Dette års sommertur gik med mand og hund i en lille, lejet camper rundt i Sverige. I Ystad ligger en kunsthåndværkerbutik i tre etager, hvor jeg stod længe og studerede håndklæder sat til salg. 1.1198 svenske kroner for et hammamhåndklæde vævet på et professionelt væveri. Så kan jeg godt tillade mig at tage 800 danske for et håndvævet.
Navnemærkerne er købt hos Ikast Etiket, hurtigt og billigt – og i første omgang syntes jeg, de så lidt fesne ud. Men en hurtig beslutning senere – at sy en stikning både i enderne og hen langs midten af mærket – syntes jeg faktisk, at resultatet blev ret vellykket.
Endelig færdig med det svineri, som fabrikation af kludetæpper medfører. Det er altid skønt at klippe en vævning ned, men især med tæppeproduktionen får man nullermænd og rod i hele vævestuen, før man kommer ud på den anden side. Og denne gang med en nyskabelse: navnemærker. Jeg er nemlig for første gang nået til at kunne sælge noget af mit vævede, færdig med at forære væk til højre og venstre – det kan også blive lidt en hadegave, hvis man for gud ved hvilken gang bliver prakket et hjemmevævet stykke stof på. Jeg sælger via min Instagram-konto, og der er ikke rigtig afsætning på kludetæpper – desværre, for det er jo en skøn genbrugsting at lægge på sit gulv.
Min ældste datter ønskede sig en helt bestemt sweater strikket efter et mønster fra den danske strikkevirksomhed Petite Knit. Mærkeligt nok er jeg ikke så vild med at give penge for strikkeopskrifter, selv om jeg rask væk køber garn for hundredvis af kroner. Så datteren købte og betalte selv opskriften på Zipper Sweater Light, og jeg gik i gang med at strikke. En rullekravesweater med lynlås – strikket oppefra og ned. En god og gennemarbejdet opskrift, hvor jeg lærte nyt; tyskervendinger og italiensk aflukning, som kvinden bag Petite Knit har pædagogiske videoer af. Resultatet blev godt, datteren har fået en ny yndlingssweater, og jeg kan sagtens overtales til at købe en opskrift en anden gang. Hvis jeg ikke har for travlt med at væve, selvfølgelig!
For over halvandet år siden fik jeg en ny opskrift på kludetæpper, men først nu har jeg fået tid til at sætte gang i endnu en bunke af de billige, lidt kedelige, men ekstremt praktiske tæpper igen. Det føles skønt. En god lydbog i ørerne, og så kan der væves. Nedenfor et påbegyndt tæppe i nogle helt andre farver, end jeg plejer at bruge. Det er til en kollega, der har forelsket sig i et hus med klinkegulv i entreen. Der må et lyst tæppe på i naturfarver.
Jeg gik på jagt i Skals Håndarbejdsskoles reoler og fandt en hel bog om at væve tæpper. Det kunne jeg godt tænke mig at gøre mere i fremtiden, og især Rebslageren på foto lige herover fangede mit øje. Men jeg kan ikke rigtig gennemskue opskriften, så jeg må vente, til jeg igen er på skolen, før jeg kan få spurgt nogle kloge vævekvinder til råds.
Fortidens vævere var eddermame dygtige. Dette stykke stof skulle vi analysere som en del af væveteorien på faguddannelsen. 16 tramper og 16 skafter – min egen væv kan klare max. 10 af hver, og personligt synes jeg, at såvel 10 som 12 skafter og tramper giver en tung og uhåndterlig vævning. Hatten af for de mennesker, der i hine tider gjorde håndens arbejde.
Vores skitur til Trysil i februar med gode venner var helt igennem vellykket, gode skiture og givende samtaler mellem unge og lidt ældre i fire familier. Skønt! Lidt væveinspiration røg ind i kameraet undervejs, de fint opkørte spor minder mig om trendtråde.
For ikke at stivne fuldstændigt i blå nuancer, som jeg jo ellers foretrækker, skyndte jeg mig at skære en trend i laksefarvet bomuld 16/2, mens jeg endnu var på Skals. Det er absolut ikke min yndlingsfarve, men det er nok sundt en gang imellem at se uden for sin komfortzone, også hvad farver angår. Den forholdsvis korte trend blev bommet lynsnart lige før vores skiferie. Vævningen kom så efterfølgende, og det blev til en del forskellige prøver, først i daldrejl, hvoraf nogle ses nedenfor.
Og i halvdrejl, som jeg blev lidt vild med. Det er en enkel opsætning på fire skafter og fire tramper, og jeg drømmer om at væve viskestykker i den binding som et af mine kommende projekter.
På vævekurset i januar fik vi stillet en hjemmeopgave: lav mindst tre prøver i hhv. daldrejl og halvdrejl, gerne på den samme trend. Opskriften skal vi selv fabrikere med hjælp fra computerprogrammet Weavepoint. Jeg gik allerførst tilbage i tiden og lod mig inspirere af min kursusmakker Sidsels mormors gamle vævemappe, som Sidsel har arvet og denne gang slæbt med fra København. Mappen er knap 100 år gammel, men mange af opgaverne svarer til dem, vi gennemgår i dag. Et desværre lidt dårligt foto af den tegning, jeg blev inspireret af, ses øverst til venstre. De øvrige billeder viser nogle af de prøver, vi kunne se på og arbejde ud fra, før vi drog hvert til sit igen.