Jeg var så begejstret for at strikke den blå V-bluse oppefra og ned, at jeg måtte have gang i et eksemplar mere. Denne gang i røde garnrester – den blev til en fødselsdagsgave til min tyske svigerdatter, der jo desværre er flyttet til München sammen med sønnike. Men heldigvis er det muligt at nå frem og tilbage pr. tog eller bil i løbet af en dags tid; så vi kan holde forbindelsen varm.
Jeg måtte lave mine mapper færdige i foråret, så de kunne blive bedømt som afslutning på væveuddannelsens tredje år, uden at have rester af en helt bestemt trend. I oktober sidste år vævede vi en lille prøve kaldet “Plaid til udfold” – dvs. det er en metode til at kunne væve fx en bred plaid, selv om man kun har en smal væv. Selve prøven fik vi i første omgang ikke med hjem, fordi de hang sammen to og to, idet vi i samme ombæring lærte at lave frynser på væven. I januar, da vi var på Skals igen, fik prøverne så en tur i sæbevand og blev valket eller filtet, så uldgarnet i frynserne arbejdede sig helt ind i sig selv og bare kunne klippes over. Ikke noget med knuder for enden. Mageløst. Men da jeg kom hjem, manglede jeg en rest af den mørkegrå og karrygule trend. Heldigvis hjalp en væveveninde fra mit hold, selv om hun bor i Nordjylland – så nu er mapperne fuldendte!
Mit møde med iværksættermiljøet i Horsens bød i vinterens løb på flere positive oplevelser. Jeg nåede at deltage i 3-4 arrangementer, og jeg var blæst bagover af den energi og medmenneskelighed, der eksisterer i en helt gennemsnitlig provinsby, når det handler om at dele erfaringer, tage imod nye, hjælpe og støtte. Et konkret udbytte blev, at jeg har fået kontakt til zoneterapeut Henriette Graulund, Graulundszone. Hun vil gerne kunne tilbyde sine kunder at få fødderne svøbt ind i lækre, håndvævede håndklæder – så det har hun nu 🙂
Tredje år på væveuddannelsen bød på en individuel opgave i form af dobbeltvævning i poseform. Med opsætningen kan man væve rundt (poseform), lukket (til en kant forneden på posen) og i to adskilte lag til fx en løbegang – eller en klap, hvis man nøjes med at væve det ene lag nogle centimeter. Helt forunderligt. Jeg begik den fejl at bruge fire 80’erinspirerede farver, der to og to var så tæt på hinanden, at det voldte mig en del kvaler i opsætningen. Men det lykkedes, og jeg fik lavet en hel stribe små poser, kuvertpunge og prøver til mine mapper. Nedenfor to sider af den samme lille posetaske, og under dem et udvalg af de færdige produkter.
Helt tilbage til jul forærede min håbefulde søn mig et meditationskursus, da jeg jo på det tidspunkt var imellem job. Han tænkte, at jeg kunne bruge januar på at opøve meditationsteknikker. I stedet gik jeg ind i mit alt for bugnende garnlager og fandt noget garn, strikkede en sweater – Akranes fra Drops – og overdrog den sidst i januar til ham med ordene: “Det her er min meditation”. Nedenfor den næste sweater – til mig selv, en Stockholm fra Petite Knit – også af garn fra restelageret.
Helt utroligt var jeg i januar på mit sidste praktiske ophold på den fireårige faguddannelse i skaftevævning. Vi mangler stadig over et år, men det sidste år består af en selvstændig afslutningsopgave, så det er lidt anderledes skruet sammen. Dobbeltvævning var temaet for januarmodulet, og der blev bandet lidt undervejs. Den grønstribede prøve herover var mit andet forsøg på et dobbeltvævet gulvtæppe, og med mine tanker om at væve tæppe som afsluttende prøve huede det mig ikke, at jeg åbenbart er så dårlig til det 🙁
Alle prøver bliver klippet ned, og man får sine egne med hjem. Her får de så afslutninger, ender bliver hæftet og klippet af, man vasker sine prøver og lægger dem til sidst i mapper sammen med materialeprøver. Alt med det formål at have mapperne med opskrifter og prøver til evig eje og glæde.
En særlig spøjs oplevelse var det at væve Puddelhund, en prøve i et aktivt garn, der reagerer på vand. Helt normal ser prøven ud – og efter at have været i vand er den helt trukket sammen.
Tænk sig, hvor heldig kan man være? Min svoger og svigerinde er de lykkelige ejere af et lille hus i Blekinge i Sverige. Da de bor i København, er det kun et par timers kørsel for dem, så de er der ofte. Indimellem kigger de ind i områdets genbrugsbutikker, og pludselig skrev de, om jeg var interesseret i billigt vævegarn? Jo tak, 50 svenske kroner for garn, der ellers koster tæt på 250 kr. Jeg sagde stort “ja tak” og fik for godt 700 danske kroner alt det, der er på ovenstående foto. På foto nedenfor et kort, jeg har fået af en kunstnerveninde, samt et foto af mig på den udstilling af mine vævede ting, som yngstedatteren satte op, i forbindelse med at hun skulle udgive musik – se indlægget “Irmgard og musik på vævning”. Nu pynter de begge på min store opslagstavle i vævestuen. Ren glæde!
Jeg drømmer om at væve et gulvtæppe som mit afsluttende projekt på faguddannelsen i skaftevævning. Inspiration hentes mange steder, på fotos herover og -under et par stykker, som fortæller mig, at man kan væve flere stykker og derefter sy dem sammen, så de bliver til et større tæppe. Farverne er ikke lige min kop te, men ideen med at sy baner sammen er brugbar. Jeg vil gerne væve et gulvtæppe til et centralt sted i vores stue, og det skal være ca. 2 x 3 meter.
Jeg har slidt en gammel, færdigkøbt skrubbedims til at have med ind under bruseren op – i en grad, så noget måtte gøres. Fiskegarn i såvel enkelt som dobbelt blev afprøvet – jeg landede på dobbelt, 26 masker og en aftens arbejde. Voila! På foto nedenfor ses mit første forsøg, som blev lidt for langt, senere strikkede jeg et par flere til små gaver og tilpassede længden.
Vores søns kæreste kan godt lide et glas rødvin og ønskede sig ligefrem noget til at pakke vinboksen ind i. Heldigvis har jeg jo en hel strikkeopskriftsbog med Marius-mønstret, og heri findes både vinboksskjuler og andre mærkværdigheder. Hun fik den strikket i lidt julede farver, så kan den pynte op til den tid på året. Vinen må importeres til dem, for i München, hvor de bor, kan man åbenbart ikke rigtig finde bag-in-box i almindelige dagligvarebutikker. Mystisk.