En herlig dag i gode venners selskab blev tilbragt med at gå de syv kilometer rundt på Aarø med masser af væveinspiration til gemmekassen.
Dramahimmel på Aarø
Svar
Julegave blev dømt ude
Jeg brugte ret lang tid i efteråret på til en julegave at gentage successen fra det gulgrønne kæmpetørklæde – denne gang med en kombination af lys søgrøn og hvid, totrådet uld. Det funkede bare ikke rigtigt. Tørklædet blev for tungt og klodset, efterhånden som det blev større. Jo mere jeg tænkte på modtageren og hendes farver, des mere ærgerlig blev jeg. I stedet endte det med en hurtig, rød løsning i det bløde angora merino fra Garnspecialisten. En lidt vild, juleagtig rød. Men superlækkert, varmt og let resultat.
Pixi kunne godt være med til arbejdet. 
Svigermors julegave.
Knaphuller i strik
Jeg har aldrig været gode venner med at lave trenser til knapper i strik. Denne gang gjorde jeg det eneste rigtige – kiggede på en video på Youtube. Meget lærerigt. Straks blev mine trenser til knapper i en kort trøje noget bedre, omend ikke fejlfrie.
Trøjen er strikket frit efter en sort, kort trøje, som jeg har været meget glad for, men er kommet til at vaske forkert. Garnet er dels kamgarn, dels en superblød alpakablanding købt i Flensborg.
Sushi til konfirmanden
Vores skønne niece blev humanistisk konfirmeret i efteråret, det var en stor oplevelse at være med til. Jeg havde brugt en skøn fridag på forhånd på at kreere pengeindpakning – hun ønskede sig primært penge til en rejse til Japan, så det skulle naturligvis være sushi. Trusseindlæg er med deres lille klisterstrimmel geniale som basis, hvis nogen skulle få lyst at kopiere ideen.
Frynser og færdigt arbejde
Det er ikke så tit jeg får lejlighed til at bruge min frynsevikler, men det store blå tørklæde måtte forsynes med frynser. Det tager også nogle timer… nedenfor ses det færdige resultat i en ikke alt for heldig selfie-vinkel.
Gendarmstien i høj sol
En lillebitte hverdagsferie i november blev brugt til en vandretur ad Gendarmstien, de første 11 km på den danske side. Derefter overnatning i det sønderjyske og en smuttur til Flensborgs julemarked. Men det er på vandreturen, der findes væveinspiration 🙂
Montering af retroprojektet
Jeg elsker det øjeblik, hvor jeg igen har overgået mig selv og fået fabrikeret noget færdigt. Det vil sige komplet med montering, som altid tager længere tid end man regner med. De retrofarvede køkkenhåndklæder tager sig helt godt ud, når de sådan er samlet i en bunke.
Kæmpetørklæde til Canada
Mine fingre har længe kun villet strikke kæmpetørklæder. Det gulgrønne i et nemt hulmønster havde først ikke en modtager, men så kom min bror heldigvis hjem fra Canada, så jeg kunne sende det med ham retur til min svigerinde. Så nu bor de fine efterårsnuancer meget passende i Ontario, hvor træerne i sæsonen flammer op i både disse og mere rødlige farver.
Bølgemønster med besvær
Projekt tørklæde til mig selv er godt i gang, men begyndte med et benspænd: Det garn, jeg havde købt til islæt, duede slet, slet ikke. På foto herover ses nederst et par afstandspinde, dernæst den blå kant i to nuancer – og derefter et stykke hvor bølgemønstret er helt usynligt. Det skyldes, at jeg havde købt et changerende garn til islæt, og det harmonerer ikke med bølgerne – de to ting æder hinanden rent visuelt. Så jeg måtte i butikken igen og købe lyseblå silkemohair. Det blev til gengæld godt.
Det changerende garn har jeg i stedet brugt som følgetråd i en uldtrøje.
Silketørklæde, 11 år efter
En veninde forærede mig pga. flytning en lille pose med fire nøgler lyserødt silkegarn. Det skulle have været et tørklæde, sådan med store huller. Men jeg får det aldrig lavet færdigt, sukkede hun. Den slags skal man ikke sige når jeg er i nærheden – jeg strikkede da bare tørklædet for hende. Slipmaskemønster over tre pinde, det var ret enkelt. Og da jeg nede i den lille pose fandt bonen, der var fra februar 2010, kunne jeg lime den fast på kortet til hende og skrive, at hun nok ikke havde regnet med at der skulle gå 11 et halvt år, før tanken om et lyst rosa tørklæde blev til virkelighed. Men det blev det.
