Meditation er noget individuelt

Helt tilbage til jul forærede min håbefulde søn mig et meditationskursus, da jeg jo på det tidspunkt var imellem job. Han tænkte, at jeg kunne bruge januar på at opøve meditationsteknikker. I stedet gik jeg ind i mit alt for bugnende garnlager og fandt noget garn, strikkede en sweater – Akranes fra Drops – og overdrog den sidst i januar til ham med ordene: “Det her er min meditation”. Nedenfor den næste sweater – til mig selv, en Stockholm fra Petite Knit – også af garn fra restelageret.

Skals, faguddannelse lakker mod enden

Helt utroligt var jeg i januar på mit sidste praktiske ophold på den fireårige faguddannelse i skaftevævning. Vi mangler stadig over et år, men det sidste år består af en selvstændig afslutningsopgave, så det er lidt anderledes skruet sammen. Dobbeltvævning var temaet for januarmodulet, og der blev bandet lidt undervejs. Den grønstribede prøve herover var mit andet forsøg på et dobbeltvævet gulvtæppe, og med mine tanker om at væve tæppe som afsluttende prøve huede det mig ikke, at jeg åbenbart er så dårlig til det 🙁

Alle prøver bliver klippet ned, og man får sine egne med hjem. Her får de så afslutninger, ender bliver hæftet og klippet af, man vasker sine prøver og lægger dem til sidst i mapper sammen med materialeprøver. Alt med det formål at have mapperne med opskrifter og prøver til evig eje og glæde.

En særlig spøjs oplevelse var det at væve Puddelhund, en prøve i et aktivt garn, der reagerer på vand. Helt normal ser prøven ud – og efter at have været i vand er den helt trukket sammen.

Hurra! for gode venner og familie

Tænk sig, hvor heldig kan man være? Min svoger og svigerinde er de lykkelige ejere af et lille hus i Blekinge i Sverige. Da de bor i København, er det kun et par timers kørsel for dem, så de er der ofte. Indimellem kigger de ind i områdets genbrugsbutikker, og pludselig skrev de, om jeg var interesseret i billigt vævegarn? Jo tak, 50 svenske kroner for garn, der ellers koster tæt på 250 kr. Jeg sagde stort “ja tak” og fik for godt 700 danske kroner alt det, der er på ovenstående foto. På foto nedenfor et kort, jeg har fået af en kunstnerveninde, samt et foto af mig på den udstilling af mine vævede ting, som yngstedatteren satte op, i forbindelse med at hun skulle udgive musik – se indlægget “Irmgard og musik på vævning”. Nu pynter de begge på min store opslagstavle i vævestuen. Ren glæde!

Om at drømme om tæpper

Jeg drømmer om at væve et gulvtæppe som mit afsluttende projekt på faguddannelsen i skaftevævning. Inspiration hentes mange steder, på fotos herover og -under et par stykker, som fortæller mig, at man kan væve flere stykker og derefter sy dem sammen, så de bliver til et større tæppe. Farverne er ikke lige min kop te, men ideen med at sy baner sammen er brugbar. Jeg vil gerne væve et gulvtæppe til et centralt sted i vores stue, og det skal være ca. 2 x 3 meter.

Strik mod kløe på ryggen

Jeg har slidt en gammel, færdigkøbt skrubbedims til at have med ind under bruseren op – i en grad, så noget måtte gøres. Fiskegarn i såvel enkelt som dobbelt blev afprøvet – jeg landede på dobbelt, 26 masker og en aftens arbejde. Voila! På foto nedenfor ses mit første forsøg, som blev lidt for langt, senere strikkede jeg et par flere til små gaver og tilpassede længden.

En vinboks med Marius-mønster

Vores søns kæreste kan godt lide et glas rødvin og ønskede sig ligefrem noget til at pakke vinboksen ind i. Heldigvis har jeg jo en hel strikkeopskriftsbog med Marius-mønstret, og heri findes både vinboksskjuler og andre mærkværdigheder. Hun fik den strikket i lidt julede farver, så kan den pynte op til den tid på året. Vinen må importeres til dem, for i München, hvor de bor, kan man åbenbart ikke rigtig finde bag-in-box i almindelige dagligvarebutikker. Mystisk.

Lissabon i lys

Vores yngste barn er rykket til Lissabon for en periode, og vi drog afsted for at besøge hende og kæresten i det sydeuropæiske lys, mens dagene herhjemme var alt for korte. Kakler, spektakulære kirker og andet godt kunne inspirere min altid væveoptagede hjerne. En borg på toppen af et bjerg i Sintra og et knoglekapel i Évora var blandt oplevelserne. Og i det svindende dagslys en portugisisk udgave af Stonehenge, såmænd.

Og så endda en omvej

Jeg føler mig kaldet til at afprøve et mønster, som jeg i en slags vinterinspiration kalder stjerneblomst. Noget af stoffet kan måske bruges til de dobbelte dækkeservietter, fantaserer jeg… Som sagt så gjort, og som det ses på foto nedenfor, kom de da også til at ligge på bordet. Desværre var stoffet viskestykkekvalitet, hvilket jeg kunne have sagt mig selv var for tyndt og flaprende til at ligge ordentligt på bordet. Nå, pyt – det blev til fire viskestykker foruden de øvrige, der kom ud af den lange trend. Hunden var også med i processen undervejs 🙂

Dækkeservietter – the hard way

Jeg vil gerne væve dækkeservietter eller bordløbere eller – mere moderne – dobbelte dækkeservietter, såkaldte dinner for two til at lægge på tværs af spisebordet. Jeg bruger min individuelle opgave i vinterens løb til at afprøve diverse garner, jeg har liggende. Resultaterne er ikke så heldige, men en god læring for mig. Dækkeservietter skal ligge ordentligt på bordet, derfor er dobbeltvævningen god og fast til formålet.