Fortidens vævere var eddermame dygtige. Dette stykke stof skulle vi analysere som en del af væveteorien på faguddannelsen. 16 tramper og 16 skafter – min egen væv kan klare max. 10 af hver, og personligt synes jeg, at såvel 10 som 12 skafter og tramper giver en tung og uhåndterlig vævning. Hatten af for de mennesker, der i hine tider gjorde håndens arbejde.
Vores skitur til Trysil i februar med gode venner var helt igennem vellykket, gode skiture og givende samtaler mellem unge og lidt ældre i fire familier. Skønt! Lidt væveinspiration røg ind i kameraet undervejs, de fint opkørte spor minder mig om trendtråde.
For ikke at stivne fuldstændigt i blå nuancer, som jeg jo ellers foretrækker, skyndte jeg mig at skære en trend i laksefarvet bomuld 16/2, mens jeg endnu var på Skals. Det er absolut ikke min yndlingsfarve, men det er nok sundt en gang imellem at se uden for sin komfortzone, også hvad farver angår. Den forholdsvis korte trend blev bommet lynsnart lige før vores skiferie. Vævningen kom så efterfølgende, og det blev til en del forskellige prøver, først i daldrejl, hvoraf nogle ses nedenfor.
Og i halvdrejl, som jeg blev lidt vild med. Det er en enkel opsætning på fire skafter og fire tramper, og jeg drømmer om at væve viskestykker i den binding som et af mine kommende projekter.
På vævekurset i januar fik vi stillet en hjemmeopgave: lav mindst tre prøver i hhv. daldrejl og halvdrejl, gerne på den samme trend. Opskriften skal vi selv fabrikere med hjælp fra computerprogrammet Weavepoint. Jeg gik allerførst tilbage i tiden og lod mig inspirere af min kursusmakker Sidsels mormors gamle vævemappe, som Sidsel har arvet og denne gang slæbt med fra København. Mappen er knap 100 år gammel, men mange af opgaverne svarer til dem, vi gennemgår i dag. Et desværre lidt dårligt foto af den tegning, jeg blev inspireret af, ses øverst til venstre. De øvrige billeder viser nogle af de prøver, vi kunne se på og arbejde ud fra, før vi drog hvert til sit igen.
Når vi er samlet på væveuddannelsen, indgår en seance, hvor alle vores individuelle prøver lægges frem. Det er virkelig sjovt at se, hvor forskellige de enkeltes prøver i den samme binding bliver. Her er det prøverne i pletdrejl, som fylder et helt kæmpebord.
I januar var jeg igen i Skals, denne gang for at deltage i det andet og afsluttende ophold på det andet år af Vævelaugets faguddannelse i skaftevævning. Resultatet, som det ses ovenfor, er altid imponerende, men undervejs blev jeg som vanligt lettere stresset over al den vævning og lærdom, jeg skal have proppet ind i hovedet. Det lykkedes dog at drage hjem med en hel stribe prøver – og en forkølelse, hvilket trods alt er bedre end den influenza, jeg pådrog mig i oktober sidste år 😉
Jeg forsøgte her i vinter at udfordre min væv – og mig selv – med et kæmpeprojekt i form af en 18-19 m lang og knap 90 cm bred trend til store hammamhåndklæder i en minivaffelbinding på seks skafter og seks tramper. Det gik fint, men var langsommeligt og arbejdskrævende. Til slut hang de der så, 9 håndklæder på ca. 70 cm i bredden og 170 cm i længden. Næsten udelukkende i genbrugsgarn fra Garnspecialisten, det er jeg helt godt tilfreds med.
De efter vask alt for små prøver er med lidt møje blevet forvandlet til en stak små makeuppunge – eller hvad man nu vil bruge sådan en lille stofpung til.
En slidt gavl, en nymalet dør, containere, Fjordenhus i Vejle. Væveinspiration kan komme mange steder fra. Gad vide, om jeg kommer til at bruge inspirationen konkret, eller det blot lagrer sig i min hjerne til senere brug?
I oktober kom vi i gang med det andet år på Vævelaugets Faguddannelse i skaftevævning på Skals Håndarbejdsskole. Dejligt at se de andre igen – og hårdt at terpe teori sideløbende med den massive praktiske læring, man også skal igennem. Hjemme begyndte jeg på den individuelle opgave, drejl på tre partier. Det ses på de to grønne fotos øverst, herunder billeder fra selve kurset.
