Det første kursusmodul på vævelaugets faguddannelse i skaftevævning gav mig mange små fif. Herover ses den drejede trædims, der er genial til at hænge lodder i, så man kan give løse trendtråde samme spænding som resten.
Det første modul på vævelaugets faguddannelse i skaftevævning bød på nye rutiner præsenteret af lærerne – Berthe Forchhammer, Lotte Dalgaard og Ane Rasmussen. De arbejder med to skel og en skeltråd, der markerer det bageste skel, som man bruger til forkamningen. Herover ses tydeligt, hvordan bærekæppene stikker ud bag væven, og redekammen ligeledes er placeret bagest. Jeg skal prøve, om jeg kan få det til at fungere i min lille vævestue.
Det første modul på vævelaugets faguddannelse i skaftevævning blev en intens oplevelse for mig. Jeg blev – som jeg har gjort det på alle de foregående fire ugekurser – fuldstændig opslugt og lettere stresset af alt det fantastiske, væverelaterede læring der kommer ind i mit lille hoved. Denne gang suppleret med medkursister, der er vildt dygtige, en enkelt endda professionel væver. Så jeg fik akut mindreværdschok og kunne ikke rigtig falde til ro om aftenen, når jeg lå i den smalle seng på mit eneværelse. Ud over praktiske prøver bestod modulet af teoriundervisning, hvor vi blev præsenteret for computerprogrammet Weavepoint, som den gamle, bærbare Mac, jeg medbragte, havde lidt svært ved at blive dus med. Men det gik.
På min spadseretur fra Aarhus H til jobbet i Mediebyen går jeg forbi ovenstående mur, der skifter udtryk alt efter årstid. Sådanne synsindtryk betyder meget for mig i det daglige. Også på hverdagens gåture med hunden smutter der sommetider et foto af en betagende udsigt med.
Jeg kom til at bestille lidt garn hos Garnspecialisten – igen. Overvejede først, om jeg skulle smutte forbi pakkeshoppen på cykel, men heldigvis lagde jeg vejen omkring i bil. Det var en kæmpekasse fyldt med garn, der mestendels ikke var vundet op! Faktisk 3,6 kg angora merino, som jeg selv måtte få vundet op med håndkraft. En note til mig selv: Det er en god idé at tjekke sådan noget, før man trykker “køb” i onlinebutikken.
Min fødselsdag er allerede længe siden, men jeg fandt billedet nedenfor i gemmerne og tænkte, at det måtte bevares. Jeg skulle tidligt af sted på job og kunne derfor ikke nå det traditionelle morgenbord med gaver og rundstykker og selskab af familien. Normalt ville det ikke være et problem, eftersom familien for tiden kun består af min ægtemand – alle ungerne er flyttet hjemmefra. Men nu var yngstebarnet tilfældigvis hjemme, fordi hun havde skemafri på studiet – og se, hvilket bord jeg stod op til! Alle husets små væsner havde husket min fødselsdag. Det er da dejligt 🙂
En herlig dag i gode venners selskab blev tilbragt med at gå de syv kilometer rundt på Aarø med masser af væveinspiration til gemmekassen.
Jeg brugte ret lang tid i efteråret på til en julegave at gentage successen fra det gulgrønne kæmpetørklæde – denne gang med en kombination af lys søgrøn og hvid, totrådet uld. Det funkede bare ikke rigtigt. Tørklædet blev for tungt og klodset, efterhånden som det blev større. Jo mere jeg tænkte på modtageren og hendes farver, des mere ærgerlig blev jeg. I stedet endte det med en hurtig, rød løsning i det bløde angora merino fra Garnspecialisten. En lidt vild, juleagtig rød. Men superlækkert, varmt og let resultat.
Jeg har aldrig været gode venner med at lave trenser til knapper i strik. Denne gang gjorde jeg det eneste rigtige – kiggede på en video på Youtube. Meget lærerigt. Straks blev mine trenser til knapper i en kort trøje noget bedre, omend ikke fejlfrie.
Vores skønne niece blev humanistisk konfirmeret i efteråret, det var en stor oplevelse at være med til. Jeg havde brugt en skøn fridag på forhånd på at kreere pengeindpakning – hun ønskede sig primært penge til en rejse til Japan, så det skulle naturligvis være sushi. Trusseindlæg er med deres lille klisterstrimmel geniale som basis, hvis nogen skulle få lyst at kopiere ideen.
