Så blev coronaviskestykkerne endelig færdige, og jeg ledte som en gal efter et sted på matriklen at forevige dem. Jagten endte uden på vores næsten nye brændeskur, der står stramt og sort og kunne være en fin baggrund. Som de hænger der tager de sig egentlig helt tilforladeligt pæne ud, synes jeg.
En af de smukke dage i efteråret bød på en vandretur med gode venner med udgangspunkt fra Tørning Mølle ved Vojens. Smukt og med masser af væveinspiration.
Vores søns tyskfødte kæreste, Selina, har i efteråret været i praktik i München, praktisk tæt på hendes forældre sydligere i Bayern. Jeg måtte lige sende hende en lille hilsen til minde om dansk sommer; i form af et postkort med et motiv fra Bornholm. Det blev også et par grydelapper med de obligatoriske 100 elefanter på. Jeg havde glemt, at jeg fik dem produktudviklet med øjne – så den nederste række elefanter sover …
Indimellem mit fuldtidsjob får jeg monteret viskestykkerne, der ikke rigtig ligner noget. Men brugbare er de bestemt. Dovenskab har fået mig til at væve enkeltdele af trenden op til et par håndklæder i stedet for viskestykker – selv om en af de vævere, jeg har mødt, holdt på at håndklæder skal laves i en “boblet” binding. Denne er helt flad. Men jeg har regnet forkert, da jeg satte trenden op, så den er simpelthen for bred til viskestykkernes korte led. Til et håndklæde, derimod, går det fint.
En oktoberlørdag tilbragte vi i Mols Bjerge på en guidet tur. Vi har været der før, men denne gang var lyset helt vidunderligt, og tågen lettede efterhånden. Det gav basis for gode, væveinspirerende motiver.
Hele sommeren har væven stået og kigget med en alenlang trend i Nialin-rester i mærkelige farver. Sidst på sæsonen fik jeg endelig vævet færdig, og indrømmet: Det har ikke været mit heldigste projekt. Viskestykkerne har en mærkelig bredde, og mit forsøg på at ramme en passende længde på hvert stykke, så de kunne blive til viskestykker på den brede led, ser mildest talt ud til at have gjort dem kvadratiske. Og kanterne i hvidt, strækbart colcolastic gør ikke sagen bedre. Men pyt, opskriften i mit lille kladdehæfte hedder “Coronaviskestykker”, så det var nok bestemt på forhånd, at de skulle blive lidt sære. Nu forestår efterarbejdet med at zigzagge, hæfte ender og sætte stropper i.
Undervejs i en uges højskoleophold på Skals er der altid en udflugt, og denne gang havde vævelærer Merete bedt os holde udkig efter væveinspiration. Og jeg skal lige love for, at jeg blev inspireret. Nogle af billederne er fra hornvarefabrikken i Bøvlingbjerg og fra Museet for Religiøs Kunst i Lemvig, som var turens to destinationer.
Mit hold var et gulvtæppekursus med tæppevæver Merete Erbou Laurent, en virkelig dygtig, behagelig og inspirerende væver. Jeg drog hjem efter en hård uge med syv prøver på gulvtæpper. Ikke at jeg føler mig udlært, det var svært især at lave pæne afslutninger, men det giver mig mod på at væve endnu mere.
Julegaven til min mor sidste år var en uges ophold på håndarbejdsskolen i Skals, så vi kunne komme af sted sammen. Det var mit fjerde ugekursus på otte år, men min mor, der ellers er gammel håndarbejdslærer, har aldrig været der. Skolen gør ikke så meget i patchwork, som hun beskæftiger sig med, men hun valgte et broderikursus – så kan hun jo brodere lidt på sine quiltede tæpper. Det var superhyggeligt at vise hende, hvad jeg er fascineret af på skolen. Trods coronabegrænsninger havde vi en fin uge. Jeg kommer hver gang hjem med ny inspiration og nogle nye fif. Sidstnævnte er indsat nederst.
Også Bamberg og Würzburg fik vi set undervejs på vores tyske ferieodyssé. Især førstnævnte var en perle propfyldt med gamle bygninger, der overlevede krigen. Det måtte jeg også lige have et par fotos af.
