, denne gang udelukkende i naturfarvet. Blot med en gul stribe i midten. Garnet bestiller jeg hos Blomqvist i Sverige, og det går fint med at få leverancen frem. Det er ikke billigere, idet der skal svares fragt. Men jeg har en idé om, at det pga. den lave svenske kronekurs alligevel bliver billigere, når jeg skal bestille den store portion til mit tæppe. Selv om prøvetrenden ikke er så lang, får jeg set min nye pådragningsknægt i aktion, og den fungerer!
