Vores yngste barn er rykket til Lissabon for en periode, og vi drog afsted for at besøge hende og kæresten i det sydeuropæiske lys, mens dagene herhjemme var alt for korte. Kakler, spektakulære kirker og andet godt kunne inspirere min altid væveoptagede hjerne. En borg på toppen af et bjerg i Sintra og et knoglekapel i Évora var blandt oplevelserne. Og i det svindende dagslys en portugisisk udgave af Stonehenge, såmænd.
Jeg føler mig kaldet til at afprøve et mønster, som jeg i en slags vinterinspiration kalder stjerneblomst. Noget af stoffet kan måske bruges til de dobbelte dækkeservietter, fantaserer jeg… Som sagt så gjort, og som det ses på foto nedenfor, kom de da også til at ligge på bordet. Desværre var stoffet viskestykkekvalitet, hvilket jeg kunne have sagt mig selv var for tyndt og flaprende til at ligge ordentligt på bordet. Nå, pyt – det blev til fire viskestykker foruden de øvrige, der kom ud af den lange trend. Hunden var også med i processen undervejs 🙂
Jeg vil gerne væve dækkeservietter eller bordløbere eller – mere moderne – dobbelte dækkeservietter, såkaldte dinner for two til at lægge på tværs af spisebordet. Jeg bruger min individuelle opgave i vinterens løb til at afprøve diverse garner, jeg har liggende. Resultaterne er ikke så heldige, men en god læring for mig. Dækkeservietter skal ligge ordentligt på bordet, derfor er dobbeltvævningen god og fast til formålet.
Jeg har vævet en del kipper, men aldrig rigtig med striber i. Derfor må jeg lige gemme denne opskrift, som jeg så et sted online. Man kan aldrig få for meget væveinspiration!
Et positivt afkast af mit forsøg med at have en stand på FindersKeepers på Godsbanen i Aarhus var, at jeg solgte et ikke helt færdigt tørklæde til en kvinde, der bor i Ringkøbing. Det var bare med som udstillingsgenstand. Heldigvis har hun og hendes kæreste familie i Østjylland, så de kunne komme forbi og hente tørklædet, da jeg havde fået bundet alle knuderne og klippet ender af.
Denne vinters frihed er bl.a. blevet brugt til at besøge vores søn, der er flyttet til München. En heftig køretur derned og retur, men den store sydtyske by ligger tæt på fantastiske bjerge, hvor man kan vandre og se smukke udsigter, hvor end man vender sig hen. Typisk mig kunne jeg også lige få et par væveinspirerende motiver med hjem.
Jeg fik skabt en lillebitte stand til mine væverier, da jeg deltog i designmarkedet FindersKeepers på Godsbanen i Aarhus. Foto ovenfor er fra dag 1. På dag 2 ændrede jeg bagvæggen, så det kun var stofstykket/tørklædet til venstre, der blev hængende. Jeg var ikke tilfreds med, at det hele så forholdsvis hjemmelavet ud. Men sådan er det jo, jeg laver det hele selv, og jeg har et stykke vej, før helhedsindtrykket bliver mere professionelt.
Markedet blev en sjov, men langtfra givtig oplevelse. Jeg fik ikke engang dækket mine omkostninger til standleje. Men så ved jeg det – at sælge vævede ting skal ikke være et økonomisk grundlag for mit fremtidige virke.
Indimellem jobkaos og forberedelse til designmarked drog jeg til Skals for at deltage i det indledende modul til vævelaugets faguddannelse i skaftevævnings tredje år. Det blev som sædvanlig nogle hektiske, arbejdsomme dage. Denne gang lykkedes det mig dog at holde stressen nede og få vævet det, jeg skulle, inklusive prøven på foto ovenfor, en plaid til at folde ud. En brugbar metode til at væve bredere tekstiler end dem, ens væv egentlig kan rumme.
Billederne nedenfor viser nogle af de prøver fra hjemmearbejdet i det foregående modul, som vi altid viser til hinanden. Her er det halvdrejl og pletdrejl. Meget inspirerende at se, hvor forskellige prøver folk kommer med.
En pludselig indskydelse fik mig i november til at booke en stand på designmarkedet FindersKeepers på Godsbanen i Aarhus. Det betød lynende travlhed, fordi jeg ikke har haft et decideret lager af vævede produkter. Det fik jeg så i løbet af under to uger. 16 efterårsviskestykker blev vævet, og jeg drog af sted på marked.
I efteråret blev min afdeling på Jyllands-Posten/Finans såkaldt virksomhedsoverdraget – det vil sige, at papiravisen fremover skal laves uden for JP-matriklen i Aarhus. Vi fik alle tilbud om at følge med over til det eksterne firma, men valgte frivillige fratrædelser i stedet. Så nu har jeg for første gang i knap 30 år – bortset fra barselsperioder – tid i nogle måneder til at tænke på, hvad der så skal ske. Jeg kan nok også nå at væve lidt 😉 Det kan jeg jo ikke leve af, det er vanskeligt nok blot at få materialeprisen dækket ved at sælge væverier. Men pyt, jeg vil prøve at nyde friheden, før jeg når ind i fattigdommen.
Jeg markerede overgangen ved bogstaveligt talt at gå ind i det nye liv. Fra mit hjem i Horsens til min mors i Brædstrup. Det skete ad en dejlig natursti, som bl.a. fører over Den Genfundne Bro ved Vestbirk. Masser af væveinspiration undervejs, indtil min telefon pga. kulden gik helt ned.
